Kommentar

Det skal kunne betale sig at arbejde

Martin Ågerup: Det koster vækst og velstand at øge ligheden gennem øget omfordeling; muligvis ikke i Ecuador og Egypten – det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men i Danmark gør det.

Udviklingsministerens indlæg om, at lighed skaber vækst, har affødt megen debat. Her kommenterer direktør for CEPOS, Martin Ågerup, ministerens holdninger. »Ja, lighed skaber måske vækst i Egypten, men ikke i Danmark,« skriver han. Arkivfoto: Felipe Trueba
Udviklingsministerens indlæg om, at lighed skaber vækst, har affødt megen debat. Her kommenterer direktør for CEPOS, Martin Ågerup, ministerens holdninger. »Ja, lighed skaber måske vækst i Egypten, men ikke i Danmark,« skriver han. Arkivfoto: Felipe Trueba

Den radikale udviklingsminister Christian Friis Bach gør sig i kronikken 6. december til talsmand for, at øget lighed skaber økonomisk vækst. Han beskylder endvidere CEPOS for at »være ganske tonedøve over for den voksende bevisbyrde«.

Christian Friis Bach må være skuffet over sin egen regerings skattereform fra i sommer, hvor man blandt andet finansierede lavere marginalskat for vellønnede ved at reducere væksten i overførselsindkomster såsom kontanthjælpen. Reformen øgede derved uligheden. Er Friis Bach uenig med sin egen regering, når den vurderer, at denne ulighedsforøgende reform øger væksten i samfundet?

Efter regeringsdannelsen forhindrede De radikale med Margrethe Vestager i spidsen, at S og SF kom igennem med deres millionærskat. Millionærskatten ville klart have øget ligheden i samfundet. Men ifølge de radikale ville millionærskatten have reduceret væksten - et synspunkt, der deles af de økonomiske vismænd og Finansministeriet. Er Friis Bach uenig?

Det er han næppe. For når man bevæger sig fra Friis Bachs meget abstrakte betragtninger vedrørende ulighed i lande som Egypten, Ecuador, Kina og Bangladesh til konkret politik i Danmark, viser det sig, at sammenhængene er mere nuancerede, end han fremstiller dem. Man kan øge ligheden i samfundet på mange forskellige måder, og det er ikke ligegyldigt for effekten på væksten, hvordan man gør det. Ligheden kan for eksempel øges ved, at politiske eller økonomiske reformer sikrer lavindkomstgrupper bedre mulighed for at øge deres indtjening. Behovet for sådanne reformer er forskelligt fra land til land. Det kan for eksempel være reformer, der forbedrer den private ejendomsret til jord for fattige bønder, øger adgangen til lånekapital, uddannelse eller til nye jobmarkeder via bedre infrastruktur eller deregulering af økonomien. Den form for øget lighed bidrager samtidig til væksten i samfundet. Jeg deler helt hans begejstring for den slags øget lighed – mere af det, også i Danmark.

Men Christian Friis Bach gør sig ligeledes til fortaler for at øge ligheden ved øget omfordeling, for eksempel ved at hæve overførselsindkomster. Jeg skal ikke afvise, at der kan være eksempler på lande, hvor øget omfordeling giver øget økonomisk vækst. Men der er solid forskning, som viser, at der i Danmark sker et velstandstab ved øget omfordeling. For eksempel har en række forskere for Rockwool Fonden estimeret, at hvis man i Danmark vil omfordele en ekstra krone fra mere velstående til mindre velstående, vil det mindske den samlede velstand med mellem 3 og 5,5 kroner, afhængigt af måden, hvorpå omfordelingen finder sted. Det skyldes, at Danmark i forvejen er et af verdens mest lige lande. ---- Der omfordeles allerede meget, og derfor skader det velstanden at omfordele endnu mere.

Friis Bach påstår, at »økonomerne er også nogenlunde enige om (…) at et progressivt skattesystem er nødvendigt«. Det er ikke korrekt. Mange økonomer støtter ideen om en flad skat, heriblandt flere nobelpristagere. Der er da også mange velfungerende lande med langt lavere progression i skattesystemet end Danmark. Vi kunne helt fjerne progressionen i det danske indkomstskattesystem blot ved at afskaffe topskatten. En sådan reform ville indebære et umiddelbart tab på ca. to pct. af de samlede offentlige skatteindtægter. Og takket være dynamiske effekter ville tabet til statskassen på lang sigt formentlig være langt mindre på grund af effekterne på samfundsøkonomien af forbedrede incitamenter til at yde en ekstra indsats, gøre karriere, påtage sig ansvar og uddanne og dygtiggøre sig.

Men selv hvis man antager, at der slet ingen dynamiske effekter ville være af at fjerne topskatten, er det vanskeligt at påstå, at netop disse to pct. af statens samlede provenu skulle være uundværligt.

Hvis vi helt fjernede progressionen i skattesystemet, ville uligheden i Danmark stige svagt, således at den kom til at ligge i nærheden af uligheden i Sverige.

Der er selvfølgelig ingen, der har som målsætning, at uligheden i samfundet bør stige. Det ville være tåbeligt. Derimod bør alle være enige om, at vi herhjemme må øge incitamentet til at arbejde og skabe vækst. Spørgsmålet er derfor, om øget ulighed kan være en acceptabel afledt effekt af andre målsætninger. Det har det været for både Nyrup, Fogh, Løkke og Thorning, som alle har gennemført reformer, der har øget uligheden.

Politisk lederskab indebærer viljen til at afveje indbyrdes modstridende målsætninger. At ville øge ligheden er en helt legitim politisk målsætning, men den vil uvægerligt komme i konflikt med andre målsætninger.

Hæver man overførslerne, kommer man i konflikt med en målsætning om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Endvidere reducerer man arbejdsudbuddet og dermed væksten. Hæver man progressionen i skattesystemet, reduceres ligeledes arbejdsudbud og vækst. Højere virksomhedsskatter medfører færre investeringer, lavere produktivitet, lavere vækst og lavere lønninger. Og så videre. Det koster nemlig vækst og velstand at øge ligheden gennem øget omfordeling; muligvis ikke i Ecuador og Egypten – det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men i Danmark gør det.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.