Desværre er ikke mange i stand til at modtage "opråbet" - vi er for manipulerede af årtiers hjernevask af velfærdsfolkets propaganda.

Vi må på barrikaderne og stække det løbske demokrati, der tror sig i sin ret til, at plyndre os mere ubarmhjertigt end nogen enevældskonge nogensinde var i nærheden af at gøre.

Til kamp for et Grundlovstillæg, der sætter loft over skatteudskrivningsretten og forbyder staten at gældsætte borgerne. Først så, for vi friheden tilbage.

Det er jo i sig selv ikke nogen nyhed, at folk her i landet behandles af "velmenende" politikere, som om man stadig væk gik i børnehave og skulle have forskrifter til alt. Der bliver talt "på børnehøjde" (i ørigt et særligt dansk udtryk, som ikke findes i andre sprog), som om borgerne ikke var i stand til at klare selv de enkeltste "udfordringer". -- Og desværre er det også en ond spiral, for så bliver netop personer tiltrukket af politikerjob, som anser samfundet som et stort dukkehus, man leger med. -- Tilsyneladende alligevel noget, mange kan lide.

Lilly B. Tang: Tak for kommentaren. Og enig – det kunne være interessant at undersøge hvor meget borgere snyder sig selv for i skat. Derudover en enkelt reaktion. Udgangspunktet for mit indlæg er at mennesker er langt bedre tjent med fællesskaber – end ingen fællesskaber. Men det forudsætter bl.a. afklaring af hvordan fællesskabet bør fungere. Men det er som samfund utopi, og derfor påpeger jeg en række forklaringer på hvorfor fællesskaber netop har svært ved at fungere. At Lilly B. Tang så synes at der i artiklen tales ned til folk har ingenlunde været hensigten, men det er dog herligt befriende at hun selv fastholder børnehøjden med beskyldninger om at ”skribenten opfinder sære begrundelse for myre-menneskenes hang til at være snydepelse”. Disse begrundelse er såmænd grundigt dokumenterede indenfor menneskers adfærd i fællesskaber.