Kommentar

Enhedslistens asociale udlændingepolitik

Gunnar Viby Mogensen: I 2010 kostede indvandrer- og efterkommergruppen fra udviklingslandene netto de offentlige kasser af størrelsesordenen 16 milliarder kroner. Til gene for landets mest ressourcesvage.

Liberaliseringen af udlændingelovgivningen i 1983 har skabt en voldsomt forøget indvandring af mennesker med oprindelse i udviklingslandene, typisk med små muligheder for at klare sig på et moderne arbejdsmarked. I dag er kun knap halvdelen af disse nye medborgere i job.
Liberaliseringen af udlændingelovgivningen i 1983 har skabt en voldsomt forøget indvandring af mennesker med oprindelse i udviklingslandene, typisk med små muligheder for at klare sig på et moderne arbejdsmarked. I dag er kun knap halvdelen af disse nye medborgere i job.

Enhedslistens udlændingepolitiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen beskæftiger sig i en opinion her i bladet 16. februar med den seneste udvikling i de danske tal for asylsøgere og familiesammenføringer. Hun ser skeptisk på min og andres vurdering af, at stigningen i disse tal bl.a. kunne skyldes den nye regerings lempelse af udlændingepolitikken.

Johanne Schmidt-Nielsen vurderer, at stigningen i antallet af asylansøgninger blot er en følge af konflikter og undertrykkelse ude i verden, og hun tvivler også på det synspunkt, at stigningen i asyltallet fremover vil få betydning for antallet af familiesammenføringer.

Antallet af asylsøgere steg ifølge Udlændingestyrelsen (Tal på udlændingeområdet pr. 31.12.2012) mellem 2011 og 2012 fra 3.806 til 6.141, eller med godt 60 pct. De mest talrigt repræsenterede afsenderlande var Somalia, Syrien og Afghanistan.

Man kan godt diskutere, hvad de nærmere årsager til denne udvikling er, og konfliktniveauerne i verdens urocentre spiller klart en rolle. Men i seriøs international demografisk forskning er der stort set enighed om tre iagttagelser. For det første er gennem de seneste tiår et flertal af asylansøgninger til europæiske lande blev afviste, fordi de overvejende var økonomisk funderede. For det andet varierer den samlede strøm af asylsøgere nok bl.a. med konfliktniveauet ude i Verden. Men for det tredje bestemmes strømmens fordeling på de enkelte vestlige modtagerlande faktisk overvejende af disse landes udlændingepolitik – som Johanne Schmidt-Nielsen vistnok også mellem 2001 og 2011 mente det gjaldt i Danmark. Demograferne vurderer, at politikkens kraftige gennemslag skyldes, at informationsniveauet omkring adgangsvilkårene er meget højt: De rige lande har allerede modtaget store grupper af indvandrere, i Danmarks tilfælde f.eks. fra Somalia, og de sender informationer hjem om adgangs- og opholdsforholdene. Hertil kommer ifølge demograferne, at der i vore dage er opstået en egentlig og ganske effektiv immigrationsindustri.

På tilsvarende måde kan man godt diskutere nøjagtigt hvor tæt tildelingen af asyl (til for tiden omkring halvdelen af ansøgerne) lidt senere vil blive fulgt af ansøgning også om familiesammenføring. Sidst, vi havde mange asylansøgere – i perioden op til 2002 – var mønstret, at mange enlige flygtninge efterfølgende blev familiesammenført med deres ægtefælle fra hjemlandet, og et tilsvarende mønster kender vi f.eks. fra Sverige. En sådan udvikling vil i givet fald bidrage til at holde det fremtidige antal familiesammenføringer oppe. Omvendt har vi i den foregående regerings tid haft en udlændingepolitik med vægt på at begrænse tilvandringen af mennesker med udviklingslandenes lave uddannelsesniveau. Og dette lavere niveau for asyltildelinger vil så en tid bremse efterspørgselen efter familiesammenføringer.

I øvrigt ville diskussionen af den fremtidige familiesammenføring blive en tand mere relevant, hvis Johanne Schmidt-Nielsen lod sine beregninger gå ikke på året 2011, men på 2012, hvor den nye regerings udlændingepolitik jo kunne begynde at have effekt – hvad den faktisk har: Fra første til andet halvår af 2012 blev antallet af meddelte tilladelser til familiesammenføring med ægtefælle eller en fast samlever fordoblet.

Under alle omstændigheder vil diskussionen af, nøjagtig hvor stor en tilgang af nye indvandrere fra udviklingslandene vi får, jo også fremover blive afgjort af realiteterne, altså de faktiske tal i den fremtidige udlændingestatistik.

I mellemtiden måtte det med Enhedslistens profil være interessant, hvis partiet lidt nærmere afklarede, hvilke effekter partiet mener indvandringen fremover vil have på det danske velfærdssamfund.

Formentlig vil man gå ud fra, at den traditionelle indvandring til Danmark fra især Sverige, Norge og Tyskland aldrig har givet os problemer med at forfølge vore velfærdsmæssige mål. Derimod har som bekendt liberaliseringen af udlændingelovgivningen i 1983 skabt en voldsomt forøget indvandring af mennesker med oprindelse i udviklingslandene, typisk med små muligheder for at klare sig på et moderne arbejdsmarked. I dag er kun knap halvdelen af disse nye medborgere i job.

Den beskæftigede halvdel presser, som nyere forskning viser det, lønniveauet for vore ufaglærte arbejdere, og øger dermed uligheden.

Samtidig giver den ikke-beskæftigede halvdel af de nye danskere naturligvis et betydeligt træk på dagpenge, kontanthjælp og førtidspension m.v. I 2010 kostede indvandrer- og efterkommergruppen fra udviklingslandene dermed netto de offentlige kasser af størrelsesordenen 16 milliarder kroner. Dette beløb svarer til, hvad det ville have kostet samfundet at drive så mange nye hospitaler, at det samlede antal sengepladser ville stige med godt og vel 4.000 senge. Det ville selvsagt have gjort det muligt at afskaffe enhver ventetid på behandling i det danske sygehusvæsen – til glæde netop for de ressourcesvage medborgere, som i dag ikke kan købe sig uden om ventelisterne.Måske burde Enhedslisten i udlændingepolitikken overveje at tage hensyn til ressourcernes skæve fordeling?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.