Kommentaren

Dummere på verden

Anders Dahl Sørensen: Er Connie Hedegaard antikapitalist, når hun taler om et vækstbegreb, der ikke kun handler om BNP? Ja, mente Eva Agnete Selsing i en kronik sidste weekend. Men det siger mere om Selsings begrænsninger end om Hedegaards politik, skriver Anders Dahl Sørensen.

»I denne teoriens enten/eller-verden bliver Connie Hedegaards blotte spørgsmål – om der muligvis kunne være andre hensyn at tage ved siden af og udover økonomisk vækst – udtryk for intet mindre end »antikapitalisme« af værste skuffe,« skriver Anders Dahl Sørensen og fortsætter: » Men denne konklusion følger naturligvis kun, hvis man (som filosoffen i lænestolen) fortrænger den ubelejlige mulighed, at økonomisk frihed – i virkeligheden – kan være et vigtigt hensyn uden nødvendigvis også at være det eneste hensyn.«
»I denne teoriens enten/eller-verden bliver Connie Hedegaards blotte spørgsmål – om der muligvis kunne være andre hensyn at tage ved siden af og udover økonomisk vækst – udtryk for intet mindre end »antikapitalisme« af værste skuffe,« skriver Anders Dahl Sørensen og fortsætter: » Men denne konklusion følger naturligvis kun, hvis man (som filosoffen i lænestolen) fortrænger den ubelejlige mulighed, at økonomisk frihed – i virkeligheden – kan være et vigtigt hensyn uden nødvendigvis også at være det eneste hensyn.«

Eva Agnete Selsing leverer 8. december i Berlingske en kritik af Connie Hedegaards farlige antikapitalisme, som afslører mere om de grundlæggende begrænsninger i Selsings tankegang end om Hedegaards politiske holdninger.

Problemet er ikke så meget Selsings krampagtige forsøg på at iklæde sine egne synspunkter overlegenhedens og selvfølgelighedens skær ved at ’caste’ sine modstandere som harmløse og patetiske klicheer - »old school venstrefløjsere i fuldt Fjällrävenornat« ombord på »den hønsestrikkede vogn« og i ledtog med »pampercentralen i Bruxelles«. Det er heller ikke så meget hendes mere end tvivlsomme rekonstruktion af det »tankegods«, som angiveligt skulle motivere ethvert klimapolitisk tiltag. (Hvorfor er bekymringen for bæredygtighed baseret på en moralsk modsætning mellem menneske og natur og ikke eksempelvis en - måske endda konservativ? - forestilling om, at en befolknings kultur og selvforståelse også er betinget af deres traditions-bestemte forhold til deres naturlige omgivelser?)

Nej, det dybereliggende problem ved Selsings kritik af hendes politiske modstandere (her og andre steder) er at finde i hendes ofte gentagede appel til »virkeligheden«, forstået som den konkrete og på forhånd givne kompleksitet, der gang på gang gør hendes modstanderes abstrakte og utopiske forestillinger om, hvordan verden bør være, til skamme. Som hun skriver i et tidligere indlæg:

»[P]rincipper er abstraktioner - ikke virkelighed«. Virkeligheden udfordrer de abstrakte principper, fordi den »rummer nuancer og kulturelle, psykologiske og sociale faktorer« (Berlingske 09.04.12). Som når virkelighedens dybtliggende kulturelle forskelle umuliggør multikulturalisternes ideer om harmonisk sameksistens mellem grupper med forskellig etnisk herkomst; eller når »statsfeministernes« utopi om kønsneutralitet lider skibbrud mod familie- og kærlighedslivets konkrete virkelighed.

Men Selsings fornemmelse for virkelighedens kompleksitet er tilsyneladende nøje synkroniseret med hendes politiske præferencer. For når det handler om eksempelvis hensyn til social ulighed eller miljø og klima - mærkesager ofte (men i sidstnævntes tilfælde historisk set langtfra udelukkende) associeret med hendes politiske modstandere - udviser hun i imponerende grad den belæste teoretikers manglende sans for de »nuancer«, der ikke passer ind i det foretrukne verdensbillede.

I hendes kritik af Hedegaard gælder det, at det abstrakte princip om »friheden til at handle med hinanden« ikke bare er rigtigt for alle verdens forskellige kulturer, men også at det er det eneste hensyn, vi bør tage. Væk er evnen til at forestille sig, at dette abstrakte frihedsbegreb også kan - og historisk set ofte er - blevet oplevet som noget nær det modsatte, når det er blevet realiseret i den af Selsing og hendes mange ligesindede så hyldede »virkelighed«. Dag-lejeren i den indiske sweatshop og den prostituerede på gaden »nyder« måske nok Selsings abstrakte »frihed til at handle« (i disse tilfælde med egen arbejdskraft og egen krop), men oplever næppe deres liv som udpræget »frit« af den grund.

Denne manglende forestillingsevne hænger sammen med en paradoksal (eller måske nærmere alt for forudsigelig) blindhed fra Selsings side. Hendes observation, at den historiske virkelighed har givet os »gode erfaringer« med kapitalismen som en skaber af velstand, bliver taget som argument for - ikke bare at hensynet til økonomisk frihed er et tungtvejende hensyn - men at det er det eneste hensyn.

I denne teoriens enten/eller-verden bliver Connie Hedegaards blotte spørgsmål - om der muligvis kunne være andre hensyn at tage ved siden af og udover økonomisk vækst - udtryk for intet mindre end »antikapitalisme« af værste skuffe, og folkene bag EU-projektet fortalere for »det varme, planøkonomiske fællesskab«, hvor man på Orwellsk vis »samler magten på få hænder. Hvor befolkninger er noget, der skal reguleres og omformes. Hvor man ser fjendtligt på dem, der skaber værdi«.

Men denne konklusion følger naturligvis kun, hvis man (som filosoffen i lænestolen) fortrænger den ubelejlige mulighed, at økonomisk frihed - i virkeligheden - kan være et vigtigt hensyn uden nødvendigvis også at være det eneste hensyn.

Dette er ikke en rar tanke for en filosof. For det kunne jo betyde, at svaret på, hvordan vi finder den præcise balance mellem sådanne forskellige hensyn, ikke entydigt kan afgøres fra lænestolen med det letkøbte argument, at vi jo generelt har »gode erfaringer« med den ene side af de politiske hensyns balancegang (hvilket Hedegaard selvfølgelig næppe ville benægte.)

Men her er den besindede fornemmelse for verdens kompleksitet og nuancer veget for filosoffens selvsikre vished.

Den højt besungne ’virkelighed’ er jo i virkeligheden kun interessant, når den smigrer Selsings intellekt og bekræfter hende i hendes politiske tilhørsforhold.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.