Indspark

En befriende reaktion

Søren Hviid Pedersen: Det har været en befriende oplevelse at være vidne til at Folketinget har givet to journalister fra Ekstrabladet, organet for den dybeste fornedrelse, karantæne efter at disse havde jagtet Lars Barfoed inde på Christiansborg. Det er befriende, fordi denne avis har gjort det til sit adelsmærke at appellere til den absolut allerlaveste fællesnævner inden for enhver form for anstændighed.

Søren Hviid Pedersen, cand.scient.pol. og ph.d.
Søren Hviid Pedersen, cand.scient.pol. og ph.d.

I Lars Barfoeds tilfælde var det vedrørende hans private boligforhold, der åbenbart påkaldte sig de to journalisters opmærksomhed. For det er jo meget vigtigt for den politiske journalistik at vide, hvor politikerne bor, hvad de bor i, hvordan de har tilegnet sig boligen etc. Lidt ligesom hvad ministre smider i deres affaldsbøtter! Dansk politisk journalistiks elendighed er i koncentreret form udtrykt i henholdsvis EB og BT. Dette er i sagens natur ikke lovende for den intelligente del af den danske offentlighed.

Hvis man har den ambition, at dansk politisk journalistik gerne må sætte barren der, hvor man forudsætter at borgerne og læserne er nogenlunde habile og har en gennemsnitlig intelligens, så er Folketingets karantæne gode nyheder. Det er befriende, at der sættes en grænse for, hvor idiotisk journalister må opføre sig, og hvor meget man som politiker skal finde sig i uforskammetheder. I det mindste kan man glæde sig over at politikerne har muligheder for at beskytte sig mod denne uanstændige form for journalistik. Men desværre er det ikke muligheder, som ganske almindelige borgere har. Eksempelvis kan man som helt uskyldigt menneske risikere at havne på forsiden af EB som morder, hvor den lille detalje jo er, at man ikke er blevet dømt og sidenhen bliver pure frikendt, da man finder den person, der rent faktisk var morderen! Det er da paradoksalt, at de aviser, der mener at tale den lille mands sag, være borgernes vagthund, og, og nu bliver det kvalmende, fremstiller sig selv som den fjerde statsmagt, gang på gang udhænger sagesløse borgere for det ene og det andet og gang på gang opfører sig som rene bøller.

Måske man skulle drage nogle konsekvenser af, at ikke alle borgere er beskyttet mod journalisternes selvbestaltede hærgen og vilkårlige behandling af borgernes ry og rygte.

For det første kunne det jo være, at man skulle iværksætte mere nidkære domstolsprøvelser af pressens arbejdsmetoder og teknikker. Man kunne for eksempel give nogle meget større bøder for pressens uretmæssige behandling af borgerne. Bøder i millionklassen kunne måske være incitamentsskabende for ændringer i pressens arbejdsmetoder og redaktionelle politik.

For det andet er der ingen, der har givet pressen fuldmagt, endsige magt og status, til at være den fjerde statsmagt. Såfremt man mente, at pressen skulle være en fjerde statsmagt, skulle man måske underlægge disse en demokratisk kontrol! Så kunne danske borgere forhåbentlig føle sig mere trygge og forvisset om, at man ikke blev udsat for overgreb, justitsmord, udhængning af selvbestaltede aviser, der uretmæssigt ser sig selv som »den fjerde statsmagt«. Grunden til demokratiets indførelse som politisk styreform var netop blandt andet at sikre borgerne mod tilfældige overgreb fra statsmagtens side.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.