Indspark

Det daglige arbejde på Slotsholmen

Er det kun i "Yes. Minister", at centraladministrationen bestemmer over regeringen? Ja, måske.

Henrik Dahl: »Sir Humphrey er en morsom karakter i en TV-serie. Men vi kan altså ikke bruge ham i det daglige arbejde på Slotsholmen.« FOTO: SCANPIX
Henrik Dahl: »Sir Humphrey er en morsom karakter i en TV-serie. Men vi kan altså ikke bruge ham i det daglige arbejde på Slotsholmen.« FOTO: SCANPIX

For tiden har jeg på min politiker-facebookside en lille serie om, hvem der egentlig regerer Danmark. Den tager udgangspunkt i noget såre banalt. Nemlig hvad mange lærer i samfundsfag i folkeskolen eller i gymnasiet. Og så stiller den spørgsmålet: Er det virkelig sandt, at der ikke er noget over eller ved siden af Folketinget? Og at regeringen er den udøvende magt, som har til opgave at gennemføre, hvad Folketinget har bestemt?

Jeg vil opfordre Dem til at læse selve serien, hvis De ønsker den fulde historie. Men essensen er, at det, man lærer i samfundsfag, ikke er ganske rigtigt.

Folketinget har en gammel skik, der går ud på at forhindre vilkårlige lovændringer og reformer. Den hedder »forlig« og indebærer, at der i praksis er store områder af samfundslivet, hvor Folketingets flertal ikke sådan lige kan vedtage lovgivning.

Desuden er det i vidt omfang sådan, at regeringen styrer Folketingets arbejde, når først den er udpeget. Og sådan – hvad der næsten er så slemt at tænke på, at man fristes til at lade være – at det faktisk er centraladministrationen, der bestemmer over regeringen. At jeg mener, det forholder sig således, kan jo skyldes, at jeg har set for meget »Yes, Minister«.

Eller at mine personlige oplevelser som medlem af Folketinget farver mit indtryk af, hvordan det mere generelt står til.

Så fik jeg en mail. Fra et menneske, der arbejdede i centraladministrationen, men af hensyn til sin jobsikkerhed gerne ville være anonym. Der stod blandt andet: »Alt, hvad du skriver, er korrekt – blot vil jeg tilføje, at virkeligheden er endnu værre.«

Her må jeg sige, at et bedre menneske er jeg ikke. Så var min nysgerrighed vakt. Min informant fortsatte (idet jeg af hensyn til vedkommendes anonymitet har sløret lidt hist og her): »Topembedsmænd er, med meget få undtagelser [medlemmer af det samme parti] med de rigtige forbindelser. Min direktør, hvis endnu højere placerede ægtefælle er [ledende medarbejder i en statslig institution], er således nære venner med [partikammeraten, toppolitiker X]. Ledige stillinger på øverste niveau »afhandles« først i kredsen af topembedsmænd, så der er enighed om embedsværkets indstilling.«

Lidt længere fremme fortsætter informanten: »De mest kompetente emner til formandsposter i [faglige] udvalg (ikke regeringsudvalg) bliver »blacklistet«, hvis de som privatpersoner offentligt har tilkendegivet borgerlige synspunkter om f.eks. det høje skatteniveau (direktørens bemærkning: har udvist dårligt politisk jugement).

Jeg kan ikke gøre så meget andet ved en sådan henvendelse, end at notere mig dens indhold. Men mon ikke tiden er inde til, at et flertal i Folketinget snarest muligt får vedtaget en ordning for whistleblowere?

Så vi under hensyn til både whistleblowerens retssikkerhed og de kritiserede embedsmænds ditto kan få opklaret, hvad der er op og ned i disse sager. Sir Humphrey er en morsom karakter i en TV-serie. Men vi kan altså ikke bruge ham i det daglige arbejde på Slotsholmen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.