Kommentar

Et godt råd: Luk Rådet for Sikker Trafik

Arno Victor Nielsen: I de senere år er risikoen for at bevæge sig ud i trafikken blevet markant mindre. Hvorfor? Fordi vejene er fyldt op. Der er ikke plads til flere ulykker. Der kan ikke påvises nogen som helst sammenhæng mellem bevillingerne til trafik-sikkerhedsarbejdet, til trafikforskningen og kampagnerne og trafikulykkeskurvens pludselige styrtdyk.

»Hvis politikerne beslutter, at vi godt kan leve med ca. 300 dræbte pr. år, at vi endda kan være stolte af det tal, så kunne det jo være, at trafikanterne selv ville overtage lidt mere af ansvaret for sikkerheden. Men de får jo ikke en chance for at træde i karakter som ansvarlige, hensynsfulde trafikanter, fordi de konstant bliver behandlet som potentielle forbrydere.«
»Hvis politikerne beslutter, at vi godt kan leve med ca. 300 dræbte pr. år, at vi endda kan være stolte af det tal, så kunne det jo være, at trafikanterne selv ville overtage lidt mere af ansvaret for sikkerheden. Men de får jo ikke en chance for at træde i karakter som ansvarlige, hensynsfulde trafikanter, fordi de konstant bliver behandlet som potentielle forbrydere.«

Rådet for Sikker Trafik hed engang Rådet for Større Færdselssikkerhed. I 2009 skiftede rådet navn, og det er i det store og hele også det eneste væsentlige, rådet har foretaget sig de sidste mange år. Navneskiftet skulle flytte fokus fra arbejdsområdet til målet, som jo er sikkerhed. Og sikkerhed er noget, vi alle begærer. Vi ønsker maksimal sikkerhed og minimal trafik. Men nu forholder det sig faktisk sådan, at trafiksikkerheden er nærmest eksploderet, fordi vi har fået maksimal trafik.

Rådet for Sikker Trafik har ikke spillet nogen som helst rolle for vores trafiksikkerhed. Alligevel er antallet af medarbejdere steget støt, ja vokset med 30 procent de seneste fem år, og nu er det så kommet frem, at rådets direktør kunne hæve en fyrstelig løn og køre rundt i fri bil, en Alfa Romeo 159.

Direktøren, Anders Rosbo, er journalist og lader sig gerne fotografere siddende på køleren af firmabilen. Han var engang kommunikationsrådgiver for De Konservative, og det er en konservativ politiker, Tom Behnke, som har hævet hans løn til skyerne. Det er muligt, at Rosbo er pengene værd. Han skulle så bare ikke arbejde med trafiksikkerhed, for her er ikke mere at udrette.

Trafiksikkerheden er i dag næsten total. Dødstallet er ca. 350 om året. Det er på niveau med 1946, hvor der var 300.000 biler. I dag er der 2,6 mio. biler på vejene. I 1968 var der 20.000 ulykker med personskader. I 2005 var tallet skrumpet til 5.400. Hvis man betragter uheldstallene i lyset af, hvor meget der transporteres, hvor mange kilometer der tilbagelægges, så er risikoen for at bevæge sig ud i trafikken blevet markant mindre.

Hvorfor er trafikusikkerheden blevet drastisk mindre? Fordi vejene er fyldt op. Der er ikke plads til flere ulykker. Der kan ikke påvises nogen som helst sammenhæng mellem bevillingerne til trafiksikkerhedsarbejdet, til trafikforskningen og kampagnerne og trafikulykkeskurvens pludselige styrtdyk.
Trafikforskningen og trafiksikkerhedsudvalgene, Rådet for Sikker Trafik, en masse reklamebureauer, forsikringsbranchen og en håndfuld politikere lever jo af og for trafiksikkerheden. Vi kan ligefrem tale om et trafiksikkerhedsindustrielt kompleks i stil med det millitært-industrielle kompleks og det medicinsk-industrielle kompleks. 

Trafiksikkerhedsindustrien arbejder ud fra en forestilling om en trafikal naturtilstand, hvor alle kæmper mod alle. Uden et fintmasket net af regler og bestemmelser ville trafikken udvikle sig til en permanent krigstilstand, og trafikanterne ville alle som én opføre sig som rovdyr i trafikjunglen. Derfor må de lænkes til et bjerg af love, regler og bestemmelser. Som trafikant spørger jeg ikke mig selv: Hvad bør jeg gøre her? Hvad er rimeligt og passende? Jeg spørger: Hvilke regulativer, påbud og forbud gælder her?

Trafiksikkerhedsindustriens største problem er, at trafikusikkerheden bliver mindre og mindre. Men det skulle jo nødigt gå op for befolkningen og især politikerne, at der egentlig ikke er noget problem med trafiksikkerheden.

Jeg har bemærket, at man nu altid lægger antallet af dræbte og tilskadekomne sammen, så man kan få et skræmmende stort tal. Og kommer man i bekneb for store tal, der kan berettige trafiksikkerhedsindustriens eksistens, er der jo altid »mørketallene«. Dem kender ingen, for så var det jo ikke mørketal, så her er der frit slag.

En trafikforsker fra Transportøkonomisk Institut i Oslo udtalte for flere år siden, at talmaterialet i statistikkerne nu er så småt, så spinkelt, så lidet signifikant, at man ikke kan konkludere noget på det, så trafiksikkerhedsarbejdet foregår nu også i mørke.

Man kan ikke forvente, at trafiksikkerhedsforskningen vil underdrive trafikusikkerheden. Den skal være uacceptabel høj for at retfærdiggøre trafiksikkerhedsindustrien.

Hvis politikerne beslutter, at vi godt kan leve med ca. 300 dræbte pr. år, at vi endda kan være stolte af det tal, så kunne det jo være, at trafikanterne selv ville overtage lidt mere af ansvaret for sikkerheden. Men de får jo ikke en chance for at træde i karakter som ansvarlige, hensynsfulde trafikanter, fordi de konstant bliver behandlet som potentielle forbrydere.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.