Indspark

Deng eller Mao?

Peter Nedergaard.
Peter Nedergaard.

Før det endelige magtskifte i Kina i slutningen af 1970’erne førtes der i Kina gennem årtier en intens ideologisk debat. Noget forsimplet kan man sige, at debatten drejede sig om, hvorvidt Mao Zedong-linjen eller Deng Xiaoping-linjen skulle nyde fremme. I lange perioder og ikke mindst under kulturrevolutionen 1966-1976 havde Mao-linjen magten, mens tilhængerne af Deng-linjen da ofte sad i husarrest eller det, som var værre. I 1978 vandt Deng-linjen imidlertid endegyldigt, og siden er det gået støt fremad for Kina på den økonomiske front og med hensyn til Kinas rolle i verden.

Mao-linjen lagde vægten på ideologisk opdragelse og normer som motivation, når produktionen skulle forøges og moderniseres. Blot man havde den rigtige indstilling, skulle det nok gå. Derfor skulle den politiske korrekthed i form af en såkaldt »proletarisk bevidsthed« fremmes på alle niveauer.

Var der konflikt mellem regeringsideologien og eksperterne, skulle man følge ideologien ifølge Mao. Eksperternes råd mente Mao kun skulle efterleves, hvis de havde den rigtige ideologiske toning.

Et hovedmål for Mao var økonomisk lighed. Hellere have et fattigt og lige samfund end et velstående og noget mere ulige samfund. Det var »ædelt« at være fattig. (Det gjaldt naturligvis ikke for den absolutte politiske elite i Maos Kina). Derfor skulle økonomiske reformer også holdes nede. Skulle der ske forandringer, måtte det ske gennem politiske appeller.

OMVENDT INDEBAR Deng-linjen, at reformer, som liberaliserede den kinesiske planøkonomi, var den eneste vej frem. Hvis Kina skulle ud af fattigdomsfælden og blive et mere velstående land, som fik sin naturlige plads i verden, måtte man acceptere større ulighed. Man kunne ikke have en høj grad af lighed, hvis man havde større økonomisk vækst, som løftede millioner af kinesere ud af fattigdom.

I det hele taget mente Deng ikke, at der var noget galt i, at nogle blev rige. Han gav heller ikke meget for, at man slog sig op på at have en bestemt politisk korrekt holdning. »Det er lige meget, om katten er sort eller hvid. Bare den kan fange mus,« som han udtrykte det.

Derfor var Deng også i modsætning til Mao meget indstillet på, at den faglige ekspertise skulle respekteres. Det var den, man skulle bygge det kinesiske samfund på. Han afskaffede i forlængelse heraf, da han fik magten, alle særordninger, hvor børn af ikke-privilegerede arbejdere og bønder fik lettere adgang til højere uddannelser end børn fra andre samfundsgrupper. Det var de opnåede karakterer og ikke særlige kvoteordninger, som skulle afgøre, om man fik adgang til studiepladser og stillinger.

NOGEN VIL MÅSKE i debatten i Danmark i dag genkende nogle af de synspunkter, som Mao og Deng engang hver især gav udtryk for. Vi har måske også vore egne »maoister« og »dengister«. »Maoisterne« vil prioritere politisk korrekthed og rette indstilling, høj grad af lighed, rette social baggrund og kvoteordninger. »Dengisterne« accepterer omvendt mere ulighed, fordi det giver mere velstand. De vil have faglighed, karakterer og eksperterne frem i forreste række.

Vi er ikke SÅ forskellig fra Kina.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.