Indspark

Er den administrative elite for sammenspist?

Peter Nedergaard, Professor i statskundskab, KU
Peter Nedergaard, Professor i statskundskab, KU

Jeg har gennem årene haft mange interviews med offentlige ledere på forskellige niveauer i Danmark og andre lande. I de seneste måneder har jeg især interviewet tyske chefer i Berlin. I Tyskland er der i disse år en lav arbejdsløshed både generelt og for unge, og erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken skaber tilsyneladende gode rammer om en konkurrencedygtig tysk produktion. Tyskland er også et land, hvor vægten i høj grad lægges på rationelle principper i forvaltning og politik. I Danmark går det knap så godt. Landet er ikke i krise som de sydeuropæiske lande, men i forhold til de nordeuropæiske nabolande har kriseårene varet længere og krisen været dybere. Fremadrettet regner OECD med, at Danmark bliver et af de vestlige lande, som klarer sig allerdårligst rent økonomisk. Ergo må de danske beslutninger desangående have været ringere end i nabolandene.

Man kan undre sig over, at det forholder sig sådan. Måske skyldes det tilfældigheder. Men det kunne også skyldes, at den danske administrative elite ikke matcher eliterne i nabolandene. Den slags kan næppe bevises skarpt videnskabeligt, men det er alligevel værd at overveje, om der var en sammenhæng. Samtidig kunne det give anledning til overvejelser om, hvordan man forhindrer, at det i hvert fald er den administrative elites manglende kvalitet, som er årsagen til, at Danmark klarer sig ringere end andre lande.

En forskel, som springer i øjnene mellem den danske og f.eks. den tyske elite, er rekrutteringen. I Tyskland er det som regel således, at man ikke blot ansættes og forfremmes, fordi man kender én. Netværk er vigtige, men de er ikke nok. Det er en mere eller mindre gammel universitetsgrad heller ikke. Der skal ofte løbende formelle tests og krav yderligere til, som man skal klare, hvis man vil ansættes i forvaltningen og senere have en toppost. Til topposterne vil det ofte være et krav, at man har en ph.d.-grad, og akademisk publicering udover selve universitetsuddannelsen ses der yderst positivt på. Et længerevarende ophold på et velrenommeret udenlandsk universitet er til tider også en stor fordel eller nødvendighed for at opnå en toppost. Derfor er det også langt sværere i Tyskland at fremme bekendtes karrierer i netværket. Alt i alt betyder netværk sandsynligvis mindre og formelle kvalifikationer mere for at blive en del af den tyske administrative elite. Objektiviteten er større i Tyskland.

Jamen, betyder denne forskel overhovedet noget? Det ved vi ikke med bestemthed, men argumentet for, at det betyder noget, skulle i så fald være, at udarbejdelsen af beslutningsgrundlag til politikerne på Danmarks vegne, som er dem, eliten sanktionerer, bliver bedre, hvis eliten er ekstremt velkvalificeret. Hvis man accepterer dette ræsonnement, er vejen frem, at vi tager ved lære af, hvad der giver adgang til eliten i Tyskland. Det ville måske samtidig overtrumfe de fleste andre initiativer med henblik på at sikre Danmarks fremtid som et velfungerende og rimeligt rigt land med vækst. Som en sidegevinst kunne vi oven i købet få en bedre social mobilitet på dette felt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.