Opinion

Et opgør med dyr medicin er politikernes ansvar

Sundhedsministerens kronik giver anledning til håb for en ny omgang i prioriteringsdebatten. Men den giver også anledning til undren. For hvad er det egentlig, ministeren foreslår?

Carolina Magdalene Maier.
Carolina Magdalene Maier.

Mellem jul og nytår kunne man i nærværende avis læse, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en kronik åbner for debatten om prioriteringer i sundhedsvæsenet, særligt i form af et opgør med dyr medicin.

Et sådant opgør har Alternativet længe ønsket, hvilket også var baggrunden for vores beslutningsforslag om oprettelse af et prioriteringsinstitut i stil med det, de har i Norge, som blev behandlet i folketingssalen i november.

Når vi i Alternativet argumenterer for et prioriteringsinstitut, er det med henblik på at oprette et organ, der kan vurdere relationen mellem omkostninger og effekt ved indkøb af nye lægemidler og teknologi. Er denne relation svag eller tvivlsom, så er det, at vi skal spørge os selv, om ikke udgifterne er brugt bedre andre steder i sundhedsvæsenet.

Sundhedsministerens kronik giver anledning til håb for en ny omgang i prioriteringsdebatten. Men den giver også anledning til undren. For hvad er det egentlig, ministeren foreslår? På den ene side skriver hun, at økonomiske prioriteringer er nødvendige, og at vi ikke skal indføre ny medicin for enhver pris. På den anden side skriver hun, at vi ikke bør fravælge ny medicin, fordi den sundhedsmæssige gevinst vurderes at være for lille i forhold til prisen.

Når vi i Alternativet vurderer, at det er nødvendigt med et prioriteringsinstitut, er det, fordi de stigende medicinpriser og uviljen til at sige nej til dyr medicin betyder, at vi må spare andre steder: akutberedskab, personaleressourcer, overbelægnin m.m.

Ministerens kronik giver desværre også anledning til bekymring. Hun slår et slag for, at information og patientinddragelse skal styrkes med henblik på, at patienterne i højere grad selv skal være med til at beslutte, om de ønsker at blive behandlet med ny, dyr medicin.Jeg skal være den første til at bifalde flere ressourcer og mere fokus på læge-patient-samtalen. Men jeg mener, vi bør afholde os fra at blande økonomi ind i den samtale. Vi bør ikke placere ansvaret for til- og fravalg af dyr medicin hos lægen og patienten. Det bør være os politikere, der sikrer de overordnede rammer for medicinudgifterne – herunder fravalg af dyr medicin, som samtidig har tvivlsom effekt eller ringe effekt. De til- og fravalg, vi træffer, må vi lægge klart og tydeligt frem for både patienter, personale og borgere. Det er god etik.

Alternativet tager åbent imod enhver invitation til videre drøftelser om nødvendige prioriteringer i sundhedsvæsenet. Men vi står samtidig fast på – sammen med en lang række andre aktører i sundhedssektoren – at vi må og skal have det nødvendige politiske mod til at erkende, at tiden er inde til at oprette et prioriteringsorgan, som har til formål at sikre en gennemsigtig, demokratisk og etisk prioritering af vores sundhedsudgifter. Præcis som de gør i mange andre af de lande, vi normalt sammenligner os med. Gør vi ikke det, vil patienter og personale fortsat mærke konsekvenserne af de stadigt stigende medicinpriser, bl.a. i form af nedskæringer på personalet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.