Henrik Day Poulsen: Forløbet om betalingsringen udstiller en total mangel på psykologisk indsigt fra regeringen, som i symbolpolitikkens navn har malet sig selv op i et hjørne ved at pille ved folkets hellige biler - uden de fornødne alternativer. Kombineret med det usande billede af det potentielle provenu kommer balladen ikke som nogen overraskelse.
10. februar 2012, 22:30
Intet kan få danskere op af stolene som biler og trafik. Bilen er for mange danskere, hvad man i lægevidenskaben kalder et katatymt område; altså et område, der er »helligt«, og som vækker voldsomme følelser, når man taler om det.
Når nogen så alligevel piller ved et katatymt område, risikerer man at brænde fingrene. I politik er man nogle gange nødt til at pille ved sådanne områder. I det gældsplagede Sydeuropa er pensionsalder, antallet af offentligt ansatte og Tobin-skat katatyme områder, som man er nødt til at tale om for at kunne genoprette en elendig økonomi. I Danmark fik vi i 2001 et mere realistisk syn på det tidligere katatyme område om udlændinge og indvandring i Danmark.
En betalingsring er på ingen måde at sammenligne med de reformer, som IMF og andre foreslår eller de store summer, som indvandring fra ikke-vestlige lande koster. Ringen vil generere et relativt ubetydeligt beløb, og i de sidste dage er det kommet frem, at regeringen enten har regnet forkert, eller værre, forsøgt at manipulere med tallene for, hvad ringen vil indbringe af indtægter til statskassen. Man har altså valgt et katatymt område, som i virkeligheden er symbolpolitik og ikke almindelig sund fornuft.
Symbolpolitik er altid farlig. Går det galt, maler man sig selv op i et hjørne, hvilket præcis er, hvad Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal har gjort. I det trange hjørne med udsigt til det store nyferniserede gulv, som ikke kan betrædes, skændes de endda. Omegnsborgmestre i København og SFs øko-bagland i hjemmestrikkede sokker hiver i stats- og udenrigsministeren i hver sin retning. Så det opmalede hjørne er virkelig emotionernes holdeplads.
Villy er, siden han fik en ministerbil, gået fra ydmygelse til ydmygelse. Han har måttet sælge ud af mange mærkesager til Margrethe Vestager, og flere i hans parti har optrådt som enten pauseklovne eller medlemmer af et dilettantteater. Hvem husker ikke underholdningsmæssige pletskud som fattig-Carina og Kirkeministeriets nye navn? Så Villy har desperat brug for en succes. Helle har heller ikke været for heldig med sit ministerhold, hvad angår indkøb af rygekabiner og sexchikane. Det oser vist ikke ligefrem af sex!
Psykologisk er der grænser for, hvor meget ydmygelse et menneske kan tåle, hvis det skal undgå nedsmeltning. Problemet er bare, at Villy stamper i jorden for en symbolpolitik, der ikke giver ret mange penge, og som mange eksperter finder dybt problematisk. Tilmed er den upopulær hos flertallet af danskerne. Villy er altså endt i en klassisk catch 22-position.
Helle er på den anden side som leder nødt til at give sin medarbejder et stykke kød. I al ledelse gælder det om, inden for rimelighedens grænser, at gøre medarbejderne glade for at få dem til at performe. Eller i Helles tilfælde: holde sammen på regeringen. Psykologisk set giver det mening at glæde en medarbejder for at holde ro i lejren. Villy har hårdt brug for succes, så Helle ville give ham en cadeau. Lige indtil, at hun måtte erkende, at hun ikke selv havde styr på, hvad der stod i hendes regeringsgrundlag vedrørende betalingsringen og derfor blev klædt af på tirsdagens pressemøde i Statsministeriet. Så blev betalingsring pludselig til betalingsrod. Helle opdagede endelig, at hun havde fået en gøgeunge i sin røde rede; sin egen Niebelungens ring, der kun kan ende i totalt sammenbrud, et ægte ragnarok.
Betalingsringen er tilmed asocial. Den vil gøre København K, Ø og Frederiksberg endnu mere eksklusiv. I dag er huspriserne enorme, så kun privilegerede personer som undertegnede har råd til at bo her. En betalingsring vil yderligere skubbe København mod den status som bla. Paris’ og Londons centrum har; nemlig uopnåeligt for almindelige mennesker. Det kan næppe være rød politik. Politikerne i London og Paris er endda lysår foran København, idet de for længst har investeret i et stort metronet og tunneler under byen. Havde København gjort det samme, ville diskussionen være en helt anden. For hvis man havde alternativer til hurtigt at komme rundt i det indre København i form af en metro og samtidig kunne lede gennemkørende trafik uden om byen via en havnetunnel, kunne man nemlig langt bedre argumentere for, at de, der absolut ville ind til Kongens Nytorv i bil, måtte betale kassen.
For Helle er der intet quickfix. Aflysning af ringen vil være et stort svaghedstegn; fastholdelse af ringen galimatias. Selv den mest kvikke spindoktor må sætte hjernen på ultra spin for at få Helle og Villy ud af det opmalede hjørne. Risikoen for Villy er, at han bliver så desperat, at han fastholder galimatias for ikke at tabe ansigt og blive helt til grin. Hermed bruges enorme summer på noget fuldstændig nytteløst, blot for at skåne Villy fra den totale ydmygelse. Det er faren ved pressede personer, som ingen fornuftig udvej ser. Villy er siden erhvervelsen af ministerbilen endt midt i den såkaldte psykologiske ketchupeffekt: Man presser og presser på flasken, men intet sker, indtil det hele pludselig kommer ud på én gang og sviner alt til.
Forløbet om betalingsringen viser en total mangel på psykologisk indsigt i de mekanismer, som katatyme områder indebærer. Ignorerer man stærkt følelsesbetonede områder, skal man have gjort sit hjemmearbejde grundigt; altså have særdeles gode argumenter på hånden over for den kritiske befolkning. Når man så kommer ud med et resultat, der kun begrænser forureningen minimalt, kun skaffer småbeløb, generer børnefamilier, der skal aflevere børn og tilmed ikke fortæller sandheden om provenuet, beder man om ballade.
For os andre er det politisk underholdning på højeste plan. Men det kan ende som blodig virkelighed, hvis almindelige mennesker skal betale 11.000 kr. om året for at passe deres arbejde. Så har fattig-Carina det langt nemmere. Hun kan nemlig hæve sin kontanthjælp og få 16.500 kr. per måned for intet at lave. Så hun skulle nok have råd til en taxa i ny og næ. Men det er måske også Villys hemmelige plan?
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten