Jeg glemte forøvrigt at skrive en enkelt ting: Det er i mødet med "hin anden" og ikke "hinanden" at vi bliver fyldt med kreativt begær; alt det som gør, at vi bliver til listige destruktive entreprenører.

Tak for rigtig gode pointer. Fællesskab er et vammelt ord, fordi det altid indebærer en nedgørelse af alt det, vi ikke er og derfor aldrig kan blive helt fælles om. Ordet så at sige tvinger os til at tabuisere og udgrænse dets egen modsætning - alt det særegne, specifikke og enestående; det virkeligt værdifulde: Hin anden! Som - hvis vi ikke elsker ham eller hende - har det med at falde ud af vores øjenkrog. Derimod er ord som "stat" og "sammenhængskraft" gode, fordi de kan måles og vejes! Vi kan have mere eller mindre stat og mere eller mindre sammenhængskraft. Men ikke mere eller mindre fællesskab. Det er med fællesskaber som med ægteskaber - enten er man indenfor eller også er man udenfor. Totalitære størrelser begge to...

Staten har altid ret og systemet lukker sig altid om sig selv. Er til for sig selv og altid sig selv nærmest. Den er som universet; udvider sig og fyldt med sorte huller.

HT kræver at alle arbejde mere for denne stat, om at levere mere til den. Staten kræver næring så den fortsat kan vokse. Vokse på bekostning af den enkelte, med stadig flere love, regler, regulering og kontrol.

Magtkonsolidering gennem "total"staten er et socialdemokratisk mål i sig selv. Hele måden "die machtergreifung" er sket på er jo i bund og grund i tråd med Orwells "double standard".

.. the power of holding two contradictory beliefs in one's mind simultaneously, and accepting both of them. ... To tell deliberate lies while genuinely believing in them, to forget any fact that has become inconvenient, and then, when it becomes necessary again, to draw it back from oblivion for just so long as it is needed, to deny the existence of objective reality and all the while to take account of the reality which one denies—all this is indispensably necessary. Even in using the word doublethink it is necessary to exercise doublethink

Hver eneste gang socialister udtaler ordet solidaritet, betyder det i virkeligheden: "du skal give mig det du har skabt, for jeg gider ikke selv levere indsatsen der skal til".

Solidatitet = egoisme x dovenskab

fællesskabet er også synonymt med "Den Herskende Klasse" af offentligt ansatte og andre overførselsmodtagere der nasser på alle andre uden selv at bidrage positivt til den fælles økonomi.

Peter Kurrild-Klitgaard, eftersom (går jeg ud fra, korriger mig, hvis jeg tager fejl) du stadig er dansk statsborger, klinger det lidt hult i mine ører, at du kan det danske fællesskab for et kunstigt fællesskab - du kan jo bare søge statsborgerskab et andet sted - implicit, du har frivilligt valgt at blive.