Opinion::

Er den offentlige sektor for klog?

Jannik Schack Linneman: Velfærd

4 Kommentarer

Lad os kalde en spade for en spade: Den offentlige sektor har alt for mange kloge hoveder. For ikke mindre end to år siden stod Danmark over for en akut mangel på kvalificeret arbejdskraft. I dag er frygten for arbejdsløshed, der også gælder akademikere, den dominerende. Skal man imidlertid tro prognoser og fremskrivninger, går der ikke mange år, før manglen på højtuddannet arbejdskraft igen vil vise sit grimme ansigt.

Økonomi- og Erhvervsministeriet offentliggjorde i efteråret en rapport, der tegnede et dystert billede af den danske produktivitetsudvikling. Ikke overraskende fandt man den højeste produktivitet i de virksomheder, der har relativt flest ansatte med en lang videregående uddannelse: Jo bedre uddannet en arbejdsstyrke, jo mere effektiv er den.

Det er et faktum, at dansk erhvervsliv skal leve af andet og mere end salg af vindmøller og eksport af svin i fremtiden: Højt specialiserede, videnintensive servicevirksomheder er noget af det, der i høj grad kommer til at tegne dansk erhvervsliv fremover. Og netop dette stiller høje krav til de ansattes uddannelsesniveau.

Det private erhvervsliv står altså i en dobbelt klemme: En stagnerende produktivitet i forhold til udlandet samt en øget internationalisering og krav til virksomhedernes specialiserings- og vidensniveau øger nødvendigheden af højtuddannet arbejdskraft. Det gælder især i Danmark, hvor alt for mange ikke får den uddannelse, de burde. Resultat: en stadig stigende efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft.

Trods økonomi- og erhvervsministerens udmelding om nulvækst i det offentlige har vi efter alt at dømme også i fremtiden verdens største offentlige sektor. Det er heller ikke et problem, hvis ikke det var fordi den offentlige sektor lægger beslag på en uforholdsmæssig stor andel af de højtuddannede, som burde skabe merværdi i den private sektor.

Hermed befinder vi os i en ond cirkel, for resultatet kan i fremtiden meget vel være overfyldte ordrebøger, der ikke kan opfyldes, og en stagnerende produktivitet, som udhuler erhvervslivets evne til at skabe vækst og jobs. Med andre ord: mindre velstand til at finansiere vores fælles velfærd. Det var da ikke det, statsministeren drømte om?

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Er de kloge for dumme

For megen uddannelse kan gøre folk usmidige og tøvende og kan gøre dem til slaver af indoktrinering. Så for megen uddannelse kan gøre folk blinde og forstokkede. Så hvor kloge er de uddannede til at tilpasse sig en omskiftelig verden. Den danske offentlige sektor har vist sig overordentlig usmidig og bureaukratisk og halter hele tiden håbløst bagud. Det er måske det der tiltrækker mange kvinder til den offentlige sektor, deres hverdag er forudsigelig hvilket giver dem overskud til at beskæftige sig med deres families ve og vel i arbejdstiden. Da de fleste kvinder med børn prioriterer familien over karrieren er det offentliges yderst familievenlige personalepolitik blevet den fortrukne arbejdsplads for kvinder. Problemet er bare at nu er den offentlige sektor så kostbar og ineffektiv at vi er tvunget til at gøre noget ved det for vi har ikke råd til den længere. så fremtiden i den offentlige sektor er ikke så rosenrød hvor høje lønninger og ringe arbejdsindsats vil komme under gransken. Det kunne medføre at flere kvinder overvejer privat ansættelse eller bliver det bare en hylen og skrigen fordi man vover at pille ved privilegierne.

Eller er den private sektor for dum?

Det virkelige problem er nok, at mange private virksomheder tøver med at ansætte de kloge hoveder, som JSL mener er nødvendige, for at de kan klare sig i fremtiden.

Den sidste uges tid har der kørt en diskussion med en stribe indlæg om det tema på ing.dk:

http://ing.dk/artikel/107182-hoejtuddannet-jobsoeger-hvordan-skjuler-jeg...

Der er ikke mangel på dygtige og erfarne højtuddannede med relevante uddannelser, som gerne vil arbejde i private virksomheder.

Eller er den private sektor for dum?

Det virkelige problem er nok, at mange private virksomheder tøver med at ansætte de kloge hoveder, som JSL mener er nødvendige, for at de kan klare sig i fremtiden.

Den sidste uges tid har der kørt en diskussion med en stribe indlæg om det tema på ing.dk:

http://ing.dk/artikel/107182-hoejtuddannet-jobsoeger-hvordan-skjuler-jeg...

Der er ikke mangel på dygtige og erfarne højtuddannede med relevante uddannelser, som gerne vil arbejde i private virksomheder.

Den evige hvile i det offentlige

Kunne det tænkes at de "højtuddannede" som vælger offentlig ansættelse netop vælger det offentlige fordi det ikke er så krævende arbejdsmæssigt. En 35 timers arbejdsuge samt udstrakt tolerance overfor barsel og sygdomfravær frister mange kvinder med børn. En arbejdsdisciplin hvor man kan gøre i morgen eller næste uge hvad man ikke når i dag tolereres ikke i det private erhvervsliv hvor man hele tiden er underlagt tidsfrister og 50-60 timers arbejdsuge er ikke sædvanligt.