Indspark

Dépardieu-modellen

Mads Lundby Hansen: Berlingske kunne i denne uge meddele, at den franske stjerneskuespiller Gérard Dépardieu forlader Frankrig for at flytte til Belgien. Årsagen er grundlæggende, at han ikke ønsker at betale den nye franske millionærskat, som præsident Hollande indfører.

Gérard Dépardieu forlader Frankrig.
Gérard Dépardieu forlader Frankrig.

Skatteændringen vil betyde en marginalskat på 75 pct., som skal betales af personer med indkomster på over en million euro. Det interessante spørgsmål er, hvor meget ekstra skatteprovenu, millionærskatten i virkeligheden indbringer til den franske statskasse. For når Dépardieu og andre velstående personer forlader Frankrig, så forsvinder en del af det budgetterede skatteprovenu. Helt som når vandet løber ud af en hullet spand. Ifølge Dépardieu selv har han gennem livet betalt, hvad der svarer til over en milliard kr. i skat.

Dette er med til at illustrere, hvor store provenu-konsekvenser, det kan have, hvis særlig talentfulde og innovative velstående personer forlader et land. Udover skatte-emigration vil den høje marginalskat betyde, at iværksættere vil påbegynde færre virksomheder og projekter i Frankrig, der generelt kører med meget svag økonomisk vækst. Det vil også betyde tab af velstand og skatteprovenu. Bl.a. har OECD fremhævet, at personer med høje indkomster reagerer relativt kraftigt på marginalskatteændringer. Fordi de kan reagere. Dépardieu er et eksempel herpå - han reagerer ved at flytte til Belgien.

Når man indregner de negative afledte effekter af højere marginalskat, er det derfor tvivlsomt, om der overhovedet er et skatteprovenu tilbage.

Det er ikke kun i Frankrig, at man ser forhøjelser af den øverste marginalskat. I England satte Gordon Brown den øverste marginalskat op med ti procentpoint i 2010. Også i USA diskuteres i øjeblikket en forhøjelse af den øverste marginalskat - og det tegner til, at dette realiseres. Min vurdering er, at det franske, engelske og mulige amerikanske tilfælde med højere marginalskat er et midlertidigt fænomen, der kan være motiveret af folkelige strømninger (»de rige skal også betale« etc.)

Men som blot vil være midlertidigt, fordi der ikke er meget provenu i sådanne skattestigninger (muligvis provenutab), og fordi de med sikkerhed er opskriften på at reducere den økonomiske vækst. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Hollande har signaleret, at millionærskatten i Frankrig er midlertidig. Og i England har Cameron-regeringen lige vedtaget at reducere marginalskatten med fem procentpoint. På den måde kan man forvente, at tendensen til lavere marginalskat vil blive genoptaget om nogle år. En tendens der har stået på siden starten af 80erne i stort set alle OECD-lande. Fordi det er god skattepolitik at reducere den øverste marginalskat det øger velstanden.

I Danmark har de økonomiske vismænd i en undersøgelse fundet, at højere marginalskat på seks procentpoint for de ti procent højeste indkomster medfører et mindre-provenu på en halv mia. kr. til statskassen. Netop fordi personer med høje indkomster reagerer relativt kraftigt på lavere marginalskat.

Det er et argument for ikke at øge den øverste marginalskat i Danmark, der udgør ca. 56 procent og 67 procent inklusiv afgifter.

Vi har ikke brug for franske fejltagelser.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.