Udefra

Det danske dilemma

Kristian Mourtizen: Den danske regering står over for et meget delikat valg. Skal Danmark 29. november støtte palæstinenserne og give dem fuld observatørstatus i FN ved at stemme ja til forslaget i Generalforsamlingen?

Kristian Mourtizen, udenrigs- og politisk redaktør
Kristian Mourtizen, udenrigs- og politisk redaktør

For de fleste vil det være et simpelt og ligegyldigt valg, fordi det kan virke symbolsk og uden større betydning. Men i Mellemøsten, hvor selv små ændringer i magtbalancen og i diplomatiske tekster betyder forskellen mellem krig og fred, er det ikke uden betydning. Det er altafgørende for Israel, at palæstinenserne ikke får denne status, før fredsprocessen kører igen. Og for palæstinenserne er det afgørende at få denne symbolske anerkendelse.

EU-landene er dybt splittede. Som det ser ud nu, kunne Danmark finde på at stemme for et sådant forslag, som i øvrigt efter al sandsynlighed bliver vedtaget med eller uden EUs stemmer. Men der vil blive lagt mærke til, hvordan EU-landene stemmer og dermed også, hvordan Danmark stemmer. Det kan ikke siges tydeligt nok. Det vil være klogt at afholde sig fra at stemme. Ganske simpelt. Tiden er ikke inde til at ændre på status quo. Begge parter er så langtfra en fred som overhovedet muligt, og situationen er om muligt endnu mere farlig end nogensinde før, især for Israel. Og et klemt Israel er ikke godt nyt for freden i Mellemøsten. Et presset Israel kan betyde, at landets fjender fejltolker situationen og tror, at landet står svagt. Det har vi set de sidste mange dage, hvor Hamas har udfordret israelerne. Og det arabiske forår bidrager ikke just til freden i området – for at sige det mildt.

Israel har mange gange bragt sig i umulige situationer. Det har palæstinenserne også. De israelske bosættelser fortsætter stik imod internationale beslutninger og henstillinger. Fredsfølere ignoreres af mange grunde, og palæstinenserne har også spillet fallit gentagne gange, fordi de ikke har været politisk drevne nok til at gribe fredsmuligheden, mens den eksisterede. Derudover er palæstinenserne splittede, og den netop foreløbig overståede konflikt i Gaza-striben har givet anledning til eftertanke også i Europa om, hvem man egentlig støtter, når man rækker palæstinenserne en hånd. Er det de radikale elementer i Hamas, eller er det Vestbreddens mere moderate palæstinensiske grupper? Ingen ved det. Men freden fremmes ikke af en afstemning i FN, der i den spændte situation, Mellemøsten befinder sig i, kan tolkes som en støtte til mere radikale kræfter i Mellemøsten.

Hvis man er kynisk, må man også konstatere, at en del arabiske lande har det svært med afstemningen, selv om de helt sikkert stemmer for. Mon ikke det jordanske kongehus i virkeligheden helst så en afstemning skudt ud i fremtiden? Det hashemitiske kongedømme vakler på tronen. Kong Abdullah trues af et ulmende oprør ledet af mange forskellige grupper, hvoraf landets palæstinensiske befolkning udgør 60 procent af indbyggerne og ikke er nogen stor fan af Abdullahs styre. Hvis palæstinenserne rejser sig, falder endnu et »sikkert« land for Israel i kløerne på ekstreme elementer. Og et ja i Generalforsamlingen kan betyde, at palæstinenserne i Jordan tager det som et tegn på, at verden støtter dem ubetinget, uanset hvad de gør. Det vil være en historisk fejltagelse. Man må derfor håbe, at Danmark tager bestik af situationen. Tiden er ikke inde til et ja den 29. november.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.