Chefredaktørens blog

Den statslige medie-økologi

Lisbeth Knudsen: Der ventes med spænding og tilbageholdt åndedræt rundt omkring i de kommercielle mediehuse på resultatet af de igangværende politiske mediestøtteforhandlinger.

Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør
Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør

Efter at DR og TV2 Regionerne er gået fra medieforligsbordet med forhøjede tilskud på 130 mio. kr. til DR og 62 mio. kr. til TV2 Regionerne, skulle man tro, at der var fornuftige udsigter for dagbladene. Men de forhandlinger, som derefter skulle kompensere for denne åbenlyst betydelige konkurrenceforvridning i forhold til det private mediemarked, ser nu langtfra ud til at kunne ende i en rimelig balance. Forhandlingerne startede dårligt med et regeringsudspil om en forhøjelse af dagbladenes lønsumsafgift på 0,98 pct. svarende til en merudgift på 48 mio. kr. Så forlød det, at den merudgift skulle kompenseres ved, at kulturministeren snuppede pengene fra bladpuljen til foreningsblade – de såkaldte ideelle blade – og gav dem til dagbladene som kompensation. Herefter drøftes en omlægning af mediestøtten fra distributionsstøtte til såkaldt platformsneutral støtte til redaktionelle omkostninger. Problemet er blot, hvem og hvor mange denne støtte skal omfatte, og om der oven på den statslige konkurrenceforvridning på medieområdet skabes yderligere en konkurrenceforvridning mellem små og store aviser, mellem nationale og lokale aviser og mellem en særlig type aviser, Information og Kristeligt Dagblad, der af forældede historiske årsager får proportionalt meget mere i støtte i dag end alle andre og f.eks. en avis som Weekendavisen. Kulturministeriet og medieordførerne skal nok regne med, at der vil blive kigget ekstraordinært skarpt efter, om der kommer til at ske den mindste form for forfordeling af nogen efter ikke-objektive eller ikke-transparente fordelingskriterier.

DET NOGET ABSURDE ER, at mens politikerne sidder og drøfter omlægning af distributionsstøtten samt forhøjet lønsumsafgift, så er det langtfra de eneste politiske indgreb, der rammer dagbladene i det nye år. Sidste år afskaffede politikerne kommunernes forpligtelse til at annoncere vigtig kommunal information via de lokale dagblade og ugeaviser for i stedet at tillade dem at nøjes med digital annoncering på kommunens egen hjemmeside. Det har kostet dagbladene et stort tocifret millionbeløb og forringet servicen til de borgere, der ikke er på nettet, men som tidligere havde adgang til informationen fra kommunen i et lokalt dagblad eller en ugeavis om lokalplaner, vandforsyning, miljøbeskyttelse og lignende. Nu er turen så kommet til tvangsauktioner, hvor regeringen foreslår at afskaffe den obligatoriske annoncering i landsdækkende eller lokale dagblade. Det koster dagbladene et anslået beløb på 48 mio. kr. Læg dertil reklameskatten, en ny arbejdsskadeafgift m.m. De danske dagblade bidrager med over 70 pct. af de nye nyheder til den demokratiske grundforsyning af viden om vores samfund. Selvfølgelig skal der nytænkes, og selvfølgelig skal vi have en stærk public service-institution som DR, men måske skulle politikerne overveje, om det virkelig er en god idé, at staten med den ene hånd giver støtte til dagbladene og med den anden hånd fjerner det indtægtsgrundlag, som tidligere var med til at sikre dagbladene både økonomi og vigtigt serviceindhold fra det offentlige til borgerne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.