Kommentar

Erhvervsuddannelse skal være attraktiv for de unge

Svend Berg og David Jensen: Mere attraktive erhvervsuddannelser vil få færre til at vælge den dyre gymnasialeomvej. Til gavn for både samfundsøkonomien, dem selv og det erhvervsliv, de uddannes til.

Ca. 1.000 unge kommer hvert år ind på en merkantil uddannelse efter først at have gået på gymnasiet i tre år. Det er bedre for alle, hvis de unge søger direkte til erhvervsuddannelserne. Arkivfoto: Scanpix
Ca. 1.000 unge kommer hvert år ind på en merkantil uddannelse efter først at have gået på gymnasiet i tre år. Det er bedre for alle, hvis de unge søger direkte til erhvervsuddannelserne. Arkivfoto: Scanpix

Vi tilbyder vores unge meget forskellige startbetingelser på arbejdsmarkedet. De unge, der vælger en gymnasial uddannelse, kan se frem til et struktureret, alment dannende forløb på tre år og derefter et relativt frit valg af først videregående uddannelse og siden erhverv når de er godt oppe i 20’erne.

De unge, der vælger en erhvervsuddannelse, kan derimod se frem til et kort grundforløb på mellem et halvt og to år. Derefter skal de have en uddannelsesaftale med en virksomhed for at gøre deres uddannelse færdig allerede som 16-18-årige.

Det var et mindre problem for få årtier siden, hvor hovedkriteriet for at komme i lære var, at man opførte sig ordentligt og kunne bruge en hammer, saks eller blyant. Resten skulle virksomheden og skolen nok lære den unge, og lærepladsen blev som regel fundet af forældrene.

Dengang var de gymnasiale uddannelser kun til de få særligt godt stillede, mens de øvrige, der fik en uddannelse, gik på erhvervsskolerne.

I dag er verden vendt på hovedet. Gymnasiet er blevet for de fleste, og nåleøjet til praktik på erhvervsuddannelserne er mindre end før. Alene det sidste årti er andelen af unge, der vælger erhvervsuddannelserne direkte efter folkeskolen, faldet med en tredjedel. Det skal der gøres noget ved, og derfor står de første måneder af 2013 med rette i erhvervsuddannelsernes tegn. En række møder med arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolernes leder- og medarbejderorganisationer skal give børne- og undervisningsminister Christine Antorini ideer til erhvervsuddannelsernes fremtidige struktur og indhold.

Hovedformålet er at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne og her få undervisning af højere kvalitet end i dag. Det er tiltrængt og måske slet ikke så svært, som det lyder. Nøglen er at indrette uddannelserne efter de unges og virksomhedernes behov.

I dag er en gennemsnitselev på en erhvervsskole omkring 22 år. Men vi skal ikke lave gennemsnitsuddannelser til gennemsnitselever. I stedet skal vi hvor elevgrundlaget gør det muligt lave adskilte, målrettede miljøer for unge og voksne. På den måde kan vi tilgodese, at unge ikke har brug for korte grunduddannelser tværtimod.

Erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt alternativ til gymnasierne, og der skal være plads til det, langt de fleste unge gerne vil have: ungdomskultur, almen dannelse, mulighed for at fordybe sig såvel bogligt som praktisk og måske opnå studiekompetence samt mulighed for at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg uden at skulle overbevise en virksomhed om ens kvaliteter som helt ung. Det betyder ikke, at særligt målrettede skal gå mere i skole, end de ønsker. Der er stadig mulighed for mesterlære.

Det betyder, at de merkantile uddannelser som minimum skal beholde det nuværende to-årige grundforløb, og at de tekniske skoler skal have mulighed for at tilbyde markant længere grundforløb til de helt unge. Hertil kommer, at muligheden for at få studiekompetence også skal introduceres på de merkantile uddannelser.

Kun på den måde kan vi reelt styrke de unges generelle, erhvervsfaglige kompetencer, så de er ordentligt rustet til et fremtidigt arbejdsmarked med hyppige forandringer og deraf afledte nye kompetencekrav.

En sådan struktur giver i grundforløbet mulighed for både at udvikle brede, almene og faglige kompetencer og for at introducere eleven for praksis i den uddannelsesretning, han eller hun har valgt.

Vi kan allerede høre ’voksen-argumenterne’ mod ovenstående, men det er de unge altså ligeglade med. Alternativet er en konstant fortsættelse af det fald i tilgangen til erhvervsskolerne blandt unge, som vi har set de sidste årtier. Vi er nødt til at tilbyde reelle alternativer. Ellers har vi de facto indført 13 års skolegang afsluttet med en gymnasial uddannelse og reserveret erhvervsuddannelserne til de unge voksne, som enten ikke kunne klare gymnasiet eller afsluttede med et så pauvert resultat, at en videregående uddannelse alligevel kun er ønsketænkning i forhold til en erhvervsuddannelse.

Vi ser allerede resultatet i dag. Flere tusinde unge ender hvert år med en studentereksamen, de ikke kan bruge.Det fører enten til ledighed eller et usikkert job som ufaglært. På de merkantile uddannelser møder vi ca. 1.000 af disse unge hvert år. De mange studenter kommer udelukkende videre på arbejdsmarkedet, fordi de gennemfører et 12 ugers merkantilt, erhvervsrettet forløb (HGs).

Det er godt, at de i dag har denne mulighed, men de skulle hellere have taget den direkte vej til erhvervsuddannelsen.

En stor del af finansieringen til at løfte erhvervsuddannelserne, så det bliver et reelt alternativ til de gymnasiale uddannelser, er allerede i systemet.

Mange unge påbegynder i dag flere grundforløb og gennemgår uddannelser og/eller praktikforløb, som de har erhververet viden om i forvejen. Dertil kommer, at mere attraktive erhvervsuddannelser vil få færre til at vælge den dyre gymnasiale omvej. Til gavn for både samfundsøkonomien, dem selv og det erhvervsliv, de uddannes til.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.