Spørgsmålet er lige så meget, hvilken type lighed, der tales om. Er det en lighed, der skabes ved at skrabe høje skatteindtægter ind fra den halvdel af befolkningen der arbejder for at omfordele dem til den anden halvdel af befolkningen som ikke arbejder (fordi de er ledige).

Eller er det en lighed, der skabes ved at sikre, at alle har en mulighed for at få sig en uddannelse og efterfølgende et arbejde og hermed sikre sit eget indtjeningsgrundlag.

Det er klart at der er en verden til forskel på de 2 typer af lighed.

I omfordelingsligheden skabes der et ufrit samfund, hvor det arbejdende folk føler sig udnyttet af de ikke arbejdende og hvor staten må sikre sig et stærkt kontrolsystem for at garantere, at de omfordelte penge ikke bliver misbrugt. Omfordelingslighedsformen har en snert af kommunisme og kollektiv over sig, og skaber ikke vækst men skaber en ensartet masse at lige (grå) personer. Og en høj grad af indbyrdes mistænksomhed: Er du én der enten forsøger at snyde med skatten eller snyde med bistanden.

Lighed via adgang til god(e) uddannelse(r) og ad den vej sikring af arbejde til alle, er en lighed der skaber dynamik og vækst. Her handler det ikke om omfordeling af penge, men om at alle bidrager til at skabe velfærd.

Derfor er uddannelse en ekstrem vigtig parameter for at sikre vækst. Og alle arbejdsløse burde garanteres adgang til uddannelse mens de er ledige - ikke mindst dem, der har været ledige så længe, at de snart mister deres dagpenge.

Folkeoplysning til Joachim B. Olsen:

Den 26. november 2012 viste DR/TV filmen: ”Penge, magt og den amerikanske drøm”

Filmen gav os et indblik i, hvorfor det er gået så grueligt galt i den globale verden. Her blev man oplyst om, hvad og hvem der forårsager fattigdom og finanskriser verden over. Filmen giver os også viden om, at det er republikanernes økonomiske støttegruppe, der står bag den liberale politik i USA. Det er republikanerne der siden 1950 har medvirket til, at selskabsskatterne er faldet fra 55 % til kun 12.5 % i 2011. Det var Bush der fra 1994 til 2008 gav skattelettelser til de mest velhavende på 50 %.

Uden skat har vi ingen civilisation, fortælles det i filmen. Den økonomiske politik førte til overbelåning, boligboble og bankkrak. Tusinde måtte lukke butikken og gå fra hus og hjem. Over 8 % amerikanere står uden arbejde.

Vi besøgte et kæmpe hus på 740 Park Avenue i New York med kun 31 lejligheder. Fældes for beboerne i huset er, at de alle er megamultimilliardærer, børsspekulanter og ledere af nogle af verdens største igangværende og konkursramte virksomheder. En tidligere portner fortæller: ”De her mennesker styrer simpelthen verden. De er ikke så mange, men de er temperamentsfulde, så man skal være tykhudet for at arbejde for dem. Man kommer til at arbejde med afskyelige mennesker”.

Uligheden er blevet større i USA.

”Der har altid været en kløft mellem de mest velhavende og alle andre i vores samfund, men i løbet af de seneste 30 år er der noget, der har forandret sig. Kløften er blevet til en afgrund”, siger filmens instruktør Alex Gibney. ”I 2010 sad de 400 rigeste amerikanere på en større formue end hele den fattigste halvdel af befolkningen, der udgør ca. 150 millioner mennesker”. Spørgsmålet er så, hvad multimilliardærerne bruger alle deres penge til?

De rige bliver rigere de fattige fattigere

”Efterhånden som en større og større del af velstanden havner hos de allerrigeste, forandres amerikansk politik”, fortæller Jacob Hacker, som er politolog på Yale Universitet. ”Vi har set en selvforstærkende cyklus. Dem i toppen har klaret sig godt. De har investeret i en politik, som har været gunstig for dem selv, og dermed har de klaret sig endnu bedre, og så har de kanaliseret en masse af deres penge tilbage i politik”, siger han.

De amerikanske bagmænd

På 740 Park Avenue bor børsspekulanten Steve Swarzman, der tidligere var direktør for det krakkede Lehman Brothers og Blackstone Group, og hans mangeårige samarbejdspartner Merrild Lynch, der ejer investeringsbanken af samme navn. Her bor de ultra-højreorienterede oliemagnater brødrene Charles og David Kock som har doneret over halvdelen af medlemmerne i Repræsentanternes Hus og i Senatet. Tilsammen udgør brødrenes formue i 2012 over 50 billioner dollars.

Det er her beboerne køber sig til fordele. Det er her børsspekulanten Steve Swarzman samler det rigeste jetset til en årlig fest, og underholder gæsterne med kendte kunstnere. Det er her man modtager de republikanske præsidenter, guvernører og senatorer. Tea Party- ledere og kandidater, medie og pressefolk og lobbylister, som begaves med millioner af dollars for til gengæld, at modarbejde demokraterne og Barack Obama, at sprede republikanernes politisk og rygter om de politiske modstandere i de medier, hvori de er ansat.

Kort fortalt skal de arbejde for en lovgivning der sikre de rige amerikanere større rigdom og deres virksomheder får lavere skatter, både nationalt og internationalt. De skal arbejde for aftaler, regler og lovgivning der kan svække fagforeningerne, gennemtvinge lavere lønninger til arbejderne og nedskæringer i de i forvejen sparsomme sociale bidrag til de mange millioner fattige amerikanere.

Et sponsorat fra David Kock gjorde det i januar 2011 muligt, at indsætte den konservative Scott Walker som guvernør i staten Wisconsin. Hans politiske opgave var bl.a., at sænke lønnen med 8 % for de ansatte i den offentlige sektor. Han fratog arbejderne to vigtige punkter i deres kollektive forhandlingsret med arbejdsgiverne, hvad der trods massive protester fra fagforeningerne desværre lykkedes for ham i nogen grad. Hans politiske rolle i Wisconsin accosierer i uhyggelig grad til Enoch ”Nucky” Johnsons der i 1900 tallet var økonomichef i Atlantic City og opbyggede et gensidigt afhængighedsforhold mellem gangsterne, politikerne og republikanerne der holdt i mere end 30 år, uden en demokratisk opposition.

Venstre og Løkkes danske model

I Danmark foregår det lidt anderledes, men strategien ligner den samme som i USA. Fremgangsmåden i Venstre og formålet med partiets politik her i Danmark er helt på linje med republikanernes og deres velyndere i USA. Ventres økonomiske politik førte som i USA til overbelåning, boligboble og bankkrak. Virksomheder er gået konkurs og over 6 % står uden arbejde.

Noget for noget

I 1998 stiftede Venstre og Fogh Rasmussen ”Den Liberale Erhvervsklub”. Formålet var at oprette en støttegruppe af topledere der kunne sikre partiet økonomisk. Klubben har i dag omkring 100 indflydelsesrige medlemmer, der hver betaler 20.000 kr. om året for et medlemskab. Kontingentet på 20.000 kr. kan betales uden at giverens navn skal fremgå af partiregnskabet. Spørgsmålet er så, hvad medlemmerne bruger deres kontingentpenge til? Men ikke mindst, hvad dette ”Jetset” som støttegruppe forventer af fordele ved medlemskabet.

Klubben og dens støtter afholder flere gange om året møder om aktuelle politiske emner, og overskuddet fra møderne og kontingent går til partiet Venstre. Formand for klubben indtil Venstres årsmøde i 2012 var Fritz Schur. Ifølge BT i 2004 modtog nuværende Nato sekretær Fogh Rasmussen alene omkring 300.000 kr. af ”Den Liberale Erhvervsklub”. Og BT kaldte det noget for noget.

De danske bagmænd

Efter Fogh blev statsminister udpegede han milliardæren Fritz Schur til formandsposten for Post Danmarks bestyrelse. Senere udpegede Helge Sander ham som formand for Rådet for Teknologi og Innovation. Fritz Schur har senere beklædt formandsposter i bl.a. Dong Energy fra 2005 og fra 2008 i SAS, hvor han i 2012 under trusler om konkurs dikterede lavere lønninger til de ansatte.

Den 1. december 2012 kunne man læse i Ekstrabladet, at Michael Kristiansen kommentator på TV 2 og tidligere spindoktor for statsminister Anders Fogh Rasmussen var hyret og betalt af SAS til at være spindoktor for den kommunikationsplan, som skulle navigere SAS gennem ledelsens højt eksponerede spareplan, hvilket giver en velbegrundet mistanke om, at det hele var en stor omgang planlagt bluf.

Fritz Schur bortviste Dong direktør Anders Eldrup i marts 2012 officielt på grund af frås med virksomhedens midler. Anders Eldrup er også kendt som en stor fortaler for vedvarende energi, og gift med TV direktør Merete Eldrup.

I 2009 blev Jetsettet inviteret til fest hos milliardæren Fritz Schur. Øverst på gæstelisten var tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen og prins Henrik. Dronning Margrethe meldte fornuftigt nok afbud! For aftenens underholdning stod den nyopståede sanggruppe Four Jacks, hvori Jesper Asholt i øvrigt spillede en flot rolle som min bror Bent. ”Det havde de rigtige Four Jacks aldrig medvirket til”!

Ligheden er synlig med Venstres mærkesager

Om ulighed: ”Det gør ikke noget, at den økonomiske forskel på bankdirektøren og bistandsmodtageren vokser og vokser. Det er faktisk kun “dejligt”, hvis bare de fattigste ikke bliver fattigere”. Det sagde Venstres finansordfører Peter Christensen forud for debatten om VK- regeringens finanslovsforslag i 2005.

Om løn: Danskernes lønkrav er for høje, og det er et problem for Danmarks konkurrenceevne. Det mener tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der foreslår at sænke mindstelønnen og det generelle lønniveau efter tysk forbillede. ”Det vil betyde en omvæltning af det danske arbejdsmarked med vidtrækkende sociale og økonomiske konsekvenser for den enkelte lønmodtager”, sagde Hjort Frederiksen i november 2012.

Om skatter og afgifter: ”Jeg blev statsminister midt under krisen (2009). Og det stod klart for mig, at vi ikke kan fortsætte, som vi plejer. Reformarbejdet gik i gang. Og hverken dagpenge, børnecheck, kommunerne eller efterlønnen gik fri. Nu er det nødvendigt at tage næste skridt: skatten skal ned”, sagde Lars Løkke Rasmussen på Venstres årsmøde i 2012.

Om arbejdsmarkedet: Venstre foreslog at gøre det ulovligt at iværksætte blokader og sympatikonflikter, når der i forvejen er indgået en overenskomst med en lønmodtagerorganisation. Det mente Ellen Trane Nørby i august 2012.

Den 30. november 2012: Venstre og Dansk Folkeparti sparker nu deres forslag om at indskrænke fagbevægelsens ret til at blokere virksomheder til hjørne. Det understreger arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted DF efter Arbejdsrettens dom i den såkaldte Vejlegård-sag blev erklæret lovlig.

Om den offentlige sektor: Lars Løkke Rasmussen vil have udgiftsstop og nulvækst i den offentlige sektor. Det var hovedpunktet i Lars Løkke Rasmussens store tale på Venstres landsmøde i Herning Kongres Center. ”Vi skal turde og vove noget. Derfor flytter jeg nu Venstre. For det vigtigste er, at sikre danske arbejdspladser. Udgangspunktet for Venstre i regering er et offentligt udgiftsstop, som sikrer danske arbejdspladser”, sagde Venstre-formanden i 2012.

Om Venstre og medierne:

nyhedsoplæser i DR Uffe Ellemann Jensen blev medlem af Folketinget i 1977 for Venstre og udenrigsminister fire gange i Schlüters regeringer i årene 1982-93. Nyhedsoplæser Morten Lykkegaard DR blev medlem af Venstre i 2008. I 2009 blev han valgt ind i Europaparlamentet for Venstre. Ulla Østergård den tidligere spindoktor for Lars Løkke Rasmussen er nu Redaktør på TV2 og gift med Peter Arnfeldt, der var tidligere spindoktor for Troels Lund Poulsen (V). Begge er involveret med en mistanke om ulovlig lækage af Helle Thorning-Schmidts skattesag. Ulla Østergaard var ansvarlig for TV2 News valgkampdækning i 2011.

Man gør sig sine spin

Selvfølgelig er der ikke nogen politikere, erhvervsfolk eller mediefolk her i Danmark der er sponseret af beboerne på 740 Park Avenue i New York, men måske er de gode venner.

Tanken ligger nær, når man tænker på den overdrevne rapportering i danske medier i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg, hvor de danske TV værter og kommentatorer lige til det sidste mente, at Mitt Romney ville vinde valget. Venstres politik og filmen ”Penge, magt og den amerikanske drøm” er tankevækkende.

Hvem er købt og hvem er solgt?

Jeg er enig i JBO's betragtninger.

Danmark er verdens mest lige land,og har en af verdens laveste vækst rater (mener at havde læst kun nogle få afrikanske lande har lavere vækst), samt jeg har læst (citeret af LA), at Danmark er på vej til at blive det fattigeste land nord for alperne, i 2017, hvor vi var et af de rigeste, da vi var knapt så lige.

Det siger da hvis nok det hele..

Man skal ikke havde økonomisk lighed, men derimod lige muligheder for alle (eg udannelse), men det er et personligt ansvar at gribe muligheden, når den præsentere sig.

Joachim Olsen citerer The Economist for at:

"it is about attacking cronyism and investing in the young"

Og erklærer derefter med hæsblæsende begejstring at:

"en reformdagsorden, som handler om at bekæmpe ulighed både i rige og fattige lande. Ikke gennem højere skatter og subsidier, men gennem bekæmpelse af monopoler og gennem investering i ungdommen. Det er sådan set kernen i Liberal Alliances politik!"

Hvis det er tilfældet, så er det da sært, at ikke et eneste ord i artiklen bliver spildt på at specificere, hvordan man angriber cronyism, monopoler, ulighed eller investering i ungdommen. Derimod bruger man rigelig plads på at udtrykke næsegrus beundring for de vise svenskere, som har indført lavere kapitalskatter og offentlige besparelser - altså lavere skatter endnu engang bare sagt på en anden måde.

Vi må derfor gå ud fra, at Liberal Alliances specifikke plan til at angribe monopoler er lavere kapitalskatter, deres plan om at investere i ungdommen er endnu lavere skatter, og deres plan til at bekæmpe ulighed er tre gange lavere skatter.

Et partiprogram som ikke komplicerer verden unødigt.

Enhver der interesserer sig for vækst og lighed bør læse Jørgen Steen Nielsen's bog fra i år "Den store omstilling" udgivet af Informations forlag. Argumentet for ulighed er netop, at den genererer vækst, fordi det er den relative velstand, der driver ønsket om mere materialisme. Det er prestige at have mere end naboen. Men væksten ødelægger planeten så vejen til bæredygtighed går gennem lighed.

Hvis alle kuglestødere skulle være lige, kunne man begrænse udfoldelserne med en stærk væg, der standsede alle kuglerne, når en passende længde på stødene var nået.
Længden burde selvfølgelig være let at nå for alle deltagere, så ingen gik fra konkurrencen med følelsen af nederlag.
Noget siger mig, at en sådan påtvunget lighed ikke ville føre til, at flere danske atletikudøvere klarere sig bedre i internationale kuglestødkonkurrencer?

Desværre kan man kun fremme lighed på bekostning af frihed. Der burde være argument nok for at slappe af med ligemageriet..