Kommentar

Det arme Danmark

1864. Sådan fører dansk TV krig mod danskerne og den danske historie og tradition. Sådan praler den magtfulde Gabold af, at han for mange, mange millioner danske kroner, stillet til rådighed af den danske stat, har haft held til at kvæste den danske historie og ramme det danske folk.

Søren Krarup, DF
Søren Krarup, DF

Historien om Ingolf Gabold, Ole Bornedal og 1864 forekommer utrolig. Dette land, Danmark, skal markere en afgørende begivenhed i landets og folkets historie, krigen i 1864, som næsten knuser landet og fører til, at hele den sydlige del, Slesvig, bliver erobret af Tyskland. Flere hundredtusinde danskere bliver tyske. Et lammende slag for vort gamle fædreland, som efter 1864 må forsøge at overleve og leve videre i amputeret og kvæstet skikkelse.

Og så skal i 2014, 150 år efter katastrofen, Danmark mindes og markere katastrofen, som Gud ske lov blev lindret en smule for landet i 1920, da Nordslesvig kom tilbage til Danmark, og så – ja, så bruger Danmark en kæmpeformue, ca. 150 millioner kroner til at lave en TV-produktion, der bagtaler og bagvasker Danmark. Dette gør den danske stat. Dette kæmpebeløb sætter Danmark af til en udsendelse, som foragter dansk nationalitet og dansk identitet og gør det nærmest latterligt og pinligt at være dansk.

Og ophavsmanden til denne foragt og forhånelse af Danmark, Ingolf Gabold, stiller sig så frem i dansk presse og fortæller hoverende om forløbet og praler af, at han med denne TV-produktion, den dyreste i dansk TVs historie, har rettet et ødelæggende slag mod den danske nationalitet og dem, der føler sig stolte af og solidariske med den, bl.a. Dansk Folkeparti, som nu skal se sig forhånet og udhængt i dansk TV, og som af Gabolds allierede, instruktøren Bornedal, bliver fremstillet som underlødige og uværdige.

Sådan fører dansk TV krig mod danskerne og den danske historie og tradition. Sådan praler den magtfulde Gabold af, at han for mange, mange millioner danske kroner, stillet til rådighed af den danske stat, har haft held til at kvæste den danske historie og ramme det danske folk, så det for fremtiden bliver sværere at gælde for dansk i stedet for europæisk eller international.

Danmark har bekostet sin egen undergang og ødelæggelse.

Vi er nogle stykker, der ikke kan komme os af vores forundring og forbitrelse over denne form for svigt, og så kommer i hvert fald jeg til at tænke på en anden kunstner og filminstruktør, som havde en ganske anden tilgang til Danmark og dansk historie, og som også fik en ganske anden skæbne end den forgyldte Ole Bornedal. Jeg kommer til at tænke på Knud Leif Thomsen.

Han lavede en række fremragende film, og de fleste havde Danmarks historie som tema. I 1962 – tror jeg, det var – instruerede han filmen »Duellen«. I vore studenterkredse diskuterede vi den meget og var ikke enige. Den fortalte historien om en ung mands protest imod sin samtids kulturradikale foragt for ære og blufærdighed, og som man kunne forvente, havde kulturradikalismen været meget kritisk over for filmen. Men ingen havde kunnet bestride dens kunstneriske format. Og var filmens budskab helt uden mening?

Så kom »Selvmorderskolen«, en satire over det socialdemokratiske Danmark og dets åndløshed, og nogle år senere kom »Tine«, en filmatisering af Herman Bangs roman om 1864.

Den sidste pegede på en afgørende side ved Knud Leif Thomsens personlighed: At han var en elsker af dansk kultur og stræbte efter at gøre den levende for sin samtid. »Tine« var en fornem film. Det samme var »Hosekræmmeren« (en filmatisering af Blichers novelle) og »Løgneren« (en filmatisering af Martin A. Hansens roman), selv om de måske ikke var helt så vellykkede som »Tine«. Men talentet var der ingen tvivl om. Heller ikke om holdningen og åndfuldheden.

Jeg har her citeret mig selv fra min bog i 1998 om »60 års Danmarkshistorie«, og i denne bog fortæller jeg videre om Knud Leif Thomsens skæbne i dansk kulturliv. Han blev nemlig ikke forgyldt som Bornedal. Han havde ikke en Gabold og en dansk statskasse til at fylde millioner i sit arbejde.

Men han var kritisk over for den socialdemokratiske kulturpolitik, og da denne var forudsætningen for at få økonomisk mulighed for at lave film, måtte han opgive at gøre det. Denne fremragende danske kunstner, hvis kunst havde dansk ånd og historie som sit tema, mødte nu kun lukkede døre og afvisende rygge.

»Hans venner, landets mest berømte skuespillere, nægtede at tro det. Send os et manuskript, så skal vi få det godkendt!« sagde bl.a. Frits Helmuth. Det gjorde Knud Leif Thomsen. Skuespillerne vendte forvirret og nedslået tilbage med uforrettet sag. Der er meget dårlige vibrationer omkring dit navn, sagde de.

Til sidst så Knud Leif Thomsen ikke anden udvej end at forlade dette ensrettede Danmark.« (»I min Levetid. 60 års Danmarkshistorie«).

Sådan gik det en fremragende, åndfuld og nationalt bevidst filmkunstner i Danmark. Vi må erkende, at tiderne er skiftet. Nu tildeler den danske statskasse mange, mange millioner kroner til en filmproducent, der forfalsker Danmarks historie og bagtaler det danske folk, mens den magthaver, der udstedte millionerne, praler over sine gerninger og håber på fortsat opløsning af dansk identitet og folkelighed.

Ja, Danmark er blevet et andet, siden vi som studenter diskuterede Knud Leif Thomsens film og var berørt over mødet med Danmarks historie i bl.a. hans film om »Tine«. Danmark er blevet et andet, for kulturradikalismen har erobret landet siden 1960, hvor Vindrosen og 68-bølgen og demokratismen satte sig på magten, og resultatet oplever vi med Gabolds og Bornedals gerninger.

Danmark er blevet et andet. I hvert fald er den danske overklasse, den, der sidder på magten og millionerne og medierne, blevet en anden med enorme muligheder for at påvirke og hjernevaske danskerne. Kulturradikalismen er blevet til Danmark, i hvert fald den offentlige og officielle del – den, der sidder på magten og meningerne og pengene.

Knud Leif Thomsen blev drevet i landflygtighed, mens Gabold og Bornedal forgyldes. Ja, kulturradikalismen hersker over Danmark.

Og jeg kan godt henvise til et forfatterskab, der fortæller historien om, hvordan det gik til.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.