Indspark

Én stor pakke, tak

Bente Dalsbæk: »I år ønsker jeg mig kun én ting fra jer alle sammen, mor og ikke alle de der små pakker«, sagde ældstesønnen op til sin fødselsdag for nylig, og mente det faktisk ikke så utaknemmeligt som han lød, fandt jeg ud af.

Bente Dalsbæk, Jurist og kommunikationsrådgiver
Bente Dalsbæk, Jurist og kommunikationsrådgiver

Jeg har ellers dyrket i nogle år, at børnene fik en ’central’ fødselsdagsgave fra mig, men at mange små, meget billigere pakker også fandt vej til gavebordet, fordi jeg i tiden op til dagen går og falder over nogle ting, som nok er billige i pris, men i min optik store i glæde eller smil i åbningsøjeblikket. Helt billigt har det nu ikke været, hvis man lægger alle de små pakker sammen, men dog en stor fornøjelse for mig. Jeg har undertiden følt mig alt fra fiffig til genial, når jeg lige fandt den dér dims

Men som giver må man jo indimellem erkende, at ens egen opfattelse af, hvad modtageren har brug for, ikke altid holder stik, og at modtageren især når man som ældstesønnen rammer teenagealderen synes, der skal være mere value for money: gaven skal kunne bruges, ja, ikke bare bruges, den må gerne være livsændrende. Det er i hvert fald det argument, der oftest faldt ud af munden på den unge mand, når han skulle forklare, hvorfor han så brændende ønskede sig, at hele familien på både fars og mors side, og med bidrag fra hans egen opsparing slog sig sammen om den ene ting: en computer. »Det vil helt klart ændre mit liv«, lød det fra sønnike, som bestemt ikke er uden dramaturgisk talent.

Således blev det altså trods min umiddelbare modstand, fordi jeg jo gerne ville skabe små glæder med mine små gaver. Computeren viste sig at være livsændrende for den unge mand, der har øget kvaliteten af lektiearbejdet, udvidet sine interesser og bekendtskabskreds, skabt sin egen youtube-kanal og den slags. Men også for undertegnede, hvis computer han ikke længere behøver låne.

Hvor banal må man være i disse spalter, hvis man med ovennævnte eksempel tillader sig at skue ud over en anden pakke-situation? Jeg vover det hamrende banale. For hvad er det, vi får at vide netop i disse dage? At mange akutpakker små gør ikke en stor å af ledige, der er kommet i arbejde næ, det viser sig nærmest ikke engang at kunne udgøre en bæk. Der er som altid forskellige versioner af sandheden om, hvorfor akutpakke 1 til 330 millioner kroner ikke har virket efter hensigten. Det afhænger som altid af, hvem man spørger: beskæftigelsesministeren, kommunerne, Dansk Arbejdsgiverforening osv. Man kan vist roligt sige, at de er lidt mellemfornøjet over resultaterne. Men jobcentrene og a-kasserne er meget glade for, at pakken har hjulpet dem til at få et bedre samarbejde, fortæller a-kassernes formand her i avisen. Godt for dem, at de krammer hinanden lidt mere. For 330 millioner kroner mere.

Men øh ... Hvad med de ledige? De har så åbenbart ikke rigtig fået glæde af, at a-kasserne og jobcentrene er glade? Og så er vi tilbage til, hvem en pakke skal glæde giver eller modtager? Jeg tror tiden er inde til at se på, hvad der virkelig er behov for hos modtageren, altså samfundet, herunder selvfølgelig de ledige. Rigtige reformer. Ikke flere akutpakker.

Vi kan ikke blive ved med at tisse i bukserne for at få varmen på en kold vinterdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.