Indspark

Den græske Versailles-fred

Lars Östman: I takt med Sydeuropas deroute er det blevet populært at tale om »historiens gentagelse.« Der tænkes på omstændighederne efter Første Verdenskrig, og gentagelsen udspiller sig i Grækenland.

Lars Östman, filosof
Lars Östman, filosof

Der er noget øjensynligt rigtigt i denne sammenligning, som senest professor i økonomi ved Syddansk Universitet, Christian Sørensen, har fortalt om i interview til Ræson 4. november. Versailles-freden – altså den aftale, der blev lavet mellem Første Verdenskrigs sejrende magter – pålagde Tyskland at betale krigsskadeerstatninger ud i det vanvittige, og bidrog således til AndenVerdenskrig. Og nu skriver EUs sejrende magter så store regninger til Grækenland, at vi får en tilstand, der minder om Tysklands 1930ere. Naturligvis ikke noget, der vil føre til Tredje Verdenskrig, understreger Sørensen. »Så det er ikke krig, vi skal frygte, det er den politiske ekstremisme og formentlig genoplivningen af stærk nationalisme.«

Derfor er der også noget øjensynlig forkert i denne sammenligning. Grækenland kan på ingen måde påvirke noget som helst i EU, der blot tilnærmelsesvist minder om Tysklands præstation i 1930erne. Undtagen på ét punkt, naturligvis: økonomien – som økonomiprofessoren tilsyneladende ikke opfatter som noget betydeligt problem. Det er ikke landets fattigdom, der er problemet. Det er nationalisme og ekstremisme ifølge professoren.

Men den græske fare er ud fra et EU-synspunkt udelukkende økonomisk. Og hvis dette er sandt, så er sammenligningen forkert. Sørensen påpegede jo også selv, at Grækenland ikke har politisk format til en operation à la Det Tredje Rige. Men hvad er der så tilbage af sammenligningen? Svaret lader ikke vente på sig: nationalisme og ekstremisme. Men uanset hvor ulykkeligt dette selvsagt er for Grækenland, kan det kun påvirke Grækenland.

Men Sørensen taler ihærdigt for, at den nationalisme vi ser i Sydeuropa, vil føre til, at disse lande melder sig ud af EU. I den forbindelse er Danmark interessant. Der findes få andre lande, der er mere nationalistiske end Danmark, og ingen andre lande med så mange, så latterlige og så håbløse forbehold som de danske – dét er ekstremisme. Og Danmark er stadig med i Club EU. Også her holder sammenligningen altså ikke. Hverken ekstremisme eller nationalisme kan forklare, hvorfor de Sydeuropæiske lande måtte ønske at være EU foruden.

Forklaringen er i stedet den enkle, at Sydeuropa ingen penge har. Det har Danmark. Det er fattigdommen, der i første omgang er farlig, for uden den har hverken nationalisme eller ekstremismen slagkraft. Her er en sammenligning med 1. Verdenskrig på sin plads.

Prikken over i’et er derfor, at Sørensen ender interviewet med at foreslå, at Merkel skal gå af som kanzler. For at forhindre græsk ekstremisme. Skulle Merkel, forklarer en presset Sørensen, »ikke se lidt på sit eget lands historie? Hvad var det der skete efter første verdenskrig?« Men Sørensen har jo netop forklaret os, at vi ikke får en krig i EU. Der sker altså ikke noget, der påvirker Europa. Så hvorfor skulle Merkel så ud fra en EU-politisk opfattelse bringe denne erindring frem politisk? Venlighed?

Der er mange årsager til, at Merkel er tvunget til at overveje sit kansler-embede, men disse er i så fald udelukkende afhængige af Grækenlands økonomi. Ikke af landets ekstremisme eller nationalisme. For hvis disse ikke har økonomiske konsekvenser, så er EU ligeglad. Desværre.

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.