Men de åndløse universitetsforhold og konsekvenserne deraf er desværre næppe noget, der vil optage almenheden, for den er ikke trænet i at filosofere, gå i dybden rent tankemæssigt, eller at gå ind i meget komplicerede emner, og folk i almindelighed er heller ikke interesserede i sådanne ting. Derfor gør de sig ikke klart, hvor katastrofalt det er at dreje ALT i en markedsbestemt retning, at vurdere ALT ud fra, hvorvidt det har en bundlinje-interessant betydning, og hvor ødelæggende for sjælen det er at sortere så godt som AL sublim tænkning ud af substansen.

Vores samfund bliver mere og mere sandet til rent åndeligt, hvormed jeg ikke mener noget religiøst, men noget eksistentielt, noget sublimt. Vi har allerede et samfund, hvor ”den slags” kun overlever i en slags lakuner her og der, og hos enkeltindivider. I samfundet som sådan kan jeg ikke spore en længsel efter ret meget andet end rent materielle ting og fokus på ”mig-mig-mig”.

Vi har i velVÆREstaten erstattet inderlighed, samhørighed, varme, udholdenhed og mådehold med overfladiskhed, egoisme, narcissisme, forbrugsvanvid, etisk og moralsk slaphed. Ren dekadence.

Og jeg kan ikke få øje på selv en lillebitte kim til et ønske i befolkningen som sådan om at ændre de forhold.

David Gress' indlæg er det seneste kedelige eksempel på den konflikt nogle kræfter ønsker at skabe mellem universiteterne og det omgivende samfund.

Man ønsker at gøre viden til det absolutte og det vigtigste i verden - i stedet for det middel, det i virkeligheden er. Viden må aldrig være målet - men midlet til højere menneskelig udvikling og selverkendelse.

Det er korrekt at det moderne universitet har forandret sig meget siden tidernes morgen. Ved studenteroprøret gjorde man op med professorvældet og dermed demokratiseret universiteterne, og gjorde op med at professorer alene pga. deres viden skulle indtage en høje plads i samfundet end andre.

Universiteterne er også begyndt at tage deres undervisning seriøst bl.a. ved at kræve pædagogiske uddannet forskere. Igen gør man op med viden for videns skyld. For viden og forskning er intet værd, hvis det ikke kan formuleres ud til studerende, så de også får viden.

Hvis de studerende ikke forstår den viden de får tilbudt og ikke kan bruge den i deres liv, så har den viden jo ingen værdi. Hverken for den studerende eller for samfundet som helhed.

Sidst, men ikke mindst, så har det jo nok uheldige udtryk "fra forskning til faktura" af Helge Sander, men ikke desto mindre, så har universiteterne også pligt til at bringe ny viden ud til samfundet. Ny viden er ikke alene formålet, formålet er at studerende, samfundet, befolkningen - ja, også erhvervslivet, får glæde af den.

Der er ingen konflikt mellem at universiteterne skal skabe ny viden, skabe ny forståelse og menneskelig erkendelse på den den ene side - og så på den anden side, at videreformidle det videre til det omgivende samfund.

Universiteterne skal skabe den nye viden - men skal også sikre at den bliver brugt.

...spekulativ eller metafysisk, altså spørgsmål om mennesket og dets natur, om Gud, om retfærdighed, om sandhed, om den bedste indretning af samfundet".

"Viden" er pr. definition ikke "spekulativ" eller "metafysisk"!!! Viden er noget man ved og ikke "spekulative" løse påstande som man ikke har nogensomhelst videnskabelig basis for at påstå. Før man kan dokumentere det er det bare en påstand - milevidt fra viden!

Med dette indlæg klargøres det med enorme bogstaver at David Gress er uddannet indenfor et fag indenfor Humaniora. Emner, der ofte ABSOLUT INTET har at gøre med universitetets opgave. Jeg har her defineret "universitetets opgave" ud fra en antagelse om, at når vi taler om "universitetets opgave", så taler vi om tiden EFTER oplysningstiden. Efter oplysningstiden kom VIDEN til at spille en rolle på universiteterne. Religion blev ikke længere accepteret som forklaringsmodel for hvordan verden hænger sammen - eftersom religion ikke er en videnskab - religion kan jo ikke VIDENSKABELIGT dokumenteres.

Religion har man så idag erstattet med diverse fag indenfor Humaniora. David Gress's påstand om "universiteterne's forfald" har absolut INTET med de tekniske fag at gøre. Humanistiske fag der OVERHOVEDET intet har med viden at gøre - fag der dybest set er lommefilosofering de burde høre hjemme ved køkkenbordet med et glas rødvin i hånden.

> Universiteternes forfald begyndte
> i det øjeblik, magthaverne anså dem for pengemaskiner
> og ikke kilder til lærdom. Det skete i Danmark
> med studenteroprøret,

Sikke da noget vrøvl! Hvad der skete under studenteroprøret var at diverse diskussionsfora og diskussionsklubber blev ophøjet til at skulle foregå på universitetsniveau. Hvorledes skulle man ellers kunne forklare hvordan en tidligere højskole - som nu hedder "Roskilde Universitet" - kom til at være en del af vores verden??? Nu kan man lommefilosofere UDEN overhovedet at skulle forholde sig til videnskab og stadig kalde sig "universitetsuddannet. Sprog - som man tidligere kunne lære i sin fritid, og som dybest set heller ikke har et videnskabeligt indhold - dem kan man nu lære på et universitet og kalde sig "universitetsuddannet". Man diskuterer aktuelt om man dog ikke kan "ophøje" folkeskolelæreruddannelsen til noget man kan tage en universitetsgrad i.

Og resultatet er klart: Kæmpe HR afdelinger og "kommunikationsfolk" i de offentlige ledelser. Folk der rent faktisk ved noget om tingene og har lavet videnskabelige undersøgelser trynes så ned med ordene "det kan man jo altid diskutere".

Lad mig fortsætte med en længere liste over humanistiske fag der i nyere tid er blevet "ophøjet" til universitetsuddannelser: "Demokratiets ideer", "Retorik" (vel nok noget man kunne kalde "læren om hvordan man snik-snakker"), "emotionsforskning" (Lad mig gætte - ikke noget der har EN PIND at gøre med hvorledes et menneske rent fysisk fungerer - blot snik-snak - humanister har jo ikke evnerne til at forstå begrebet "videnskabelig dokumentation") og "kommunikation" (hvordan man snik-snakker sig til at få ret). "Just to name a few". Alt sammen fag der OVERHOVEDET intet har med videnskab at gøre men udelukkende er diskussioner man ligeså godt kan have over en kop kaffe. For det man påstår over en kop kaffe er vel ligeså godt som det man påstår på et humanistisk fakultet - løse påstande. "Debatindlæggende" fra kendte folk på aviserne klargører med al tydelighed hvad det er der styrer magten her i Danmark - løse påstande som selv min mormor kunne komme med er dem der tages alvorligt.

> som fik den paradoksale følge, at ikke fantasien,

Universiteter efter oplysningstiden fik den karakter, at man ikke længere kunne acceptere løse påstande og fantasier som enhver idiot drømmer om hver nat. Et grundlæggende videnskabeligt princip som blev smadret under studenteroprøret.

> Det er altså et aldeles materielt formål, som intet, absolut intet, har med

> lærdom at gøre, hvilket var det sande universitets formål.

Lommefilosofering har nærmest pr definition INTET med universitets formål om "lærdom" at gøre.

Det mest absurde jeg har oplevet var et program i fjernsynet med titlen "europa's historie". Fokus var på diverse filosofifolk der havde skrevet bøger om hvordan de mente verden MÅSKE så ud. De folk der rent faktisk dokumenterede tingene og fik de kreative ideer der ledte til de enorme teknologiske landvindinger - og som er basis for den velstand vi har idag - dem blev der ikke plads til - end ikke Einstein blev nævnt som en vigtig person i "europa's historie" med et eneste ord. Men når man hver dag har 100000vis af mennesker der kommer med udokumenterede skud i tågen på hvordan verden MÅSKE ser ud - så skal der nok være een der tilfældigvis får ret. Og så kan man jo bare vælge dem ud og kalde dem "store mennesker" og glemme de sidste 100000 mennesker.

David Gress's indlæg siger mig kun een ting: Absolut ingen respekt eller forståelse for hvad "viden" er!