Citat:
"Og tanken bag helhedsskolen er netop at blande skole og fritid sammen. Det hele skal være »sjovt«, »legende«, »udenfor klasselokalet« og »innovativt«. Stygge floskler, der som altid dækker over et kassabelt produkt."

Kommentar:
Sådanne skoler har man i Canada og Canada har et af verdens bedste skolesystemer.

Pointen er måske at det vigtige ikke er om man har den ene form, fremfor den anden, men hvordan man indholdsudfylder.

Men det ved klummeskribenten ikke noget om. Og uvidenhed har altid været det bedste udgangspunkt for at påstå noget skråsikkert:
Bare fyr fra hoften, og så tilbage til vaskemaskinen, igen.

Selv om EAS stiller tingene skarpt op er hun desværre inde ved kernen i folkeskolens nøgleproblematik: Elever der ikke oplever skolen som et læringssted, men snarere som en slags klub. Mange lærere har vekslet begreberne autoritet og autensitet med det man kunne kalde for kammeratlæreren og venindelæreren.
Familiens sociale omgangsformer rykker ind i klasseværelset med det resultat, at underviseren konstant bombarderes med ligegyldige, men ofte også intimiderende bemærkninger. Eleverne taler til læreren som var han/hun en elev.
Resultatet bliver at arbejdet i klassen på skolen foregår i en stemning af konstant uro og alt for megen støj.
Men da årsplanerne skal overholdes, så må der jo lektier til. For når der ikke læres nok i klasseværelser, overlades den tunge del af ansvaret til forældrene og børnene selv.
Hvis folkeskolen skal være med til at rette op på den sociale arvemasse, skal klasseværelset genskabes som et rum til læring og fordybelse og læreren skal genfinde sin autensitet og autoritet.
Samtidig skal lærerne også blive bedre til at gennemskue de moderne undervisningsmetoder. Ikke mindst de ideologier de passer rugtig godt sammen med.
Eksempelvis trænger cooperativ learning til et grundlæggende check.

Dummere generationer giver en fattigere fremtid. Kulturelt og økonomisk. Vores undervisningsminister, Christine Antorini, er et resultat af denne legende heldagsskole og ved derfor ikke bedre.

Nu er det jo lærerforeningen og Bondo, som bestemmer i folkeskolen. Før man får bugt med denne fagforening, som bestemmer og definerer godt og dårligt, bliver det såmænd aldrig bedre. Og det kan Christine Antorini ikke. Som man siger: den som betaler musikken bestemmer musikken. Fagbevægelsen betaler for det socialistiske parti valg og bestemmer. Og så sk... være med skatteydernes børn.

Ku' man evt. få den uddybet?

end for 20 år siden. P.t. er jeg ved (med jobcentrets hjælp) at tage en uddannelse som ordblindelærer. I den forbindelse har jeg skullet læse en del litteratur, herunder en bog om Voksne Ordblinde. (Dansk Psykologisk Forlag, 2005) I den fortæller en leder fra Vej og Miljøservice om hvordan kravene, især kravene til læsning og skrivning mv. er blevet højere og højere de sidste 10-20 år. Især efter udlicitering af opgaverne, hvilket betyder, at der en del skrifligt materiale som skal læses og forstås. Derfor er der en del af det som lederen kalder for 'skriftlig kommunikation'. (side 77) Og alene af den grund skal man arbejde med læsning, skrivning og stavning mm. end man skulle da vi gik i skole.

Endelig er der også dette:
Alle i Danmark kan læse og skrive og regne efter 9 års skolegang. [Undtagelsen er muligvis elever som er ordblinde, dyslektikere, som det hedder i dag]. Hvad er det da man taler om når man taler om at unge mennesker ikke kan læse og skrive efter 9 års skolegang? Jo, det er at de ikke lever op til de forventninger som OECD mv. har opstillet for hvad man skal kunne efter 9 års skolegang. Eller rettere: hvad man skal kunne når man er 15 år. OECD's PISA-undersøgelser kører nemlig på årgange, ikke på klasse-trin.

OECDs forventninger handler om at afkode og forstå funktionelle tekster, altså det vi dansklærere kalder for fag og sagtekster. [Desværre besluttede V, K og DF jo at der jo ikke skulle læses, dvs. afkodes og forstå, så mange fag og sagtekster i f.eks. dansk i folkeskolen eller i gymnasiet. Skønlitteratur skulle de jo læse nu, ikke sandt...]. Faglig læsning kalder vi dansklærere det nu.

Og det handler om evnen til at læse på linjen, mellem linjerne og bagved linjerne, altså evnen til at både at overskue og gennemskue en tekst. Og forstå argumenterne i teksten samt forholde sig kritisk til disse tekster samt formå at koble teksterne sammen med andre tekst-typer. Alt dette lærer man typisk i gymnasiet i Danmark, eller i dansk på andre ungdoms-uddannelser som f.eks. SOSU-uddannelser mv.
Da jeg gik i skole for mange år siden lærte vi lidt af dette i 8. og 9.klasse, men den egentlige kritisk sans læsning lærte vi først i - gymnasiet.

Interessant er det jo også at tænke på, ikke sandt, at læseløftet til og 3.klasse faktisk betød, at eleverne læste bedre, hurtigere og sikrere samt forstod mere af teksten. Fra fjerde til sjette klasse så man ikke denne fremgang - og politikerne ville ikke bevilge nogle penge, så Anders Bondo og DLF besluttede at bruge 5 millioner kr. til Faglig Læsning ude på skolerne. Og det ser altså ud til at hjælpe.

Det legende mennesker bliver det dybt blåøjede menneske, det dumme menneske, der er stadig er den tomme skal som det var, da det var barn. Det mennesker der kan tro på alt, selv statens velsignelser.

Sådan skaber man det legende proletariat, hvor kulturradikale siger "fis og lagkager", børne-voksne griner og klapper og så bliver der lagkager, fordi de sagde det jo. Marie A.'s problem er løst.

I virkeligheden er det socialdarwinisme-sat-i-system. Kulturradikale er ikke blinde for hvordan verden fungerer: selv sender de deres poder i privaten, presser på med dannelse og læring, så disse små får et forspring der aldrig kan hentes.

"Ny Nordisk Skole" bliver samme grød som altid. En skole skal aldrig lyde uforpligtende. Men det er kulturradikale elementer jo egentlig ret godt tilfreds med. De har væltet de gammel-konservative af toppen, fordi disse ikke indså vigtigheden af 'kulturel kapital' og for ensidigt stirrede på pengene. Nu vil de for alt i verden forblive på toppen, for det er den virkelige kunst.

Men folk virker jo dumme nok indtil videre...

Hele klummen bygger åbenbart på følgende:
"Elendige PISA-resultater, bekymrende paratvidenniveau og en alt for høj grad af analfabetisme ved det 9. skoleår, for blot at nævne et par af de tydeligste dårligdomme."
Sammenligner man PISA 2009 Danmark(DK) og Finland (FIN)fås følgende:
PISA 2009 DK FIN Diff. i PCT
Læsning 495 536 41 8
Matematik 503 541 41 8
Naturfag 499 554 41 8

De danske PISA-resultater er gennemsnitlige, de finske ligger i top 5, forskellen er omkring 8 pct målt på PISA scoren.
Det kan vel næppe kaldes en dundrende fiasko, når man også tager i betragtning, at man ingen steder kan tjekke hvad man kan forvente at eleverne kan i fagene - Skolens rejsehold.
Da PISA måler nogle specifikke kompetencer i fagene og da disse kompetencer IKKE indgår i forventningerne til hvad eleverne kan i fagene i Danmark, bygger klummen på manglende viden og kundskaber og de synspunkter der fremføres er taget ud af den blå luft.