Det danske samfund er et delt samfund, der knager i fugerne. En veluddannet elite sidder tungt på magtapparatets institutioner og forsøger efter bedste evne, at få samfundets mindre fremtrædende eksistenser til at parere ordre.
En fri presse er livsnødvendig i en samfundsstruktur, hvor vi principielt alle er lige for lovene. Ikke mindst i en krisetid som nu, hvor sammenhængskraften i samfundet for alvor er truet.
En cand. scient. pol. og ph.d. uddannet person kan med sin akademiske indsigt, evne til smidige formuleringer samt på økonomisk solid grund nok føle sig overlegen forarget, når en avis søger at få svar på, om en lovgiver er kommet til sin bolig på regulær vis.
Min erfaring er, at forsøg på omgåelse af regler og love egentlig ikke kan gradbøjes.
Partileder Barfoed kunne jo bare stille og roligt berette om, hvordan han fik fat på sin bolig. Det ville konservative vælgere sikkert også have sat pris på.
Og ja. Der skal og må stilles særlige krav til lovgiverne om selv at udvise fair play.
Kære hr. cand. scient. pol og ph.d. Søren Hviid Pedersen, tag en kage og nyd den. Eventuelt foran et billede af Marie Antoinette.
Jeg fornemmer et åndsfællesskab.

Man kan i disse internettider ikke undgå at kende lidt til EBs udlægning af sagen, og realiteterne bag den, og hertil er så blot at sige følgende:

Der er noget der hedder fleksibel udlejning, når det drejer sig om almennyttigt byggeri. Således vil såvel skilsmisseramte som personer over 55 komme foran i køen, hvis de ellers formodes at kunne betale huslejen; Barfoed opfylder alle betingelserne, mens en enlig mor med fire børn, på kontanthjælp, ikke opfylder en eneste, når det drejer sig om en lejlighed på 114. Efter nogle beretninger havde hun heller ikke søgt, før Barfoed havde fået tildelt lejligheden.

Som udgangspunkt ved vi da også, at man aldrig kan stole på EBs dækning af en sag. Ja, vi ved endda at hvis en almindelig borger ikke vil interviewes om en sag, så kan en EB-journalist sagtens finde på at opfinde et sådant interview.