Kommentaren

Domstolenes bedst bevarede hemmelighed

Benjamin Lundström: Hvorfor skal det være en hemmelighed, hvor stort et udbytte folk kan få af retsmægling fremfor at fortsætte den traditionelle retssagsbehandling? Det er simpelthen bedre, billigere og hurtigere for langt de fleste mennesker.

»Konflikter er et uundgåeligt livsvilkår, men konflikterne kan håndteres på mere eller mindre kloge måder. Jeg mener, at det er på tide at få retsmæglingens gode muligheder frem i lyset. Jeg kan kun opfordre myndigheder, dommere og retsvæsnets professionelle aktører til i endnu højere grad at oplyse og rådgive om retsmæglingsordningen.«
»Konflikter er et uundgåeligt livsvilkår, men konflikterne kan håndteres på mere eller mindre kloge måder. Jeg mener, at det er på tide at få retsmæglingens gode muligheder frem i lyset. Jeg kan kun opfordre myndigheder, dommere og retsvæsnets professionelle aktører til i endnu højere grad at oplyse og rådgive om retsmæglingsordningen.«

Som man kunne læse i aviserne i forrige uge, er retsmægling antageligt domstolenes bedst bevarede hemmelighed. Tilbuddet om retsmægling bliver brugt i omkring 700 sager årligt og ved ca. 400 af disse retsmæglinger, bliver parterne enige om at afslutte sagen med en aftale. Dette skal sammenholdes med, at domstolene modtager mere end 60.000 almindelige civile sager om året.

»Produktet« har været på hylden hos byretterne og landsretterne siden 2008 som en ny måde at løse tvister på ved hjælp af en særlig uddannet, neutral og upartisk mægler. Når man ser på det samlede antal retssager ved domstolene, kan man imidlertid konstatere, at ordningen kun anvendes i meget begrænset omfang. Som fungerende retsmægler er det noget, som jeg undrer mig meget over, særligt når jeg gang på gang ser, hvor stort udbytte folk kan få af retsmægling fremfor at fortsætte den traditionelle retssagsbehandling. Retsmægling er simpelthen bedre, billigere og hurtigere for langt de fleste mennesker, som er nødsaget til at gå til domstolene for at få en løsning på en tvist. Det gælder både, når det drejer sig om tvister mellem store erhvervsvirksomheder, og når det drejer sig om konflikter mellem private.

Men hvorfor skal det være en hemmelighed og hvad kan der gøres for, at flere af landets borgere og virksomheder får en reel mulighed for at vælge denne konfliktløsningsform?

Fra myndighedernes side har der været gjort meget lidt for at oplyse om ordningen. Med tanke på, hvor meget sagsbehandlingstid man kan spare ved at få løst en sag ved mægling, er der gået store besparelser tabt i mellemtiden. Man har måske tænkt, at produktet ville sælge sig selv i lyset af ordningens fortræffeligheder, men så let er det åbenbart alligevel ikke. Myndighederne er derfor nødt til at gøre mere for at oplyse om ordningen og gøre det til et reelt valg for de mennesker og virksomheder, som søger til domstolene for at få løst deres tvister. Derved kan parterne spare tid og penge, og selv få indflydelse på sagens udfald ved egne skræddersyede løsninger på deres tvister

Forenklet sagt, er det valget mellem p.t. halvandet år i byretten via den traditionelle behandling (og måske i tillæg hertil et år under anke i landsretten) eller fem timers mægling! Det er da et godt tilbud.

Det er også valget mellem en ufleksibel proces, hvor parterne har overladt kontrollen og udfaldet til advokater og dommere eller en individuelt tilpasset proces, hvor parterne har reel indflydelse på både fremgangsmåde og resultat. Retsmægling er nemlig frivilligt og parterne bestemmer selv – med retsmæglers hjælp – løsningen på deres tvist.

Domstolsstyrelsen og andre myndigheder har helt klart et ansvar for at oplyse om ordningen, men også advokater og dommere har indflydelse på udbredelsen. Reglerne for god advokatskik foreskriver, at advokaterne skal arbejde for en løsning på klientens sag for de lavest mulige omkostninger. Advokaten skal som led heri rådgive om de muligheder, der ligger i retsmægling og mediation (mægling uden for domstolene). Min erfaring er, at advokaterne bidrager konstruktivt og godt i selve retsmæglingerne, men at mange advokater stadig kunne give retsmæglingsmuligheden mere fokus i deres rådgivning. Nogle gange høres argumentet om, at sagen ikke er egnet til mægling. Dette beror ofte på en misforståelse, da langt de fleste civile sager faktisk er yderst velegnede til mægling og kan give fordele for begge parter. Alle sager er dog forskellige og retsmægler er, som neutral og upartisk facilitator, uddannet til at tilpasse processen, så der tages hensyn til disse forskelligheder. Det er netop en af styrkerne ved retsmægling, at forløbet fastlægges i samråd med parterne og således kan skræddersyes til de behov, som parterne har og som selve sagen fordrer.

Statistik viser, at i to ud af tre sager der retsmægles, enes parterne om at afslutte sagen med en aftale efter fire-fem timers mægling. Indholdet af aftalerne er i sagens natur meget forskellige. Aftalerne er dog kendetegnet ved, at de ikke er begrænset af juraen, som tilfældet ville være, hvis sagen skulle afgøres af en dommer. Det giver mulighed for løsninger, som begge parter kan være tilfredse med, og dermed mulighed for kloge løsninger uden tabere. Dommerne har også indflydelse på, i hvilket omfang retsmægling stilles til rådighed for retssystemets brugere. Dommerne har en central rolle i løbet af en retssags forberedelse og skal efter retsplejeloven blandt andet drøfte mulighederne for retsmægling med parterne. Min erfaring er, at det har stor indflydelse på brugen af retsmægling, at de sagsforberedende dommere sætter fokus på dette tilbud.

Konflikter er et uundgåeligt livsvilkår, men konflikterne kan håndteres på mere eller mindre kloge måder. Jeg mener, at det er på tide at få retsmæglingens gode muligheder frem i lyset. Jeg kan kun opfordre myndigheder, dommere og retsvæsnets professionelle aktører til i endnu højere grad at oplyse og rådgive om retsmæglingsordningen. Jeg kan samtidig anbefale landets borgere at efterspørge både retsmægling og mediation, når konflikterne skal løses på en klog måde.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.