Nemlig i takt med, at de økologiske (ikke at forveksle med de økonomiske) ubalancer bliver en ufravigelig kendsgerning for alt og alle. For naturen tager slet ikke hensyn til nogen eller noget. Hvorfor alt og alle er lige for naturens love. Herunder også politikerne og deres love. Det bør alle, ikke mindst politikerne og deres rådgivere, tænke meget grundigt over.

De, der ikke evner at tænke så langt, vil så opdage det på den mest kontante måde, man overhovedet kan forestille sig..!

Årsagen til, at menneskeheden nu er kommet i en overlevelsessituation skyldes netop - Vækst!

Mere vækst vil i sagens natur kun gøre problemerne endnu større, og derved gøre overlevelseschancerne endnu mindre. Hvorfor vi ikke skal skabe mere vækst. Derimod skal vi til at forbruge så lidt, at vi kun lige kan overleve. Derved kommer vi på forkant med en tilvænning til en meget barsk virkelighed, der slet ikke er så lang væk, som folk tror og håber.

Vi er nået langt ud over det punkt, hvor vi kan stoppe de økologiske ubalancer. Klimaet er gået i selvsving. Det eneste, vi kan gøre nu, er at begrænse udsvingenes voldsomhed. Bliver de for store, så udrydder klimaændringerne ikke blot menneskeheden, men alt liv på jorden.

Hvordan situationen er lige nu, ved ingen præcist. Naturens sammenspillende økosystemer er for komplekse til at vi evner at overskue dem. Hvorfor det er tåbeligt at snakke om klimaet, som var klimaet en radiator. Hvor mennesket har nogen som helst kontrol med, hvornår temperaturen stiger med to grader, på hvilket tidspunkt. Det er noget politisk vrøvl, byggende på forskere, der gætter i blinde. For de har slet ikke så stor indsigt i naturens sammenspillende systemer, at vi skal nå det inden 2020.

Vi er allerede for sent ude....!

Virkeligheden er den, at temperaturen i verden stiger og stiger. Det samme gør forbruget af fossile brændstoffer. Blev al vækst CO2-neutral i morgen. Så vil temperaturen blive ved at stige og stige i mange år frem. Hvor højt og hvor længe, ved ingen. Men der er ingen tvivl om, at jo længere vi tilfører klimaet CO2. Jo højere bliver temperaturen, og jo længere forbliver den at være høj.

Det ved vi med sikkerhed. Velvidende, at konsekvensen kan få indvirkning på havstrømmen. Der også har med klimaet at gøre. Hvorfor kuldeekstremer også kan gøre sig gældende.

Derfor skal vi ikke tænke på vækst, men på hvorledes vi stopper væksten. Ikke kun i Danmark. Men i hele verden.

Det hjælper ikke at spørge Martin Ågerup, direktør for CEPOS, til råds. For selvom CEPOS påstås at være en tænketank, der blandt andet skal rådgive politikerne. Så er det bestemt ikke evnen til tænkning, der vælter ud af tænketanken. Men derimod en stadig strøm af himmelråbende enfoldig uforstand.

Min kære mormor lærte os børn, at naturen kun var til låns. For der kommer generationer efter os.

Følger man CEPOS's forståelse af virkeligheden, så kommer der for en tid også generationer efter os. Men naturen vil nu dræbe dem.

Er det ikke korrekt, Martin Ågerup, direktør for tænketanken CEPOS?

Uanset prisen er fortsat reduktion af uligheden af almindelige menneskelige årsager afgørende for et samfunds legitimitet og sammenhængskraft.

Arbejdet i et samfund skal kunne betale sig for alle samfundets medlemmer, også dem der er fyret og ikke kan få plads ved samlebåndet. Det er demokratiets opgave - ellers kan det hele være lige meget.

Vækst og velstand har af indlysende grunde især interesse for det lille velhavende segment der blandt mange andre udskejelser har fostret Cepos.

For alle os andre er lighed meget mere værd end det hav af usunde forbrugsgoder og de fortsatte finansielle kriser. Lighed er den afgørende menneskerettighed og den absolutte forudsætning for frihed.

Da det er hensigten, at EU på sigt skal indrettes og fungere som én økonomi, skal der efterhånden skabes samme regler overalt – det gælder ikke mindst økonomiske regler.

Som det fremgår af Berlingskes kronik fra d 9/12, tilstræber EU eksempelvis, at alle EU-borgere frit kan slå sig ned overalt i EU.
En forudsætning for en sådan målsætning er nogenlunde samme velfærdssystem overalt, så friheden ikke medfører en uønsket intern folkevandring i jagten på velfærdsgoder.
EU tilstræber altså samme velfærd indenfor hele sit område.
Danske politikere, der modarbejder den nødvendige ensretning, stempler sig i praksis som EU-modstandere.

Fordi Danmark har de højeste overførselsindkomster i hele EU, skal de formodentlig reduceres i ensretnings-processen, da det synes urealistisk at påvirke det øvrige EU til at følge trop.

Under disse omstændigheder må en diskussion om økonomisk lighed i øvrigt skulle føres i EU-regi.
Hvorfor pille ved ligheden i Danmark, når den snart skal ensrettes til fælles europæisk niveau?