Kurrilds

Et overvurderet valg

Peter Kurrild-Klitgaard: Hvis man er interesseret i amerikansk politik, er disse dage lidt som jul: klimaks på en lang ventetid. Uanset om man får, hvad man har ønsket sig, har det været dejligt at glæde sig og sjovt at følge forberedelserne.

Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.d.
Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.d.

Men alligevel er der grund til at slå koldt vand i blodet – måske især når man ser mediernes dækning. Vanen tro udskriges ethvert amerikansk præsidentvalg som »det vigtigste nogensinde« eller i hvert fald »i mange år«. Det hører man fast hvert fjerde år, men det paradoksale er, at det er de sjældent, og de gange hvor de er, ved man det som regel først for alvor bagefter.

Og hvorfor så det? Svaret ligger i en hyppig overvurdering af USAs præsidentembede. Indehaveren af dette kaldes vanen tro »verdens mægtigste mand«, hvilket han også er i en vis forstand, men i alt andet end udenrigspolitikken (hvor der ofte i praksis ikke er så stor forskel på præsidenter, som man tror herhjemme) er præsidentens magt på mange punkter stækket. USA har ulig Danmark ikke et parlamentarisk system: Det betyder, at præsidenten ikke kan væltes, men kan agere ret frit indenfor sit domæne – men også at der sjældent er den politiske konsistens mellem den lovgivende magt og den udøvende magt, som man ser f.eks. i Storbritannien eller Tyskland (eller herhjemme når vi har regeringer med solidt flertal). Præsidenten er pinedød afhængig af, at Kongressens to kamre – Senatet med 100 medlemmer og Repræsentanternes Hus med 435 – er villige til at stemme hans politik igennem.

Men det er Kongressen sjældent uden videre.

For det første har præsidentens eget parti ikke ofte flertal i begge kamre. De seneste knap 45 år har det kun været tilfældet i lidt over en fjerdedel af tiden (1977-81, 1993-95, 2003-07 og 2009-11).

For det andet er partidisciplinen så løs, at præsidenten ikke kan regne med at få støtte fra alle sine egne partifæller. Også Obama har ofte haft problemer med at få sine egne til at støtte alle forslag.

For det tredje kan et mindretal på 40 medlemmer af Senatet i praksis blokere for lovgivning der – og dermed for hele lovgivningsprocessen. Det hører efterhånden til de ekstreme sjældenheder, at et parti er så stærkt, at det sidder både på Det Hvide Hus, Repræsentanternes Hus og 60 mandater i Senatet. Obama gjorde det 2009-10, men ellers skal man reelt tilbage til før 2. Verdenskrig for at finde et i praksis tilsvarende solidt flertal til noget parti.

Det betyder reelt, at medierne som regel overdriver vigtigheden af, hvem der er præsident. Snarere end enevældige kejsere er de i virkeligheden meget afhængige af samarbejde med Kongressen – og det er et spil, hvor begge parter skal være med. Hvis man f.eks. synes, at den økonomiske politik under Clinton virkede fornuftig, skal man huske på, at det langt størstedelen af tiden var Republikanerne, der stemte den igennem, og Reagan ville ikke have kunnet føre sin udenrigs- og sikkerhedspolitik uden Demokraterne.

Derfor er fokuseringen på valget af præsident overdreven. Det er så sikkert som amen i kirken, at uanset om det er Obama eller Romney, der vinder præsidentvalget i morgen, vil ingen af deres partier have 60 mandater i senatet. Det meste tyder også på, at Republikanerne holder flertal i Repræsentanternes Hus, ligesom Demokraterne formodentlig holder deres flertal i Senatet. Dermed vil den præsident, der skal lægge hånden på Bibelen den 20. januar 2013, være én, der enten ikke får sin politik gennemført, eller skal have støtte fra modstanderens parti.

Et godt bud er, at det meste i amerikansk politik om et år eller to ser ud som i dag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.