Først til din indledning: "Rådet for Sikker Trafik har ikke spillet nogen som helst rolle for vores trafiksikkerhed". Dette er et postulat, som du ikke har nogen empirisk evidens for i nogen del af artiklen. Altså er det en holdning, og netop dette er mit budskab. Jeg skal ikke til at udtale mig om, om Rådet for Sikkert Trafik har spillet en rolle for vores trafiksikkerhed - til dét, er der behov for en dybdegående undersøgelse. Jeg vil blot vise, at dine argumenter for det modsatte ikke er gyldige.
"Fordi vejene er fyldt op, der er ikke plads til flere ulykker" - jeg vil udsætte dette argument for den samme kritik, som du yder imod sammenhængen mellem trafiksikkerhedsarbejdet, trafikforskningen og kampagnerne: Der kan ikke påvises, eller der er i hvert fald ikke i artiklen påvist, nogen sammenhæng mellem fyldte veje og færre ulykker.
At der er folk, der lever for og af trafiksikkerheden er korrekt. Men vil du så også til at anklage samtlige forskningsområder, politikere og udvalg for at få løn for deres arbejde? Måske vil du svare, at andre af disse instanser udføre et ordentligt stykke arbejde for deres løn, i modsætning til Rådet for Sikker Trafik - men så er vi tilbage ved din holdning omkring, og ikke beviser for, om dette råd ikke udretter noget.
At du ikke tænker på, hvad du bør gøre i trafikken, og hvad der er rimeligt og passende at gøre, er jo så gældende for dig. Jeg vil blot sige, at det så ikke nødvendigvis gælder for samtlige andre danskere.
At man lægger tallet af dræbte og tilskadekomne sammen "så man kan få et skræmmende stort tal". Sidstnævte, er en årsag, som du postulerer. Der bliver desuden altid skrevet, at det er dræbte og tilskadekomne, ikke bare dræbte, som tallet viser. Man kunne jo forestille sig, at de finder de væsentligt, hvor mange, der kommer til skade, da (I) det både er væsentligt for den enkle borger, om denne skal leve med et piskesmæld, hjerneskade, et amputeret ben resten af livet, (II) da dette jo koster ressourcer hos det offentlige.
"Vi kan være stolte af, at der dør 300 om året i den danske trafik". Jeg mener, og ja, her kommer jeg med min egen personlige holdning, at det aldrig kan være godt, at der er nogle, der dør - og specielt ikke, hvis dette er forårsaget af en anden uansvarlig bilist. Derfor mener jeg, at man altid må tilstræbe, at så få dør i trafikken som mulig. At det så må koste lidt frihed hos den enkelte, så denne for eksempel ikke kan køre lige så hurtigt, som han lyster - dét mener jeg, er dét tab af frihed værd. Men det er jo så nok essensen at hele denne diskussion: Om man vil afgive en grad af frihed for at skabe sikkerhed for andre. Så skal diskussion ikke i stedet dreje sig herom, i stedet for at basere sig på ugyldige argumenter, som forsøger at virke empiriske?
Til sidst: "De får jo ikke en chance for at træde i karakter som ansvarlige, hensynsfulde trafikantet, fordi de konstant bliver behandlet som potentielle forbrydere". Hvilke trafikregler er det, som forhindrer folk i at vise hensyn? At man ikke må køre over for rødt eller køre, lad os sige 70 i stedet for 50 i byer, hvordan kan dette forhindre folk i at vise hensyn? Man kan godt se sig over skulderen efter en billist, selvom der er trafiksignalet har skiftet til grønt.

og flyt bevillingen over til politiet. Medbring projektlederne og lad dem refferere til politidirektøren. Så kan man kombinere trafikkampagnerne med "Pas på mig, jeg er ny i trafikken" og andre kampagner med politiets trafikale indsats. Så er der én mindre direktør lønning der passende kunne gå til endnu en håndfuld politifolk.
Dernæst skal det være muligt for politiet at inddrage kørekortet ved første grove trafikforseelse. Dernæst skal det ikke være muligt at anskaffe sig bil lovligt uden gyldigt kørekort. Bilsælger skal simpelthen pålægges at kontrollere en potentiel køber i CRM. Hvis køber så prøver ved hjælp af "lånt" kørekort så er der tale om dokumentfalsk og så er straffen som bekendt en HELT anden.

Og drop så argumentet "nogle love er kun for at få penge i statskassen". Sikkerhedsselen reder ihvertfald ikke liv og det gør forbudet mod at tale i håndholdt telefon heller ikke. Jeg tvivler stærkt på at trafikloven er monetært/politisk inspireret. Omvendt ser man jo flere eksempler på bilister der bevist strækker den til aller yderste fingerspids når de indstiller fartpiloten på 140 på en 110 km/t. strækning vel vidende at overtrædelsen kun koster en bøde og et klip. Er det ikke disse "røvhuller" vi skal have stoppet?

Tak for svaret, det var uretfærdigt at beskylde for at have pastet indlægget flere gange det har du ikke (man skal indrømme sine fejl) når man en sjælden begår nogle.

Enig bliver vi nok desværre ikke, jeg mener at din argumentation støtter tesen med at det bliver aldrig godt nok før antal dræbte er 0 og derfor kan man bruge uanede ressourcer samt besværlig gøre almindelige mennesker hverdag mest muligt. Men god dag til dig og tag ikke det med "ævlehoved" alt for højtidelig du har naturligvis ret til at have din mening, jeg er bare ikke enig. Ikke flere indlæg fra mig, der må være andre der vil ytre sig.

Da man sidst saenkede hastighedsgraensen paa de danske motorveje, kneb det gevaldigt med at paavise noget positivt resultat. I to omgange viste resultaterne naermest en stigning i antallet ulykker. Det var lidt pinligt, saa det kunne lissom ikke rigtig baere nogen kampagne...

Vi bilister skal huske, at hastighedsgraenserne alene er politisk fastlagt og ikke udtryk for noget forskningsbaseret viden. Om fx 130 km/t foerer til flere ulykker end 110. Saa vidt jeg ved, er det reelle antal ulykker paa de tyske motorveje lavere end i Danmark trods tyskernes hoejere graenser og stedvis frie hastighed. Hastighedsgraenserne i Danmark er blevet til i politiske studeforhandlinger i sene nattetimer.

Man kan faktisk argumentere for, at hastighedsgraenserne foerer til ulykker, idet de reducerer foererens koncentration om situationen i trafikbilledet ("aktpaagivenhed") og medfoerer en svaekkelse af koerefaerdigheder som fx haandtering af pludselige eller uvante situationer eller koersel under ugunstige vejrforhold.

Men tiderne er til formynderi overalt.

Typisk ævle hoveder som Hanne bach Nørregaard, der bare copy paster det samme indlæg engang til, når de løber tør for argumenter, det må være studenter huen der trykker Hanne.

Men du skævrider allerede diskussion med et begreb "Køre lige hurtigt som man "lyster" er det den generelle bilist der er sådan.

Nej vi taler om, at nogle ansvarlige bilister måske er trætte af at få bøder på et par tusinde for at køre 4 km/h for stærkt, men som jeg nævnte tidligere det kan aldrig blive godt nok, så der skal vel ansættes endnu flere, til at jagte hensynsløse vandvids bilister. Al magt til lobbyisterne.

Udfordringen der skitseres her er reel og mærkeligt nok let løselig.
Når først der er opbygget en organisation, begynder den at vokse og kan ikke slås ned igen.
Derfor har vi i dag den største offentlige sektor i VERDEN.

Råd og styrelser der kunne nedlægges uden man ville opdage det:
- Rådet for større færdselssikkerhed
- Center for aktiv beskæftigelsesindsats
- Center for alternativ Behandling
- Søfartens arbejdsmiljø råd
- Handelsflådens velfærdsråd
- Civilstyrelsen
- Dansk arkitektur Center
Ud af de i alt 150 tilsyn, råd, styrelser, nævn osv. osv. Er der bare en håndfuld vi som borgere kender.

DET er vi alle for politiet og andre instanser i trafikken.
Det er så rigtigt, at vi ikke tænker på om det er fornuftigt at gøre sådan eller sådan i denne trafiksituation, men tænker om det nu er forbudt eller tilladt.
Det har INTET med fornuft at gøre.
Dertil kommer alle de hastighedsbegrænsninger og kontroller. De har heller intet med sikkerhed at gøre men eksisterer i mange tilfælde kun for at få penge i kassen !!

Når man ser, hvor mange mennesker der lever at denne institution får man ide om, hvorfor det går så skidt med vores interne økonomi.
Hvordan ser de andre statslige instanser ud? Hvor mange har deres levebrød dér uden at gøre nævneværdig nytte ??