27. november 2011, 22:30

November er i forvejen årets mest triste og grå måned. I år blev den særlig trist ved at blive indledt med, at DRs P2 forsvandt fra radioens FM-flade.

Væk er den ene kanal i bilradioen, hvorudfra der ikke vælter enten tale, pop eller muzak. Væk er det åndehul, den oase af kultur, der forsødede lange ensformige ture på motorvejen.

Jeg er ikke den eneste, der savner den, men jeg har en særlig bitter smag i munden, fordi jeg som medlem af DRs bestyrelse hører til dem, der har det overordnede programansvar i DR og dermed også et medansvar for marginaliseringen af P2.

Hvad er det, vi har mistet?

Lad mig give tre eksempler: For fem år siden kunne jeg tænde for P2, når jeg kørte mine børn i skole. Vi sad morgenstressede i bilen og nød det åndehul, som musikken, dagens digt og Morgenandagten tilsammen udgjorde.

Det var en fin lille pakke kultur af ædleste karat, vi fik serveret. For børnenes vedkommende blev der slået vinduer op til noget af det bedste og dybeste i vores kulturkreds.

I dag er det fortid.

Først forsvandt dagens digt. Nu er Morgen­andagten og den klassiske musik så også røget, mens poppen stadig dundrer uindskrænket ud af P3 og P4.

Vil man gerne høre klassisk musik i dagtimerne, skal man investere i DAB-radio, som er særlig dyr at installere i biler. Altså en slags ekstralicens til folk med smag for andet end mainstream-pop.

Det andet eksempel er fra P4, radioens motorvej, som hele 61 procent af alle danskere lytter til ugentligt. For fem år siden kunne man her umiddelbart inden middagsradioavisen høre en højskolesang sunget af DRs fremragende pigekor. Igen: kultur af fornemste aftapning.

Den blev fjernet, angiveligt fordi man frygtede, at folk ville slå over på en kommerciel kanal, så snart de blev udsat for noget ikke-pop. Og hvad så? Lad dem da gøre det. DR overlever nok tabet. Dette ræsonnement vandt ikke gehør. Pigekoret blev sendt over til det smalle P2 og er nu endt helt ude på DAB.

Og endelig er der for det tredje Morgenandagten, et program, der har 80 år på bagen og har symbolsk karakter, fordi det markerer at landet ikke er konfessionløst. Ydermere har det eksistentiel betydning for dens mange trofaste lyttere.

I mange årtier havde Morgenandagten sin prominente plads på P1, så blev den skubbet over på P2, og nu er den helt forsvundet fra FM sammen med kanalen.

Det er det, man kan kalde aktiv afkristning af radiofladen og finder besynderligt nok sted umiddelbart efter, at det politisk blev slået fast, at DR har pligt til at formidle den kristne kulturarv.

Heldigvis har Morgenandagten fået asyl på DR2, men det ser ud til, at de mange evakueringer har kostet programmet livet. Hele 81 procent af de daglige lyttere er forsvundet. Morgenandagten er altså ved at dø, som det ser ud nu.

Hvem har ansvaret for denne udvikling? Den tidligere regering bærer sin del af ansvaret. Det var den, der tog en FM-kanal fra DR og gav den til Radio24syv. Men DRs ledelse - direktion og bestyrelse - kan heller ikke sige sig helt fri. Det var dem, der besluttede at det alene var P2 og P1, der skulle bøde for tabet af den fjerde FM-kanal.

Man kunne have prøvet at fordele tabet på alle tre FM-kanaler. Det afviste man. Derfor kunne Ole Hyltoft og jeg som de eneste i bestyrelsen ikke støtte den radioplan, der betød et farvel til klassisk musik i dagtimerne.

Det skulle nødig ende med, at DR musikalsk kun har én ambition i livet: At levere den musik, som flertallet gerne vil høre, når de skal slappe af.

Så får vi et DR, der sætter den flade nutidspop i højsædet i en målrettet jagt på høje lyttertal og som sender alt, hvad der varierer fra dette smalle, men ekstremt ensformige koncept ud i skammekrogen på diverse DAB-kanaler.

En sådan profil vil være en kommerciel medievirksomhed værdig - ikke en licensfinansieret. Jeg håber derfor, at man fremover vil trække bare en smule i anden retning.

Her blot to forslag til, hvad der kunne gøres.

1. Lad musik-paletten på P4 blive bredere. Der findes anden populærmusik end rock og pop. Hvorfor skal genrer som operette, revy-sange, schlagere, traditionel jazz, musical, dansktop og viser ikke have en plads på DRs største radiokanal? Hvorfor skal man eje en DAB-radio for at kunne høre en Kai Normann Andersen-vise? Den lette klassiske musik får nu sit eget program på P4. Giv også en platform til de andre lette genrer.

2. Slå mere på tromme for Morgenandagten på DR2. Og lykkes det alligevel ikke at vænne dets tidligere brugere til ændringen, så overvej at flytte det tilbage til FM. Aflivningen af Morgenandagten vil være en skamplet på den nuværende DR-ledelse og i strid med de politiske krav til DR.

DR er Danmarks vigtigste kulturinstituion. Den må ikke ende som en kulturelt underernæret mediemastodont.