Indspark

Den nødvendige EU-kritik

Hvis man vil have en løsning på de europæiske samarbejdsproblemer, er der derfor efter min mening ingen vej udenom en debat, hvor man inviterer til kritik. I den danske EU-debat ser man desværre til tider en tendens til det stik modsatte.

Peter Nedergaard: »Når europæisk civilisation er blevet DEN globale civilisation (også takket være amerikanske promovering), skyldes det ikke mindst evnen til selvkritik. Den gode gedigne europæiske samfundsdebat er altid en kritisk debat, hvor problemerne vendes og luftes. Sådan har det været siden Platon.« FOTO: SCANPIX
Peter Nedergaard: »Når europæisk civilisation er blevet DEN globale civilisation (også takket være amerikanske promovering), skyldes det ikke mindst evnen til selvkritik. Den gode gedigne europæiske samfundsdebat er altid en kritisk debat, hvor problemerne vendes og luftes. Sådan har det været siden Platon.« FOTO: SCANPIX

EU er i en krise. Der ser ud til at være faldende tilslutning til samarbejdet, og det skyldes efter alt at dømme, at mange ikke synes, at EU i tilstrækkeligt stort omfang leverer varen i form af vækst og sikkerhed for borgerne. Når befolkningerne får mulighed for at stemme om et EU-emne, stemmer de desværre ofte nej uanset emnet. EU’s håndtering af eurozonekrisen og migrant- og flygtningekrisen ser tit ud til at have skærpet krisen.

I den situation kan man som tilhænger af det europæiske samarbejde vælge to veje. Man kan som de berømte tre aber vælge at holde sig for mund, ører og øjne og håbe på, at krisen går over af sig selv. Eller man kan vælge at kritisere manglerne i EU og dermed lægge grundlaget for en udbedring.

Den første vej kan være psykologisk forståelig. Hvorfor kritisere i den nuværende situation? Er det ikke som at skubbe til et væltende læs? Det er imidlertid meget uheldigt, hvis man tænker sådan. Man gør sandsynligvis EU en bjørnetjeneste (i ordets oprindelige mening). Dels er EU næppe så skrøbeligt, at det ikke kan tåle kritik. Dels er det en meget ueuropæisk tilgang til samfundsfænomener blot at feje problemerne ind under gulvtæppet.

Når europæisk civilisation er blevet DEN globale civilisation (også takket være amerikanske promovering), skyldes det ikke mindst evnen til selvkritik. Den gode gedigne europæiske samfundsdebat er altid en kritisk debat, hvor problemerne vendes og luftes. Sådan har det været siden Platon.

Humboldttraditionen, som den vestlige universitetsopbygning bygger på, er en manifestation heraf. Frihed til kritisk tankevirksomhed er dens kvintessens. Det er også sådan, at vi på universiteterne opdrager vore studerende. Kun i de mørke kapitler af Europas historie har man været tvunget til at undlade en sådan kritik og selvkritik.

Hvis man vil have en løsning på de europæiske samarbejdsproblemer, er der derfor efter min mening ingen vej udenom en debat, hvor man inviterer til kritik. I den danske EU-debat ser man desværre til tider en tendens til det stik modsatte. Formanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, har f.eks. rettet et angreb mod undertegnede, fordi jeg tillod mig at kritisere EU’s hidtidige ydre grænsepolitik. Stine Bosse mente, at en sådan kritik var udtryk for en politisk stillingtagen. Grunden til, at kritik af EU er politisk, er ifølge Bosse, at »EU er præcist, hvad nationerne gør det til og bidrager med«. Man skal derfor ikke kritisere EU, men kun landene.

Det udsagn er i sig selv galt nok, for det strider mod solid viden i EU-forskningen gennem mange år. Den har med al tydelighed vist, at EU er en selvstændig aktør og mere, end hvad landene bidrager med.

Værre er det imidlertid, at Sine Bosses anti-kritik er i direkte modstrid med det bedste i den europæiske tradition for kritisk debat.

EU skal helst ikke have for mange venner a la Stine Bosse.

Hvis det skal overleve.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.