Kurrilds

Det ubehagelige faktum

Peter Kurrild-Klitgaard: For øjeblikket ruller en større kampagne for at få annulleret den vedtagne forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år.

Peter Kurrild-Klitgaard, professor, ph.d.
Peter Kurrild-Klitgaard, professor, ph.d.

Et populært og populistisk hovedargument er: »Men folk vil jo ikke komme i arbejde, for der er jo allerede ledighed, så hvordan skal det øge beskæftigelsen at flytte langtidsledige fra dagpenge til kontanthjælp?« Såvel til højre som til venstre er der få, der tør sige svaret højt: Fordi det vil skubbe folk til at lave noget andet end det, de har mest lyst til, og til en løn der er lavere, end de ønsker, og som bedre matcher, hvad de reelt er værd - og det er nødvendigt.

Sådan er virkeligheden, og ligesom man ikke slipper godt fra at ville ignorere tyngdeloven, så går det heller ikke i længden godt, hvis man ignorerer markedets »love«: at incitamenter påvirker adfærd, og at udbud og efterspørgsel har en tendens til at komme til at balancere.

Men i fagbevægelseskredse og dele af venstrefløjen har man altid ræsonneret, som om det ikke var tilfældet - hvad enten man nu har troet på det eller ej. At der i et samfund er en vis mængde arbejde, der kan blive udført, og at den mængde arbejde, der bliver lavet, er stort set uafhængig af de omkostninger, der er forbundet med at have ansatte, eller de incitamenter, som lønmodtagere har. Med et sådant verdenssyn bliver alt i stedet et spørgsmål om at presse lønningerne op, få »bedre uddannelse« til medarbejderne og at satse politisk på områder, man tror vil give vækst.

Blandt meget andet har konsekvenserne været, at vi igennem årtier har forvredet arbejdsmarkedet på en måde, hvor det for mange - men ikke alle - har været muligt at opretholde en for dem acceptabel indkomst ved ikke at arbejde, og hvor skatter har begrænset fordelene ved at tage et arbejde. Samtidig har mindstelønninger og loft over arbejdstider i praksis gjort det umuligt for lønmodtagere med en lav markedsværdi at få et job, ligesom en jungle af skatter, lovgivning og lovgivningsmæssig regulering af alt fra barselsorlov til krav på rygekabiner har øget omkostningerne ved at ansætte medarbejdere.

I perioder hvor der var flere årgange i arbejde, end der skulle forsørges, og hvor skatterne var lavere, var det måske muligt at få tingene til at hænge sammen. Det er det ikke i et samfund, hvor vi på kun fire årtier er gået fra, at 35 pct. af befolkningen havde deres primære indkomst fra det offentlige (1970) til et, hvor det er 67 pct. (2011). Ønsker man at opretholde andre offentlige serviceydelser på et vist niveau, og ønsker man ikke at øge verdens i forvejen højeste skattetryk yderligere, må man gøre det mere attraktivt at skifte fra passiv forsørgelse til aktiv beskæftigelse.

For at skære det ud i pap: Der er arbejdsløse, der på RUC har skrevet speciale om diskursanalyse af sen-kapitalismen, som nok bliver nødt til at indse, at resten af verdens lyst til at finde deres drømmejob og deres drømmeløn til dem, er mindre end deres egen lyst til at leve drømmene frit ud, uden tanke for fremtiden. Der er unge i dag, som aldrig skulle have fået en studentereksamen, eller i hvert fald aldrig skulle have været at finde på videregående uddannelser, som må se i øjnene, at de ikke vil kunne få højtlønnede stillinger og en kort arbejdsuge med flekstid og i stedet må se sig om efter job og stillinger, der matcher, hvad andre vil være villige til at betale dem for. Nogle af dem vil få mindre i løn, andre vil få uattraktive job, og endnu andre begge dele.Det kan lyde hårdt for de pågældende, og det kan lyde som en hård tankegang - og sådan er livet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.