Kommentar

Et frit marked skaber dynamik og vækst

Joachim B. Olsen: Det er menneskers frie adgang til markedet, der skaber økonomisk vækst og dermed bedre levevilkår i alle typer af lande. Ikke graden af lighed.

Berlingske bragte den 6. december en kronik af udviklingsminister Christian Friis Bach (R). Her langer Danmarks udviklingsminister ud efter Liberal Alliance med beskyldninger om, at vi skulle være tonedøve over for det, som han kalder den stigende bevisbyrde for, at økonomisk lighed er godt for økonomisk vækst.

Under overskriften »Lighed skaber dynamik« tager han udgangspunkt i et 41 sider langt temaindlæg i det ansete britiske tidsskrift The Economist. Temaindlægget bærer overskriften »Inequality and the World Economy«. Ulighed og verdensøkonomien.

Friis Bach konkluderer på denne baggrund, at øget lighed skaber økonomisk vækst.

Det er et postulat, der er blevet fremført af mange på venstrefløjen gennem de sidste mange årtier. Lighed - i enhver henseende - synes at være en besættelse for de fleste mennesker på den fløj.

Specielt bogen The Spirit Level af den britiske forsker Richard Wilkinson, som udkom i 2009, har været et kæmpe hit, også i Danmark. I bogen argumenteres der for, at ulighed ikke kun går ud over samfundets fattigste. Men at også samfundets top må se deres livskvalitet og endda velstand forringet af uligheden i samfundet.

Friis Bachs kronik lægger sig i slipstrømmen på denne argumentation, og det er skuffende. Indlægget i The Economist er nemlig ganske nuanceret og kommer til en helt anden konklusion end den, man får indtryk af, når man læser kronikken.

I The Economist står der f.eks. om bogen The Spirit Level:»The Spirit Level caused a sensation when it was first published in Britain () Its conclusions, however, have been largely debunked«.

Tillægget handler reelt primært slet ikke - som Friis Bachs kronik - om ulighedens forhold til vækst, men i de fleste afsnit om den lange historiske udvikling i selve omfanget af uligheden. I tillægget beskrives udviklingen i ulighed i en række lande som Kina, USA, Sverige og Brasilien og giver nogle ret gode bud på, hvorfor uligheden er steget eller faldet i de forskellige lande.

The Economist konkluderer, at den »uhensigtsmæssige« stigning i uligheden i Kina og til dels også USA skyldes faktorer, som bestemt ikke kan tilskrives fri markedsøkonomi. Men snarere det, som kaldes »Crony capitalism«. Det vil sige, at politikere og embedsmænd på den ene side indgår i en uhellig alliance med forretningsfolk og virksomheder på den anden side om at holde nye spillere ude af markedet. Dermed sættes den frie konkurrence ud af spil, og velstanden bliver samlet på færre hænder. I Kina er der tale om direkte korruption. Hvorimod det i USA er mere indirekte gennem forvridende fradrag både til virksomheder og bestemte grupperinger i befolkningen.

Pointen er, at økonomisk ulighed er uhensigtsmæssig, hvis den skyldes, at ikke alle borgere har lige adgang til markedet. Men det er ikke det indtryk, man får, når man læser Friis Bachs kronik. Her får man indtrykket af, at økonomisk ulighed, uanset dens årsag, er et problem. Men det er altså ikke det, som The Economist argumenterer for.

Velstand og vækst er nemlig ikke et resultat af lighed. Velstanden og væksten er kommet, hvor der har været frie, åbne og kapitalistiske økonomier med en høj grad af retssikkerhed og meget lidt korruption.

The Economist taler desuden for en reformdagsorden, som giver rigtig god mening for mig som liberal: » there is a reform agenda to reduce income disparities that makes sense whatever your attitude towards fairness. It is not about higher taxes and more handouts. Both in rich and emerging economies, it is about attacking cronyism and investing in the young«.

Altså en reformdagsorden, som handler om at bekæmpe ulighed både i rige og fattige lande. Ikke gennem højere skatter og subsidier, men gennem bekæmpelse af monopoler og gennem investering i ungdommen. Det er sådan set kernen i Liberal Alliances politik!

Særlig interessant for danskere er temaindlæggets afsnit om Sverige. Her beskrives de reformer, som Sverige har gennemgået over de sidste 10 år. De kan summeres ned til lavere skatter på høje indkomster. Lavere kapitalskatter. En målrettet indsats for at få dem på kanten af arbejdsmarkedet i job, primært gennem lavere overførselsindkomster og højere beskæftigelsesfradrag. Og endelig en lidt mindre, men mere effektiv offentlig sektor.

Konklusionen vedrørende Sverige er: »Sweden’s experience suggests that the welfare state can be trimmed by cutting transfers and maintaining progressive investment in social services, without allowing inequality to surge. And a revamp of the welfare state that encourages employment can boost growth while keeping income gaps to a minimum«.

Friis Bach er en mand med stor international erfaring. Derfor undrer det mig, at han - i øvrigt ligesom alle andre lighedsdyrkere - nægter at se mod øst. Der findes jo masser af lande, som i kommunismens og socialismens navn har satset massivt på at øge ligheden.

Og hvordan er det lige gået dem? Ja, de har i hvert fald ikke været præget af vækst og velstand for nu at sige det mildt.

Det er da underligt, at de, der mener, at øget lighed skaber vækst, aldrig inkluderer det store kommunistiske eksperiment i Østeuropa fra 1945 til 1989, som ruinerede det ene land efter det andet.

Så drop nu al den snak om økonomisk lighed. Det er slet ikke det, det handler om.

Det er den frie markedsøkonomi, der skaber vækst og velstand - også i den tredje verden. Når virksomheder investerer i ny teknologi, når iværksættere får gode ideer, når fattige lande får adgang til IT-udstyr og mobiltelefoner - ja, så sker der noget!

Derfor er det bedste, man kan gøre for at bekæmpe fattigdom i den tredje verden, at fjerne handelsbarrierer og få virksomhederne til at investere. At fortælle de fattige lande, at de blot skal omfordele noget mere, sådan som Christian Friis Bach gør i sin kronik, det er direkte forkert. Lighed har intet med vækst at gøre.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.