Svenskerne har tilgengæld et voldsomt problem med ungdomsarbejdsløshed, og senior arbejdsløshed..

Jeg forstår ikke polemikken omkring efterløn. Det er min opfattelse, at får man ikke efterløn, så får man dapenge, sygedagpenge eller noget andet. Pengene, kommer fra statskassen, men bliver udbetalt fra forskellige konti, hvor er besparelsen og hvor er forskellen.

Anders Samuelsson har nok indset, at han ikke bliver statsminister i denne omgang, så derfor tør han sige nogle sandheder, som vi vist alle kender, men som han ikke vinder et valg på.
Vore folkevalgte må jo med rette eller urette mene at deres vælgere hopper på disse uansvarlige velfærdsløfter, som ingen endnu har anvist en anden troværdig måde at få finansieret, end ved som sædvanligt at sende regningen videre til vore umyndige børnebørn.

Naturligvis kan efterlønnen afskaffes, men hvad er konsekvenserne ? Alle +60'ere ved, at erhvervslivet afskyr dem. Kun de som besidder nøgleviden beholder jobbet indtil deres ekspertise er suget ud af dem af yngre (og billigere) kolleger - så får de sparket. De forhadte +60'ere er ellers sidste forsvarlinie for firmaerne, når unge dumme fremstormende karriéredyr tumler rundt på direktørgangene som blinde høns. En ung og uerfaren manager er en person, som grundet sin alder og tilhørende inkompetence får licens til at køre et hvilket som helst firma i sænk på hvilken som helst måde han finder for godt.
Men han er helt sikker gode venner med og håndplukket af chefen.

Prøver at genfremsende dette, da jeg ikke kan se, at det er kommer frem.

Opgør med Efterlønnen.

Enig med Anders Samuelsen - og De Radikale - om, at politikerne burde tage sig sammen og se at få afskaffet Efterlønnen.

Da den i sin tid blev indført, var jeg blevet opfordret til at deltage i en idegruppe, som skulle prøve at finde forslag til, hvad man kunne gøre for at skaffe arbejdspladser til det dengang store antal unge arbejdsløse.

Vi var indkaldt til et møde på Udby Kro, hvor bl.a. Sven Auken skulle komme som indleder.

Han kom meget for sent, og startede med at stille sig op på talerstolen, gnide sig i hænderne og hoverende sige, at nu kunne vi godt nedlægge vores gruppe, for nu havde han fået snøret oppositionen til at gå med til en ordning, som nok skulle løse problemerne. (Undskyld, måske var det ikke lige sådan det skete, men sådan husker jeg det).

Det var Efterlønsordningen, som blev lanceret som et tilbud - læs TILBUD - til ældre arbejdere, som var nedslidt af hårdt arbejde og fortjente at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før end normalt.

Tilbudet blev modtaget af langt flere end forventet, men alligevel blev ungdoms-arbejdsløsheden først for alvor udryddet nogle år senere.

Sjuskeriet ved loven var, at man ikke havde stillet noget krav om dokumentation for, at de, der søgte, var nedslidt, men gav alle mulighed for at trække sin tilbage mod at få samme betaling som førtidpensionister og arbejdsløse - og nyde livet på Golf-banen.

En anden fejl var, at man ikke havde indført en paragraf om, at loven skulle tages op til vurdering efter f.eks. 3 år for at vurdere, om den havde haft den ønskede virkning - eller uønskede bivirkninger.

Havde man haft det, var den antagelig forlængst blevet afskaffet. (HUSK en sådan paragraf i kommende ordninger, som har til formål at løse midlertidige problemer).

Ellers går det som med "Mimrekortene", som i sin tid blev indført som et tilbud til pensionister om at kunne køre billigere udenfor myldretiderne for at aflaste de offentlige transportmidler, som ellers - efter at kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet - var overbebyrdede i de tidsrum, som nogle i dag omtaler som "Spærretiden".

Både Efterlønnen og "Mimrekortene" blev desværre hurtigt af dem, der fik dem tilbudt, opfattet som en ret - ikke et tílbud.

Vil man af med Efterlønnen i dag, kunne man altså passende indføre et krav om ansøgning med en eller anden dokumentation for, at den søgende er nedslidt, f.eks. i form af lægeerklæring eller erklæring fra arbejdsgiveren, om at den pågældende ikke længere magter at passe sit job.

Desværre er det nok ikke andre end De Radikal og Liberal Alliance, der i dag tør røre ved Efterlønnen. UHA man risikerer jo at miste stemmer.

Opgør med Efterlønnen.

Enig med Anders Samuelsen - og De Radikale - om, at politikerne burde tage sig sammen og se at få afskaffet Efterlønnen.

Da den i sin tid blev indført, var jeg blevet opfordret til at deltage i en idegruppe, som skulle prøve at finde forslag til, hvad man kunne gøre for at skaffe arbejdspladser til det dengang store antal unge arbejdsløse.

Vi var indkaldt til et møde på Udby Kro, hvor bl.a. Sven Auken skulle komme som indleder.

Han kom meget for sent, og startede med at stille sig op på talerstolen, gnide sig i hænderne og hoverende sige, at nu kunne vi godt nedlægge vores gruppe, for nu havde han fået snøret oppositionen til at gå med til en ordning, som nok skulle løse problemerne. (Undskyld, måske var det ikke lige sådan det skete, men sådan husker jeg det).

Det var Efterlønsordningen, som blev lanceret som et tilbud - læs TILBUD - til ældre arbejdere, som var nedslidt af hårdt arbejde og fortjente at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet før end normalt.

Tilbudet blev modtaget af langt flere end forventet, men alligevel blev ungdoms-arbejdsløsheden først for alvor udryddet nogle år senere.

Sjuskeriet ved loven var, at man ikke havde stillet noget krav om dokumentation for, at de, der søgte, var nedslidt, men gav alle mulighed for at trække sin tilbage mod at få samme betaling som førtidpensionister og arbejdsløse.

En anden fejl var, at man ikke havde indført en paragraf om, at loven skulle tages op til vurdering efter f.eks. 3 år for at vurdere, om den havde haft den ønskede virkning - eller uønskede bivirkninger.

Havde man haft det, var den antagelig forlængst blevet afskaffet. (HUSK en sådan paragraf i kommende ordninger, som har til formål at løse midlertidige problemer).

Ellers går det som med "Mimrekortene", som i sin tid blev indført som et tilbud til pensionister om at kunne køre billigere udenfor myldretiderne for at aflaste de offentlige transportmidler, som ellers - efter at kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet - var overbebyrdede i de tidsrum, som nogle i dag omtaler som "Spærretiden".

Både Efterlønnen og "Mimrekortene" blev desværre hurtigt af dem, der fik dem tilbudt, opfattet som en ret - ikke et tílbud.

Vil man af med Efterlønnen i dag, kunne man altså passende indføre et krav om ansøgning med en eller anden dokumentation for, at den søgende er nedslidt, f.eks. i form af lægeerklæring eller erklæring fra arbejdsgiveren, om at den pågældende ikke længere magter at passe sit job.

Desværre skal vi nok ikke forvente, at andre end De Radikale og Liberal Alliance vil gå ind for Efterlønnens afskaffelse.

Opgør med Efterlønnen.

Enig med Anders Samuelsen - og De Radikale - om, at politikerne burde tage sig sammen og se at få afskaffet Efterlønnen.

Da den i sin tid blev indført, var jeg blevet opfordret til at deltage i en idegruppe, som skulle prøve at finde forslag til, hvad man kunne gøre for at skaffe arbejdspladser til det dengang store antal unge arbejdsløse.

Vi var indkaldt til et møde på Udby Kro, hvor bl.a. Sven Auken skulle komme som indleder.

Han kom meget for sent, og startede med at stille sig op på talerstolen, gnide sig i hænderne og hoverende sige, at nu kunne vi godt nedlægge vores gruppe, for nu havde han fået snøret oppositionen til at gå med til en ordning, som nok skulle løse problemerne. (Undskyld, måske var det ikke lige sådan det skete, men sådan husker jeg det).

Det var Efterlønsordningen, som blev lanceret som et tilbud - læs TILBUD - til ældre arbejdere, som var nedslidt af hårdt arbejde og fortjente at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet før end normalt.

Tilbudet blev modtaget af langt flere end forventet, men alligevel blev ungdoms-arbejdsløsheden først for alvor udryddet nogle år senere.

Sjuskeriet ved loven var, at man ikke havde stillet noget krav om dokumentation for, at de, der søgte, var nedslidt, men gav alle mulighed for at trække sin tilbage mod at få samme betaling som førtidpensionister og arbejdsløse.

En anden fejl var, at man ikke havde indført en paragraf om, at loven skulle tages op til vurdering efter f.eks. 3 år for at vurdere, om den havde haft den ønskede virkning - eller uønskede bivirkninger.

Havde man haft det, var den antagelig forlængst blevet afskaffet. (HUSK en sådan paragraf i kommende ordninger, som har til formål at løse midlertidige problemer).

Ellers går det som med "Mimrekortene", som i sin tid blev indført som et tilbud til pensionister om at kunne køre billigere udenfor myldretiderne for at aflaste de offentlige transportmidler, som ellers - efter at kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet - var overbebyrdede i de tidsrum, som nogle i dag omtaler som "Spærretiden".

Både Efterlønnen og "Mimrekortene" blev desværre hurtigt af dem, der fik dem tilbudt, opfattet som en ret - ikke et tílbud.

Vil man af med Efterlønnen i dag, kunne man altså passende indføre et krav om ansøgning med en eller anden dokumentation for, at den søgende er nedslidt, f.eks. i form af lægeerklæring eller erklæring fra arbejdsgiveren, om at den pågældende ikke længere magter at passe sit job.

Desværre skal vi nok ikke forvente, at andre end De Radikale og Liberal Alliance vil gå ind for Efterlønnens afskaffelse.

Brugerbetaling ???

I et indlæg på forsiden af Berlingske's Kultur og Navne lørdag 20.3.2010 foreslår Anders Samuelsen fra Liberal Alliance, at man indfører brugerbetaling for bl.a. hospitalsophold.

Det er et forslag, som jeg har været inde på - og diskuteret med flere - for omkring 20 år siden.

Baggrunden for min ide dengang var, at min mor, som boede på plejehjem, en gang var indlagt på hospital. Hendes første bemærkning, da jeg besøgte hende der, var: "Ja, her ligger jeg og sparer penge, for her får man jo maden serveret - og skal ikke betale i dyre domme som på plejehjemmet".

Vil man indføre betaling for hospitalsophold, kunne man således med rette begrunde det med, at det er penge, der alligevel skulle have været betalt af den indlagte - og at man stadig får udgifterne til undersøgelser, behandling og medicin betalt af det offentlige.

Der er nu indført loft for prisen for maden på plejehjem til 3.000 kr pr måned dvs. ca. 100 kr pr dag.

For indlægelse på hospital ville det i overensstemmelse hermed ikke være urimeligt at opkræve 100 kr pr dag for maden plus et beløb på omkring 200 kr for hver påbegyndt uge for brug og vask af sengelinned og håndklæder.

Selvfølgelig vil det vække et ramaskrig hos nogle, men i den nuværende kritiske situation, må politikerne tage sig sammen og ikke gå af vejen for at gennemføre upopulære tiltag, som kan være med til at bedre på landets økonomi - i dette tilfælde på regionernes.

Jeg kan ikke være mere enig.

Jeg fatter ganske enkelt ikke, at folk bliver ved med at stemme på som de gør! Jo, det gør jeg faktisk nok, men det er en længere historie.

Stem og giv magt til Liberal Alliance så vi igen kan få et alternativ til de forskellige variationer af socialdemokratiet!

... Eller statsminister som det hedder her i landet.