Indspark

Dronninger og konger i mange år

Lars Hovbakke Sørensen: Sveriges kong Carl 16. Gustaf kan i år markere sit 40 års regeringsjubilæum. Sidste år kunne dronning Margrethe 2. som bekendt gøre det samme, mens dronning Elizabeth 2. kunne højtideligholde, at hun havde siddet på tronen i 60 år.

Lars Hovbakke Sørensen, Ekstern lektor, ph.d., Københavns Universitet
Lars Hovbakke Sørensen, Ekstern lektor, ph.d., Københavns Universitet

Det er interessant, hvordan kongerne og de regerende dronninger i Europas konstitutionelle monarkier ændrer roller og betydning for deres samfund og befolkninger i disse år. I mange af landene er der en voksende opbakning til monarkiet, og mange unge mennesker ser den nuværende dronning eller konge som et naturligt samlingspunkt, som ’altid har været der’.

For mange unge danskere har dronning Margrethe altid været en del af deres liv, ligesom dronning Elizabeth 2. har været det for de fleste af de nulevende briter. Derfor virker det i dag også mere naturligt for mange unge at støtte statsoverhovedet, end hvis deres land var regeret af en ung, mere uerfaren regent fra deres egen generation.

Årsagen til monarkernes voksende gennemsnitlige regeringstid er, at i takt med, at den gennemsnitlige levealder er steget markant i Vesteuropa gennem de seneste årtier, er de regerende konger og dronninger også begyndt at blive ældre end tidligere, og i mange tilfælde markant ældre end statsoverhovederne i deres forældres og bedsteforældres generation. Derfor vil vi formentlig også se mange nye rekorder blive slået af de kongelige i den kommende tid. Allerede til marts måned næste år vil dronning Margrethe 2. opnå status som det danske statsoverhoved, der har siddet på tronen i næst længst tid nogensinde (kun overgået af Christian 4.).

Dronning Elizabeth 2. skal blot blive siddende fire år endnu for at slå dronning Victorias regeringsrekord på 64 år. Og i Sverige vil Carl 16. Gustaf allerede om tre år kunne indtage pladsen som den længst regerende svenske konge nogensinde.

Men den voksende gennemsnitsalder for Europas konger og dronninger rummer også visse udfordringer for de konstitutionelle monarkier. Vil en 90-årig dronning eller konge, som vi formentlig vil have en række af om nogle år, lige så godt kunne formå at forny monarkiet i overensstemmelse med befolkningens forventninger som en yngre regent? Det er det store spørgsmål, som de europæiske kongehuse vil stå over for, og som de hele tiden skal være meget opmærksomme på, i den kommende tid.

Erfaringerne viser, at hvis det gøres rigtigt, vil den ældre, erfarne regent have mindst lige så gode muligheder som den yngre for at komme til at udfylde en af det konstitutionelle monarkis vigtigste opgaver: at optræde som mentalt samlingspunkt for hele nationen. Både dronning Margrethe og dronning Elizabeth er gode, nyere eksempler på dette. Men de europæiske monarkiers muligheder i de kommende år vil i høj grad afhænge af, hvorvidt de stadigt ældre regenter i tilstrækkelig grad fortsat vil formå at forny kongehusene og deres samspil med det omgivende samfund.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.