Jan E. Jørgensen skriver:

De politiske journalister burde overveje en »karantæneordning« for de ministre, der åbenlyst sorterer i henvendelserne. Konkret kunne man beslutte på den enkelte redaktion, at man ikke vil tage imod historier fra den pågældende minister, før ministeren har stillet op til de kritiske interviews. Så hvis ministerens folk tilbyder en saftig solohistorie dagen efter, at den samme minister sagde nej til et kritisk interview, så kunne det pågældende medie sige nej tak, indtil ministeren har besvaret de kritiske spørgsmål.

Det skal man læse fra et folketingsmedlem fra Venstre, hvis tidligere statsminister er berygtet for udsagnet:

"Der er ikke noget at komme efter"!

Når journalister eller politikere stillede ubehagelige spørgsmål!

Den statsminister der, gennem 3 år, nægtede at besvare spørgsmål fra en journalist, der havde modtaget Cavlingprisen for sine analyser om det politiske grundlag for, at Danmark gik i krig mod Irak. Samme statsminister på hvis initiativ, Danmark besluttede at gå ind i krigen mod Irak.

Jan E. Jørgensens hykleri er åbenbart grænseløst!

Under statsminister H.C. Hansen havde Danmark Europas bedste seminarier og folkeskoler med Gladsakse og Esbjerg som pionerer, Esbjerg var skandinaviens børnerigeste by med flest fritidsforeninger og Ribe og Tønder konkurrerer i dag om at være landets mest foreningsaktive by i forhold til antal af indbyggere, men trolde er grænseløse og Det nødvendige Seminarium i Tvind var spind.

Er også i embedsførelsen almen praksis, når der er alt for meget at komme efter.

Også almen praksis i embedsførelsen, når der er alt for megey at komme efter.

Journalister og medier i bladhuse og på de elektroniske medier, kan jo undlade at vise interesse for regeringspartierne, når valget nærmer sig og lade andre komme til orde :-)

er efterhånden blevet at præsentere ministerens løgne på en så spiselig måde at befolkningen æder dem...