Klumme

Det gæstfri Danmark

Jesper Beinov: Vi har vidst det i årevis, men nu har forskere godtgjort, at danskerne ikke er racister. Gid denne erkendelse fører til en mere rummelig udlændingedebat.

Jesper Beinov, redaktør, kultur, debat & navne
Jesper Beinov, redaktør, kultur, debat & navne

Den ene af forfatterne til bogen »Er danskerne racister?«, lektor Mehmet Ümit Necef, udtalte forleden på disse sider, at hele denne racismepåstand har ført til »dæmonisering af danskerne«. Necef tilføjede: »Det hjælper ikke den gensidige forståelse eller skaber bedre forhold mellem danskere og nydanskere. Men der er også en ansvarsdimension i det. Hvis nogle grupper hele tiden får at vide, at deres handlinger kun og udelukkende skyldes danskeres racisme, så bliver de ikke opfordret til at tage ansvar for sig selv«.

Det er befriende klar tale, og herfra blot en tak til professor Henning Bech og Mehmet Ümit Necef. I alt for mange år, i 00erne og før den tid, var den underliggende præmis i debatten, at de, der ønskede en mere fast udlændingepolitik, havde slette motiver. F.eks. var det tabu at tale om de betydelige omkostninger, den ikke-vestlige indvandring har for de offentlige kasser, foruden de problemer, der knytter sig til de dele af indvandringen, der modsætter sig integration.

Når man kigger rundt i debatmiljøet, er det tydeligt, at der findes meget lidt af den ægte racisme, altså modvilje over for andre mennesker på grund af deres etniske baggrund. Men der eksisterer nogen skepsis over for danskere med en anderledes baggrund, fordi der ifølge de to forskere er dokumenterede problemer. De peger dermed på en skepsis, der knytter sig til problemer og ikke til fremmedfjendskhed. Sagen er, at det kan medføre, at alle bliver skåret over en kam, og det er et problem, fordi enhver må have en berettiget forventning om at blive behandlet som individ.

Hvis vi skal løse det, kræver det en dobbelt indsats, hvor vi både har større åbenhed og større fasthed i udlændingepolitikken:

For det første skal vi blive langt mere åbne for, at man kan være dansk på mange måder. Om få år kommer vi til at lide af en drastisk arbejdskraftsmangel, så vi får brug for en række veluddannede mennesker udefra. Her er det vigtigt, at vi som samfund er langt mere åbne over for dem, der kan og vil bidrage. Vi kunne gøre meget mere, f.eks. ved at vejskilte og anden offentlig kommunikation foregår på et hovedsprog som engelsk. Hvis vi vil tiltrække talenter, bliver vi dog også nødt til at have rimelighed i tingene, og her afskrækker det talenterne, at vi har verdens­rekord i skattetryk, har generøse offentlige ydelser og en oppustet offentlig sektor. Den slags vil de næppe bidrage til, og vi risikerer derfor, at de bedste rejser videre til lande som USA.For det andet skal vi åbne vores samfund ved at byde velkommen, samtidig med at vi udviser nul­tolerance over for radikalisering og ekstremisme. Den slags hører ikke hjemme i Danmark, uanset om det handler om at smadre bydele, etablere religiøse parallelsamfund eller andet, der truer samfunds­freden. PET skrev forleden, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel og at »militante islamister i Danmark kan få adgang til for eksempel våben og ammunition«. Den slags skal modvirkes.

De vægtige forskningsresultater understøtter, at danskerne er et åbent folkefærd. Hvis vi vedblivende er gæstfrie og samtidig tør stille krav til nye medborgere, vil vi også blive et rigere land.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.