Kommentar

Et intuitivt nej til incest

Mette Marklund: Argumentation kan ikke stå alene, når man skal tage stilling til følsomme moralske spørgsmål som sex mellem forældre og børn. Det er nødvendigt at supplere med intuition – og den siger nej.

Diskussionen om, hvorvidt frivillighed i forskellige spørgsmål bør kunne lægges til grund for ændret lovgivning, vender tilbage til medierne med jævne mellemrum. Heldigvis. Ved at rejse spørgsmålene og diskutere indhold og konsekvenser holder vi liv i en debat, som er nødvendig for samfundsudviklingen, både hvad angår argumentation og refleksion. Sidst diskuterede vi – igen – aktiv dødshjælp, og for tiden drøftes spørgsmålet om at tillade sex mellem forældre og børn.

Udmeldingen om det argumentatorisk ubestridelige i at lovliggøre et sådant forhold blev forleden fremsat på en måde, der kun levnede mulighed for at diskutere, hvorvidt barnet, ved forholdets begyndelse, skulle være 18 eller 20 år. Hvis man vil fastholde den rent argumentatoriske tilgang til emnet, er denne sondring imidlertid meningsløs. I Danmark er man seksuelt myndig som 15-årig, og hvis man lovgivningsmæssigt mener, at en ung på denne alder er fuldt i stand til at vælge sin seksualpartner, hvorfor må han så ikke vælge sin mor? Ja, måske kan hele familien deltage frivilligt, pigerne kan føde deres egne halvsøskende og moderen kan være gravid med sønnens barn … Hvis man således vil lovliggøre sex mellem forældre og børn på ikke-intuitiv baggrund, må man derfor enten tage skridtet fuldt ud og acceptere en nedre aldersgrænse på 15 år eller samstemme den seksuelle lavalder med alderen for personlig myndighed.

Ved udelukkende at gøre brug af logisk argumentation, overser man let, at et seksuelt forhold mellem to beslægtede personer, hvor begge parter er seksuelt myndige, men kun den ene part er personlig myndig – og oven i købet besidder forældremyndigheden over førstnævnte – er risikofyldt.

Argumentation er godt – men kan sjældent anvendes ukritisk og uden respekt for det intuitive menneske: »Så længe ingen andre kan bevises at komme i klemme, må alting være tilladt« er et selvklart uimodsigeligt argument. Til løsning af et etisk dilemma anvendes sædvanligvis argumentation og intuition som indbyrdes kompletterende redskaber. Blandingsforholdet afhænger af den enkelte udfordring og vil tydeligvis variere mellem samtalefora.

Når spørgsmålet falder på sex mellem familiemedlemmer, fornemmer mange nok intuitivt, at noget er galt. Men har intuitionen altid ret? Nej, ikke nødvendigvis, men den bør nok lyttes til alligevel.

Vi har i Danmark en række love, der forbyder sex mellem folk, der f.eks. ansættelsesmæssigt eller på lignende måde står i forhold til hinanden. Således må læger ikke have samleje med patienterne, fængselsbetjente må ikke dyrke sex med indsatte osv. Risikoen for misbrug af autoritet vurderes til at være stor, og straffen er hård. Formålet med den slags lovgivning er grundlæggende at beskytte den svage part. Kunne man frygte, at den samme risiko var til stede i et seksuelt forhold mellem far og datter – eller søn?

Men hvorfor er det ikke godt nok, at det tilsyneladende er et frivilligt forhold? Lad os illustrere det med et par eksempler:

For nylig blev en mand henrettet i USA. Vi antager, at han ingen pårørende havde. Han havde siddet længe på dødsgangen og havde erklæret sig skyldig. Han mente selv, at han ikke var værdig til at leve. Staten gav ham ret og gjorde en ende på hans liv. Selv har jeg svært ved at samtykke i den afgørelse – uanset, hvor frivilligt det så ud.

For nogle år tilbage blev to mennesker i Tyskland enige om et besynderligt projekt: Den ene havde kannibalistiske tilbøjeligheder, og den anden ønskede at blive spist. Historien fortæller, at det lykkedes de to mænd at afskære det frivillige offers penis, og sautere den med lidt hvidløg, hvorefter de spiste den sammen. Derefter slog kannibalen den penisløse, og efterhånden blodfattige, mand ihjel, hvilket denne, under massiv påvirkning af alkohol, smertestillende og beroligende stoffer, helt frivilligt accepterede.

Dybest set er formålet bag en hel del af den lovgivning, der omgiver os, at forsøge at værne mennesker mod handlinger, de ikke kan gennemskue konsekvensen af – eller måske først for sent bliver opmærksom på. Måske skifter den unge kvinde alligevel mening, når hun mærker sin far beføle sig under dynen. Også selvom hun frivilligt er gået ind for sagen til at begynde med. Sikkert er det i hvert fald, at det kan blive noget mere akavet at håndtere en seksuel afvisning fra et nærtstående familiemedlem end fra en ikke-blodsbeslægtet person. Måske alene af den årsag, at man er i familie – med den afhængighed og fælles historie det indebærer. For slet ikke at tale om det magtforhold, som altid vil være en del af en forældre/barn-relation. Uanset alder.Når man vurderer alvorligheden af et etisk dilemma på balancebommen mellem argumentation og intuition, bør man vægte hensynet til uoprettelighed højt. Den mulige konsekvens af en handling kan være sandsynlig eller mindre sandsynlig, og den kan være genoprettelig eller uoprettelig. Når vi generelt straffer hårdt på det seksuelle område, er det ikke kun, fordi vi som samfund mener, seksuel kriminalitet er hyppig og skal forebygges ved straf. Nej, det er tillige, fordi vi oplever, at konsekvenserne indimellem er psykisk – og indimellem fysisk – uoprettelige.

Til følsomme emner som diskussionen om, hvorvidt sex mellem forældre og børn skal være lovligt, kan man ikke anvende argumentation alene. Intuition er et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, redskab.

I denne sag siger min intuition mig, at begrebet »frivillighed« i en kontekst, hvor magtforskel er et grundvilkår, er et sårbart parameter, og at der her er behov for at værne den enkelte mod risikoen for at opleve uoprettelighed. Det er muligt, at sandsynligheden er lille – men ikke desto mindre særdeles alvorlig.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.