Kommentaren

Det arktiske puslespil

Dan V. Herron: Den politiske debat må drejes i retning af, hvordan Nuuk kan inddrage Danmark politisk og økonomisk i Arktis i et omfang, som står mål med de fordele, som Nuuk nyder, og de tjenester, som Danmark yder.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Grønland bliver højst sandsynligt aldrig selvstændigt i ordets egentlige forstand. Det er en vigtig erkendelse, der mangler i den danske debat om vores forhold til Grønland og rolle i Arktis. Manglende realitetssans og misforstået idealisme skader både Grønlands og Danmarks muligheder for at forfølge et gensidigt fordelagtigt forhold inden for Rigsfællesskabets rammer, rammer der er blevet slået skæve af den ældre generation af danske politikeres dårlige samvittighed og dermed mangelfulde håndtering og vision for Danmarks grønlandspolitik. Danmark burde være et land på vej ind i Arktis og ikke på vej væk.

Hvis Grønland lignede Island mere i geografisk størrelse og befolkningsantal, ville man snildt kunne tale om et selvstændighedspotentiale. Men mens Island er af en størrelse på ca. 103.000 kvadratkilometer med 4.970 km kystlinje og en befolkning på 313.000, så består Grønland af enorme 2.166.086 kvadratkilometer med en kystlinje på 44.087 km kun beboet af ca. 57.000.

Grønland har simpelthen ikke befolkning til at udnytte sit økonomiske potentiale fuldt ud eller at håndhæve sin suverænitet i nogen overskuelig fremtid. Selv hvis undergrunden skulle give økonomisk grundlag for at indkøbe en erstatning for den danske flådes skibe og militærets øvrige kapaciteter, så vil organisatoriske og mandskabsmæssige udfordringer gøre det urealistisk at hjemtage denne opgave. Når bloktilskuddet er betalt tilbage, kan det danske militær stadig forvente at skulle lægge betydelige ressourcer i Grønland. Grønlands Arbejdsgiverforening har oplyst, at Grønland mangler 30.000 mand for at udnytte blot de nuværende økonomiske muligheder – tankevækkende både for Grønland og Danmark.

Den nuværende situation er utilfredsstillende fra et dansk synspunkt. Danmark har givet Grønland alle privilegierne ved at være selvstændige uden nogen af de tungere byrder. Byrder som Grønland ikke på noget tidspunkt vil kunne løfte uden massiv indvandring eller en alternativ partner til Danmark. I det omfang Grønland ønsker at løfte byrder og ansvar forbundet med selvstændighed, kan Nuuk selv styre tempoet, mens vigtige spørgsmål som strategiske råstoffer åbenlyst er et fortolkningsspørgsmål, der er genstand for politisk armvridning og dansk berøringsangst.

Dog har Danmark også enorme fordele af Grønlands fortsatte deltagen i Rigsfællesskabet, noget som grønlandske politikere gør ret i at påpege. De fordele skal vi være bevidste og ydmyge om. Grønland gør Danmark til en geopolitisk spiller og gør os interessante for vores vigtigste allierede, USA, selv uden at skulle udsende soldater til fjerne konflikter. Vores tilknytning til Grønland er f.eks. interessant i forhold til USAs missilforsvar. Men igen er 2009-ordningen helt skæv og Danmark risikerer selv i sikkerhedspolitiske spørgsmål at blive kørt ud på et sidespor.

Omvendt kan man spørge, om Danmark er den eneste naturlige partner for Grønland? Grønland har i hvert fald historisk grund til at påpege svigt og manglende interesse fra Danmarks side. Geografisk set er der fire andre arktiske nationer at vælge imellem. Men ser man på vilkårene for den oprindelige befolkning i amerikansk og canadisk Arktis, så har grønlænderne en enestående frihed og værdighed inden for Rigsfællesskabet. Endvidere er Canadas og USAs interesser meget mere bastante og ikke genstand for forhandling, som tilfældet er inden for Rigsfællesskabet. USA har f.eks. ingen interesse i at investere i velfærdsgoder for Grønlands befolkning på samme måde, som har været naturligt for Danmark. For Canada har det endvidere været en udfordring, at grønlænderne har siddet med ved vigtige interstatslige forhandlinger, noget man ikke ville kunne forestille sig for Canadas arktiske befolkning. Så mangler vi at vende Rusland og Norge. Rusland, eller andre ikke-vestlige magters indflydelse, må antages at være genstand for amerikansk veto. Noget som grønlandske vælgere bør være sig bevidste om. Der synes at være en tendens til kun at forholde sig snævert til forholdet Nuuk-København. Nuuk-Washington vil ikke være en let dans at træde for Grønland. Norge kunne være en naturlig arvtager for Danmark, og Norge har historisk lagt billet ind på Østgrønland. Med Norge ville Grønland få en partner med meget stærk arktisk identitet, men også stærke, afklarede interesser. Alternativt kunne indvandring være en vej frem for Grønland, men blot 50.000 voksne ikke-etniske grønlændere vil gøre den nuværende grønlandske befolkning til et politisk mindretal i deres eget land.

I den endelige analyse viser den nuværende frihedsgrad, som Grønland besidder i forhold til byrder, at Danmark er den optimale partner for Grønland. Der skal blot formelt og/eller uformelt justeres i styrkeforholdet, således at Danmark fortsat har noget at komme efter i Arktis. Således må Christiansborg ikke gemme sig bag selvstyreloven, hvilket de facto risikerer at spille Danmark en vigtig geostrategisk rolle af hænde, vel at mærke uden at befri os for ansvar og byrder. For grønlandske politikere ved, at hjemtagelse af suverænitetsopgaver vil føre Grønland ud i et tomrum, hvor det ikke er et spil mellem Nuuk og København, der spilles, men et geostrategisk spil, hvori Nuuk slet ikke er en medspiller. Derfor skal den nuværende politiske debat drejes i retning af, hvordan Nuuk, som autonom enhed, kan inddrage Danmark politisk og økonomisk i Arktis i et omfang, som står mål med de fordele, som Nuuk nyder, og de tjenester, som Danmark yder. Dette vil give fortsat bevægelse mod grønlandsk autonomi inden for et meningsfuldt rigsfællesskab. Endelig vil en åben erkendelse af de beskrevne forhold i dette indlæg gøre, at Danmark som land, og politisk enhed, ser sig selv på vej ind i Arktis i stedet for på vej væk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.