Jacob Mchangama, jeg har stor respekt for din mission og håber du til enhver tid vil blive ved med at kæmpe for denne uindskrænkede (ytrings)frihed. Du repræsenterer en fortaler for et åbent og tolerant samfund som et fremtidigt pejlemærke, vi kan forsøge at bevæge os hen imod. Et sådan pejlemærke er vigtigt at have, da vi herudfra kan aflæse nogle af de forhindringer, vi som samfund skal løse for at bringe os derhen.
Hvilket så bringer mig hen til min uenighed med dig. Fordi jeg er meget uenig med dig i afskaffelsen af racismeparagraffen. Jeg opfatter ikke danskere i almindelighed som åbne og tolerante, og jeg ser ikke at, det du kalder eliten, befordrer en åben og tolerant omgangsform. Tværtimod! Faktum er at det er eliten der bliver dømt for ”ordvold” i form af forhånelser og nedværdigelser og ikke den almindelige dansker. Så elitens foragt for den almindelige dansker er svær at få øje på præcis i forhold denne paragraf, da paragraffen har en tendens til at ramme eliten selv, og jeg synes du fordrejer diskussionen med denne konstruerede – om end flotte – overskrift som insinuerer at vi lever i et elitært samfund. Det mener jeg ikke at vi gør selvom der er visse tendenser i den frihedsbegrænsende lovgivning generelt, som kunne tyde på at vi er mere på vej mod et elitært samfund. Vi har nogle interne udfordringer som vi bliver nødt til at gøre op med for at skabe dette mere åbne og tolerante før vi er klar til at fjerne racismeparagraffen. Beskyttelsen af mindretal i enhver form betyder for mig mere end absolut ytringsfrihed. Dette er dog ikke ensbetydende med at denne diskussion ikke skal tages igen og igen og igen.

Efter en EU-rammeafgørelse i 2009 og ikke mindst efter Lissabon-traktatens ikrafttræden er det ikke muligt for Danmark at afskaffe straffebestemmelser mod "hatespeech". Rigsadvokaten har i overensstemmelse med EU-lovgivningens intentioner skærpet retsprakis, og Langballe-sagen er kun det først eksempel herpå. Disse kendsgerninger burde Berlingske Tidende oplyse sine læsere om, men det gør avisen ikke.

Personlige angreb er ikke anvendelige som argumentation - heller ikke ukvemsord.
Nedenstående er klip fra nærværende debat:

"..det er en noget ynkelig måde at stille tingene op på, og jeg undrer mig over din profession og ser ikke frem til fremtidens juridiske system hvis det er den generelle jurist holdning."

"..fortjener at få de legale bank som han måske tillige får".

"...Tang vil hellere tale om noget andet. Pinligt og afslørende!"

"..Det er resten der er møjbelortet. "

Når der er så mange intelligente indlæg er det ærgerligt med disse primitive forløbelser.

Racismeparagraffen kan jo ikke gøre for, at nutidens politi, embedsmænd, politikere m.fl. politiserer brugen af den.
Det er som at skyde budbringeren at ville afskaffe en i øvrigt rimelig lovparagraf, fordi visse magtudøvere forvrider anvendelsen - måske ligefrem misbruger den.

Siden 1970-erne ser det ud som om en del magtudøvere (PET, ministerier og politikere), har kørt deres eget skjulte løb, uden hensyn til retsregler, moral og samfundets interesser.
Hvorfor har vi ellers en Blekingegade-bande-sag, og en Bent Jensen sag, som pga. modarbejdelse aldrig vil blive rigtigt opklaret endsige afgjort?

Det synes som om de samme mennesker, som engang sværmede for de nu fallerede kommunistiske regimer, har skiftet disse ud med andre regimer/ideologier med samme drømme om at opnå verdensherredømmet med vold.
Disse mennesker kalder sig intellektuelle, men har aldrig været det.

Jeg fastholder derfor at det ikke er paragraffen, der fejler noget, men derimod, at det kan synes umuligt at bekrige den forvredne brug af den.

Få debatten til at handle om det.

Weimarrepublikken havde en ganske skrap lovgivning mod det, der i dag betegnes som "hadefuld tale" - eksempelvis racistisme og lignende snavs. Tror Karsten for alvor på, at dette har modvirket nazisme og jødehad? Hvordan hjalp disse paragraffer jøderne? Den danske grundlov fastslår, at "censur kan ingensinde indføres". Ordet er frit, og dette gælder også vulgære og smagløse kommentarer. Injurier og falske anklager mod navngivne personer henhører under injurielovgivningen.

Vi fik racismeparagraffen grundet visse tusindårige erfaringer som kulminerede under WWII. Den fungerer på samme måde som færdselsloven - sikrer samfundets samfærdsel.

Dine synspunketer er jo liberalismen gået amok, på samme vis som at påstå, at sikkerhedsselen er et brud på den personlige frihed. Det er rigtigt, at der måske forekommer skævheder i anvendelsen af paragraffen - så den burde hives oftere frem.

Hvem har "lidt" under recismeparagraffen hidtil? Hvilke normale mennesker har været begrænset i deres friheder? Hvad hjælper det, hvis tosser på begge sider ikke længere behøver at føle sig hæmmet af noget?

Elitær foragt? Det er som regel de afsporede "intellektuelle" eliter, som udpønser de mest uhyrlige tanker og forfører pøblen. Racismeparagraffen er en beskyttelse af os alle mod den slags ævl.

Langballe vidste præcist hvad han gjorde og sagde, og fortjener at få de legale bank som han måske tillige får.

You have not made your case.

Fortsæt dit ofte glimrende arbejde

Nu er det ikke alle der kører for stærkt nede på mortorvejn - det er kun de færreste der overtræder hastighedesbegrænsingen, og da det ikke virke at straffe, så kan vi lige så godt fjerne hastighedsbegrænsningen.

Højresiden i dansk politik har om nogen været garant for at det er blevet ok at tilsvine andre der ikke går ind for skrårem og seler.

Hr. Jacob Mchangama det er en noget ynkelig måde at stille tingene op på, og jeg undrer mig over din profession og ser ikke frem til fremtidens juridiske system hvis det er den generelle jurist holdning.

Godwin's Law handler som bekendt om sammenligning med nazi-tiden i 1930erne. Og aldrig har den været mere anvendelig end her.

Folk har en tendens til at glemme, at nazisternes uhyrligheder mod jøderne ikke først skete i 1940erne, men startede lang tid forinden. Alle fra omkring midten af 1920'erne begyndte Nazi-partiet den smædekampagne mod jøderne som skulle føre lige lukt til Endlösung. I 1930erne strammede man grebet ved f.eks. at sørge for at jøder (eller folk af jødisk oprindelse, også konverterede til kristendommen) blev nægtet de mest basale borger-rettigheder. Og alt sammen skete med et komfortabelt flertal i det Tyske Parlament, Rigsdagen.

Man har også en tendens til at glemme, at den nazistiske propaganda sammenstillede jøder med rotter, og hvad er det nu lige man gør med rotter....

Også i de nazistiske top-kredse diskuterede man jøde-spørgs-målet, og man mente efterhånden at alle jøder skulle deporteres fra Europa. Noget lignende har Mogens Camre vist sagt: "Muslimer skal bo i muslimland, og det er ikke her."

Og mening med love er altså at de netop skal fremstå som idealer på det samfund, vi gerne vil have, herunder også § 266b, racisme-paragraffen. Meningen med denne paragraf er netop den, at den skal påvirke folks adfærd, ikke at forbyde tankerne bag adfærden. Sagt på en anden måde: Når man ytrer sig offentlig, skal det være en ordentlig og sober måde. (og i parentes bemærket, så er det neop det, vi lærer vore elever i skolen; vi lærer dem ikke at mobbe mv. - og når de så kommer ud i samfundet, ja så får de at vide, at de gerne må mobbe...)

For at vende tilbage til Godwin's Law er det netop bl.a. på baggrund af oplevelserne fra 2. verdenskrig, at Tyskland i dag har en Forfatningsdomstol, som skal påse, at flertallet ikke bryder Grundloven (Forfatningen). Og f.eks. finder på, at alle mennesker med sort hår og mørk hud skal udvises af Danmark. Eller at mennesker med rødt hår skal bære en rød stjerne eller at fregnede mennesker skal bære en fjollet hat.
Alt dette kan det danske Folketing nemlig vedtage i dag...

En sidste ting er denne:

Folk tror, at alt det der skete i nazi-tiden i 1930erne og 1940erne var noget, der kun skete i Nazi-Tyskland. Men det passer ikke. Briterne, Belgierne og danskerne, ja danskerne, gjorde stort set det samme i deres kolonier. (undtagen måske lige Endlösung). Men det hvilede på den samme opfattelse af, at den hvide race var andre racer overlegen, og derfor havde en naturlig gudgiven ret til at herske over dem. Netop fordi de ej var ligeværdige mennesker, men enten små børn eller - nå ja - undermennesker.

Og derfor må vi altid være på vagt overfor mørket i vort eget hjerte (mit eget inklusive), så vi kan genkende det og drive det væk med bevidsthedens lys.

L.B.Tang skriver: "Racismeparagraffen er et forsøg på at tøjle de ofte tøjlesløse udtalelser folk kan komme med, så usandheder ikke ustraffet kan udbredes, og ikke selv forskyldte personlige eller gruppemæssige afvigelser fra det herskende flertals generelle egenskaber, ikke kan misbruges mod den enkelte eller mod grupper med samme egenskaber." Det handler altså om, at lovgiverne samt de dømmende og udøvende myndigheder retleder borgerne: Staten korrigerer samfundet. Et stort - simopelthen det altafgørende - problem er her samfundets - borgernes - svækkede tillid til de politikere og den øvrighed, som for det første påbegyndte en befolkningsudskiftning, og for det andet stort set kun benytter racismeparagraffen, når etniske danskere "går over stregen", men kun i ekstremt få tilfælde når afsenderne er muslimer (staklerne kan jo ikke gøre for det, da de alle til hobe er krigstraumatiserede på grund af Israels og USA's ondskab). Mchangama påviser denne skrigende skævhed i begyndelsen af sin indlæg, men Tang vil hellere tale om noget andet. Pinligt og afslørende!