Kronik

Den lille diktator bliver voksen

»Fuck, jeg er jo meget bedre end dig, din nar! For det har mor og far nemlig altid fortalt mig!«

Henrik Day Poulsen, psykiater, ph.d.
Henrik Day Poulsen, psykiater, ph.d.

Berlingske har i denne uge startet diskussionen om generationen af anti-aggressive forældre, der ikke tør sige fra over for deres børns krav. Herved udvikler børnene sig til små diktatorer i hjemmet. Alle skal adlyde, og forældrene bliver ude af stand til at sætte grænser og tolererer diktatorens hærgen ikke blot i hjemmet, men alle i omverdenen skal også adlyde. Mange forældre overlader opdragelsen til skolen. Her sidder 20 andre diktatorer med samme forestilling om at være verdens centrum og de stakkels skolelærere bliver konstant irettesat af forældre, der mener, at netop deres barn skal have særbehandling.

Men hvad sker der med de små diktatorer, når de bliver voksne? Ja, som læger ser vi mange patienter af denne kaliber, der konstant kræver særbehandling. Får de ikke det, klager de til Gud og hvermand. En anden måde at reagere på kan være at indtage piller, når kæresten går, eller de dumper til eksamen. De accepterer ikke lægens viden og arbejder aktivt på at nedbryde alle autoriteter. Ofte tror de, at de er meget klogere end lægen, juristen i kommunen eller sagsbehandleren på jobcentret. For alle, der ikke giver diktatoren ret, er en flok idioter. Metrobyggeriet er et godt eksempel på selvoptagede borgere, der i egen tro på ret til særbehandling, ikke ser noget problem i at sende en milliardregning til samfundet. De er endda tilbudt en meget stor økonomisk kompensation, som jo passende kunne anvendes til indkøb af støjdæmpede vinduer.

Reality-verdenen og programmer som X Factor fascinerer de selvoptagede diktatorer. TV giver dem en platform, hvor de kan blive beundret, også selv om de er fuldstændig talentløse. For mor og far har aldrig turdet sige sandheden, nemlig at diktatoren synger falsk, danser som en løbsk kamel eller har et udseende eller en kropsform, der aldrig vil give den X-faktor, som den super kommercielle medieverden kræver. Verden går under, når de fravælges og kritiseres, og vi er vidne til patetiske tudescener i programmer, hvor alle jo ved, at nogen skal kasseres, og kun én vinder. Publikum er alle de andre narcissistiske diktatorer, som sidder tilbage bag skærmen og er dødmisundelige over, at de ikke er i fokus og derfor kritiserer den talentløse sønder og sammen på Facebook; for de ved nemlig i kraft af deres overudviklede ego, at de vil kunne gøre det meget bedre. Det giver også en dejlig forløsning i narcissistens let krænkede sind at svine folk til på de sociale medier. Fuck, jeg er jo meget bedre end dig, din nar! For det har mor og far nemlig altid fortalt mig!

På arbejdspladsen vil den voksne, narcissistiske diktator heller ikke tage til takke med hvad som helst. Når Mette Frederiksen vil aktivere en diktator på kontanthjælp, beskyldes ministeren straks for at ville sætte dem til at samle hundelorte op, hvis aktiveringstilbuddet ikke lige er et job som direktør, surftræner eller make up-artist for Vogue. Netto, rengøring og tjenerjobs er kun for polakker.

Hvis forældre vil gøre deres barn en tjeneste, skal de påtage sig ansvar og turde være autoritative. Man gør sit barn en bjørnetjeneste ved at lade det tro, at verden er grænseløs. For alle kan sige sig selv, at et samfund ikke kan fungere, når alle kræver særbehandling, klager, brokker sig og melder sig syg, når man ikke får sin vilje.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.