Sikke dog en misantropisk holdning at have:
http://rikki.nu/?p=2446

En lydbog er ikke en bog, men en elektronisk stemmeoptagelse af én, der læser bogen op. Hvis man fx i iTunes lægger 'bogen' ind på sin iPhone under Podcast, ja så hedder det slet ikke noget med bog mere men en Podcast. Fx siger man: "Jeg har lige hørt Tolstojs Krig og Fred på min iPhone". Jeg er enig med dig så langt, at jeg helst vil læse en fiktions bog eller høre den på min iPhone med en dygtig oplæser, fx direkte streamet fra www.netlydbog.dk. Jeg har allerede hørt omkring 20 lydbøger, som jeg vil kalde dem.
Tilbage til e-bogen. Den kan i uddannelses henseende være rigtig god og dyr. Du kan som jeg, læse den på en 24" computerskærm og forstørre evt. kurver m.m.
Men e-bog som leverer mig fiktion er jeg ikke tilhænger af. Der vinder lydbogen.
Film fra DVD og Blu Ray er ved at være out. De vises i stedet på smart TV via fx Netflix, snart HBO, eller Yousee.
TV-Avisen er ikke en avis, og det er nyhederne heller ikke.
Jeg læser to e-aviser hver dag: Jyllandsposten og Nordjyske. Det har jeg gjort i flere år. Og jeg kan få alle de oplysninger, som en papir aviser giver mig.
Jeg tror du er skuffet over udviklingens gang, men man vil kunne købe rigtige bøger i lang tid endnu.
Det værste er, at man så tit skal skifte afspilningsmedium. Det koster. Bogen kan læses i hundrede af år uden brug af batteri.

Jeg er i gang med at begå en alvorlig fejltagelse. Jeg tror, at jeg sidder med en avisartikel i hånden, men i virkeligheden læser jeg en tekst på Berlingske hjemmeside, der giver sig ud for at være en avis - en rigtig avis på papir, der kan bruges til at stille våde vinterstøvler til tørre på. Hvis jeg tørrede mine våde vinterstøvler på Berlingskes hjemmeside, ville forskellen på en rigtig avis og en avis' hjemmeside for alvor gå op for mig.

Alt hvad jeg nu siger om Hans Hauges artikel skal tages med det forbehold, at jeg ikke har læst den i en rigtig avis, men på en computerskærm. Jeg har også læst mange bøger på min computer, men har nok ikke fattet så meget af dem, for en e-bog er jo ikke er en rigtig bog. Med alle disse forbehold kan jeg kun sige, at Hans Hauge ikke har fattet en dyt - og nok ikke fordi han har læst for mange e-bøger. Om han har sin bogreol fyldt med snydebøger, eller om han bare ikke har forstået de bøger han har stående der, tør jeg ikke sige. Sammenligningen af bøger og e-bøger med teater og film er under alle omstændigheder absurd - bogstaverne er præcis de samme, uanset om de står på papir eller på en skærm, hvorimod forskellen på at se en person på en skærm og i virkeligheden er altafgørende.

Hvis Hans Hauge havde levet for 500 år siden, ville han nok have foretrukket paryrusruller og kaligrafiske bøger og tordnet imod de nymodens trykte bøger. Konservative gemytter evner simpelthen ikke at følge med tiden.