Kommentaren

Den ideologiske folkeskole

Casper Strunge: Velmenende politikere tror igen, at gode intentioner og ideologier er det bedste for skolen. Regeringen gentager gymnasiereformens fejl og opprioriterer tværfaglighed på bekostning af fagene og ikke mindstde svageste elever. Man viser mistillid til lærere og forældre.

»At lancere et fag, der hedder ’aktivitetstime’, er et skridt væk fra fagene, de grundfag som alt for mange elever ikke behersker. Det er næsten unødvendigt at minde om, at 55 procent af ikke-etniske danske drenge i København er funktionelle analfabeter, og at 17 procent af alle børn, der forlader folkeskolen, er det samme. Tror regeringen virkelig, at et nyt ’fluffy’ fag kan løse noget som helst?«
»At lancere et fag, der hedder ’aktivitetstime’, er et skridt væk fra fagene, de grundfag som alt for mange elever ikke behersker. Det er næsten unødvendigt at minde om, at 55 procent af ikke-etniske danske drenge i København er funktionelle analfabeter, og at 17 procent af alle børn, der forlader folkeskolen, er det samme. Tror regeringen virkelig, at et nyt ’fluffy’ fag kan løse noget som helst?«

Mandag morgen kunne Danmarks Lærerforening, BUPL og Skolelederne fortælle, at de ikke var blevet inddraget i processen forud for regeringens folkeskoleudspil. Med det kan vi konstatere, at regeringen ikke, i høj nok grad, lytter til eksperterne og fagforeningerne, og at flere idéer tilsyneladende er grebet ud af luften uden rod i praktiske forsøg.

Med gymnasiereformen i 2005 gjorde politikerne det samme - skabte en revolution på gymnasierne, hvor man overnight vendte alting på hovedet. Baseret på politiske idéer og løse tanker fra radikale ministre i 1990erne skabte politikerne et administrativt og didaktisk monster og satte på den måde elevernes retskrav over styr, kastede de svageste ud på dybt vand og nedprioriterede de fag, som opbakningen til reformen hvilede på. Siden har gymnasierne rygcrawlet for at justere på en grundlæggende uhensigtsmæssig struktur.

Gymnasiereformen var om noget et ideologisk projekt, der opprioriterede tværfaglighed på bekostning af fagene og ikke mindst de svageste elever. Nu sker det samme for folkeskolen, hvor velmenende politikere igen tror, at gode intentioner og ideologier er det bedste for skolen. Alternativet er tillid til lærerne og troen på, at forældre i sidste ende er de rette til at opdrage deres egne børn. Som Bill Clinton sagde: »Staten opdrager ikke børn, det gør forældre«.

Med reformforslaget forsøger børne- og undervisningsminister Christine Antorini tilsyneladende at overtage den sidste kontrol med folkeskolen og ikke mindst skolens elever. Med 37 timer på skemaet på de ældste klassetrin er der med forslaget lagt op til at overtage ansvaret helt fra elever og forældre. Nu skal eleverne tilsyneladende ikke nøjes med undervisning i fagene, nu skal det også skemasættes, hvornår de skal lave lektier, gruppearbejde, gå i skoven og have stavekursus. Ja, for dem, der troede, at stavning hørte hjemme i dansk, må de tro om igen; det hører åbenbart hjemme i det nye tværfaglige eksperimentarium »aktivitetstime«.

Hvad angår lærernes frihed til selv at planlægge deres undervisning er der også nye tider i vente. Med statsminister Helle Thorning-Schmidts »Emil-tale« til folketingsåbningen i oktober, og Antorinis »gode« idéer til, hvordan lærerne kan undervise »mere spændende«, kunne man tro, at de begge havde erfaringer med undervisning i folkeskolen, men nej, statsministerens børn går ikke engang i folkeskolen. Men kloge på, hvordan undervisningen skal udføres, er de begge - mange lærere må krumme tæer, når de hører idéerne fra ministrene.

De seneste mange år har folkeskolen overtaget mere og mere ansvar fra forældrene, og mange lærere forventes i dag at agere reserveforældre, med døgnåben telefon og mere ansvar for trivsel end kundskaber og færdigheder. Det har undermineret lærerrollen og ødelagt det naturlige hierarki, der skal være til stede i en lærer/elev-relation; er denne ikke til stede, er det svært at flytte eleven vertikalt op på et højere vidensniveau. Alternativet er en flad, horisontal opdragelseskultur, hvor succeskriteriet er trivsel og så få konflikter som muligt.

Lad os få renset ud i skolens opgaver og bruge ressourcerne på undervisningstimer. De fleste lærere vil gerne undervise mere og holde færre møder, og dette er en af vejene til at få det til at lykkes.

Søndag udtalte professor Niels Egelund på Radio24syv, at det er glædeligt, at reformen ikke er ideologisk. Den er ikke andet! At lancere et fag, der hedder »aktivitetstime«, er et skridt væk fra fagene, de grundfag som alt for mange elever ikke behersker. Det er næsten unødvendigt at minde om, at 55 procent af ikke-etniske danske drenge i København er funktionelle analfabeter, og at 17 procent af alle børn, der forlader folkeskolen, er det samme. Tror regeringen virkelig, at et nyt »fluffy« fag kan løse noget som helst?

Det er godt, at børnene bevæger sig mere og beskæftiger sig med praktiske ting i kombination med alle de andre undervisningsmetoder, som lærere benytter sig af. I dag er variationen ikke god nok, og der er for meget ensidig tavleundervisning, men løsningen er ikke at topstyre folkeskolen.

Politikernes opgave er at sætte rammer for folkeskolen, så alle danske børn er sikre på at få en høj kvalitet, uanset hvor de går i skole.

Det skal ske ved at stille krav til kvaliteten og resultaterne, hvilket bl.a. betyder, at lærerne kun må undervise i deres linjefag, at skolerne åbent skal fremlægge deres resultater fra afgangsprøverne, at skolerne skal leve op til fælles mål og læseplaner, at skolerne/kommunerne skal levere vejledende timetal, og at lærerne/vikarerne skal være læreruddannede.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.