Kurrilds

Det man ikke ser

Peter Kurrild-Klitgaard: Hvad har en for længst død fransk økonom, skat på vinduer, forbud mod Google Maps og en dansk miljøministers ”klimatilpasning” med hinanden at gøre? Mere end man skulle tro.

Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.d.
Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.d.

Den franske økonom Frédéric Bastiat (1801-50) var en af sin tids mest velformulerede fortalere for frihandel og imod skadelige skatter og regulering. Blandt meget andet argumenterede Bastiat, at de fleste politiske forslag er kendetegnet ved, at der er ting, man ser tydeligt, og andet der er usynligt. Når der bruges skattekroner på et offentligt projekt, er der nogle der vil mærke fordelene stærkt dem, der får pengene direkte eller de projekter, de drager nytte af. Omkostningerne vil derimod som regel være skjult, ikke mindst hvis de er spredt ud på mange. Hvis man tager en krone fra hver dansker og giver alle 5,3 mio. kr. til noget eller nogle, der mærker det - f.eks. igennem øget forbrug eller nye arbejdspladser - er dét, hvad man ser. Det man ikke ser, er at pengene bruges mindre andetsteds.

Bastiat gav et pædagogisk, hypotetisk eksempel: At producenterne af stearinlys henvendte sig til de franske politikere og sagde: Vi er udsat for unfair konkurrence fra solen. Den bare skinner og skinner helt gratis. Den ødelægger vores forretning. Uden solen ville vi kunne sælge flere stearinlys, og det ville ikke bare give os penge i kassen men også skabe nye job. Så derfor: Læg skat på vinduer i husene. Det vil mindske brugen af sollys og øge salget af stearinlys, skabe nye arbejdspladser og sætte gang i økonomien. Det ville så være dét, man ser.

Lyder den slags forslag bekendt? Men det man ikke ville se er, at pengene, som stearinlysfabrikanterne ville få i indtægter, reelt er en velstandsoverførsel fra først og fremmest forbrugerne. De vil skulle betale mere for det samme (lys) og pengene vil naturligvis skulle hentes et andet sted. Med andre ord vil det øgede forbrug på stearinlys (og de deraf skabte arbejdspladser) blive hentet fra mindre forbrug andetsteds (og dermed færre arbejdspladser dér).

Lad os så spole til fremtiden. Fornylig besluttede en fransk domstol at gribe ind overfor hjemmesiden Google Maps. Den stiller kort og luftfotos med ekstrem nøjagtighed til rådighed, og brugbar fra enhver computer eller smart-phone helt gratis. Men det er, mente domstolen, unfair konkurrence overfor franske kort-producenter. Det er jo dyrt at lave kort, og hvis nogen leverer en konkurrerende vare gratis, vil de jo ikke kunne tjene penge på at sælge kort. Så producenterne fokuserede forståeligt nok på, hvor mange arbejdspladser de selv ville kunne skabe. De sagde intet om dét, man ikke vil kunne se: At franske borgere kommer til betale for noget, de før fik gratis, og dermed vil have mindre at bruge til at skabe andre arbejdspladser i andre dele af samfundsøkonomien. For slet ikke at tale om, at franske kortproducenter næppe leverer deres kort med GPS-funktioner og on-line.

Man kunne se et lignende ræsonnement herhjemme i Børsen forleden, hvor miljøminister Ida Auken (SF) skrev om ”klimatilpasning”. Det ”skal være en samfundssag, hvor alle husejere, andelshavere og udlejere har en aktie”, og hvor danskerne skal investere i løsninger, der f.eks. kan holde på regnvandet. ”Løsningerne er mange, og der er danske job i dem alle”, skriver Auken. Det er sikkert sandt, og det er i hvert fald dét, politikeren gerne vil have, at man ser. Men der præsenteres ingen regnestykker, og der nævnes intet om, at hver skattekrone, der skal flyttes op af borgernes lomme og bruges her, vil blive taget et andet sted fra.

Hver gang politikere eller interessegrupper fremhæver fordelene ved et politisk forslag, burde enhver borger og særligt enhver journalist spørge, ”Men hvad er så den bagside, man ikke ser?”

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.