Indspark

Det kimer nu

Lars Hovbakke Sørensen: Mange af de danskere, som går i kirke i dag, vil komme til at synge eller mumle med på (eller blot lytte til, at de andre synger) nogle ganske bestemte julesalmer.

Lars Hovbakke Sørensen
Lars Hovbakke Sørensen

Det gælder uanset, om de bor i Brønshøj, Frederikshavn, Tønder, Bogense, Ringsted, Nørre Bjert eller Højelse. Gengangerne i mange kirker juleaftensdag er salmer som: Det kimer nu, Glade jul, Julen har bragt, Et barn er født i Betlehem og Dejlig er jorden.

Enkelte modige præster vil måske endda eksperimentere med at bringe Velkommen igen, Guds engle små, Hellig Tre Kongers-salmen Dejlig er den himmel blå eller måske ligefrem Kimer, I klokker! i spil.

Men langt de fleste præster vil nok igen på denne juleaftensdag holde sig til det sikre. Og det er nok også meget klogt. Der skal jo ikke så meget til at skræmme danskerne. I dag er det i forvejen - i modsætning til for 50 år siden - en stor overvindelse for mange blot at skulle synge (eller mumle) med på en fællessang.

Og hvis man så oven i købet bliver udsat for, at dét man skal synge med på, ikke er noget, man kender, og at det tilmed ligefrem er en salme, som jo har et religiøst indhold, kan man hurtigt blive pinligt berørt. For er der noget, mange danskere i dag er blufærdige over for, så er det, udover at skulle synge med på en fællessang, at skulle synge med på noget, eller blot tale om noget, der handler om religion.

Mange mennesker har ellers ikke ret mange grænser for, hvad de kan tale om.

Bare tænk på, hvilke oplysninger man kan få om folks privatliv og personlige følelser med hensyn til alle mulige emner blot ved at tage en tur med f.eks. S-toget fra Albertslund til København H eller IC-toget fra Høje Taastrup til Odense og så lytte til, hvad der bliver sagt i mobiltelefonerne undervejs. Her bliver man af nogle passagerer somme tider tvunget til hele turen igennem at høre på alle mulige detaljer, man ikke er spor interesseret i at få kendskab til.

Anderledes er det, hvis talen falder på et emne som tro. Efter at have undervist på universitetet i mange år har jeg klart indtryk af, at mange af de studerende kan tale med hinanden om alle mulige forskellige personlige ting, deres pengeforhold, familieliv, følelsesliv osv.

Men hvis man spurgte dem, om de troede på Gud, ville mange af dem uden tvivl blive helt røde i hovederne og enten skynde sig helt at afvise (tænk, hvis nogle af de andre hørte dem!) eller fremstamme noget om, at de »ikke ligefrem tror på Gud, men nok på, at der findes et eller andet derude.«

Det er interessant, at vi i vores moderne samfund gennem de seneste 50 år er blevet mere frigjorte og mindre blufærdige over for visse ting. Men at mange til gengæld samtidig er blevet mere blufærdige over for ting, som før i tiden forekom helt naturlige. Som f.eks. religion og fællessang.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.