Kommentar: Sprækker i Europas sikkerhedsarkitektur
Den fælles dagsorden mellem NATO og EU om tættere samarbejde og bedre udnyttelse af den militære kapacitet er ved at fuse ud til fordel for bilaterale samarbejder. For dDnmark er det en bekymrende tendens. Vi står os bedst ved at fastholde NATO som et strategisk forum for USA og Europa, skriver seniorforsker Henrik Breitenbauch.













Kommentarer
Måske ikke helt tosset endda
Indlægget lider under den fremherskende tendens til kortsluttede koblinger i dansk politik, dvs. man ikke evner at adskille Statens indtægter og udgifter, men fastholder at besparelser et sted partout skal spenderes andetsteds, eller omvendt, at Statens regnskab nu kører så stramt, at enhver øget udgift et sted nødvendigvis skal 'finansieres' et andet sted fra.
Hvis vi et øjeblik holder indtægter og udgifter adskilt, ser man klart, at ideen om at stramme op på stipendier og studielån ikke er så tosset endda. Hvis Staten betaler folk for at uddanne sig, har Staten også ret til at stille krav om at pengene går til formålet, nemligt at folk uddanner sig, dvs. følger undervisningen og indstiller sig til eksamen. Det er heller ikke andet end rimeligt, at pengekilden tørrer ud på et tidspunkt, f.eks. et år efter normeret studietid. Ellers er der for megen gulerod og for lidt kæp.
Det er ikke hensigten med uddannelsesstøtte, at Staten skal støtte andet end uddannelse, f.eks. dannelsesrejser, sabbatår, cafebesøg og lignende. Det må folk selv om i den forstand at de selv skal skaffe pengene hertil. Det kan de f.eks. gøre ved at tage et lønnet arbejde ved siden af studierne eller skrue ned for deres levestandard, eller en kombination af begge dele. Uddannelsesstøtte skal heller ikke være et surrogat for fattighjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse, hvor man parkerer folk i en eller anden uddannelsesinstitution for at pynte på arbejdsløshedstallene.
Udover det økonomiske aspekt er det også gavnligt for den enkeltes sjæl at prøve på sin krop, hvad det vil sige at skaffe sig selv og sine til dagen og vejen - eller lære værdien af arbejdet. Ellers vænnes studenter til at pengene blot kommer glidende i en lind strøm, hvad enten man gør noget eller ej. Men det passer vel godt ind i det konsekvensløse samfund, vi efterhånden har fået banket ned. Disse erfaringer i livets grundvilkår vil være de færdiguddannede til stor gavn, når de skal ud på markedet og konkurrere om stillingerne.
Man kan så separat diskutere, hvad man skal anvende eventuelle besparelser på SU'en til. Med tiden skal skatter og afgifter pinedød ned, så folk har større udbytte af deres arbejdsindsats. Dér ligger den virkelige gulerod for at gå ned i levestandard i en studietid - og koncentrere sig om at gøre sig færdig. At vi samtidig fremelsker en generation af mere modne mennesker, er en højt velkommen sidegevinst - undtagen for de partier, som har status quo som hovedinteresse.