Helle Merete Brix: Fri Debat, med juristen Jacob Mchangama i spidsen, er et netværk med fokus på ytringsfriheden, der lidt overraskende ikke ønsker at blive mere end 30 mennesker.
19. februar 2010, 22:30
Som Trykkefrihedsselskabet, med omkring 750 medlemmer, og vi vil gerne være flere, vil netværket af med blasfemiparagraffen og den såkaldte racismeparagraf. Det er glædeligt, at Trykkefrihedsselskabet og det nye netværk her gør fælles sag. Under alle omstændigheder byder jeg Fri Debat velkommen. Jeg anerkender også, at Mchangama i denne avis har skrevet glimrende indlæg om de muslimske landes forsøg på at begrænse ytringsfriheden i FN. Men et bestemt afsnit af Fri Debats manifest kalder på en kommentar.
I det pågældende afsnit står der, at: »På dele af højrefløjen er ytringsfriheden blevet stærkt betonet som en ukrænkelig værdi, når truslen er udgået fra muslimske grupper og lande. Det har været medvirkende til at aftabuisere kritik af islam og sætte fokus på selvcensur. Men ofte har samme forkæmpere af ytringsfriheden været fortalere for eller tavse i forhold til forslag om indførelse af begrænsninger i ytringsfriheden for deres ideologiske modstandere såsom med forslaget om burkaforbud og andre indgreb, der er uforenelige med ytringsfriheden og relaterede menneskerettigheder«.
Man må altså konkludere, at man ifølge Fri Debat politiserer ytringsfriheden, hvis man f.eks. ønsker forbud mod at kunne gå klædt i burka i et vestligt samfund. Man bakker heller ikke fuldt op om menneskerettighederne. Man må også konkludere, at en af tidens modigste ytringsfrihedsforkæmpere, islamkritikeren og eks-politikeren Ayaan Hirsi Ali, ikke ville kunne optages i kredsen, da hun støtter et forbud.
Jeg er godt tilfreds med, at Trykkefrihedsselskabet, som præciseret i en kommentar af Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holm forleden, ikke kræver af medlemmerne, at de skal mene noget bestemt om dette spørgsmål.
I et interview i dagspressen for nylig udtalte talsmand for Fri Debat Jacob Mchangama: »Trykkefrihedsselskabet var gode til at forsvare Jyllands-Posten under Muhammed-krisen. Men de har et meget ensidigt forhold til islam, og det virker, som om kampen mod islam er vigtigere end noget andet for dem«.
Jeg kan ikke tale på Trykkefrihedsselskabets eller medlemmernes vegne. Men personligt mener jeg, at kampen for, at islam ikke vinder indflydelse i Europa, er tidens vigtigste kamp. Islam er både religion og politik, og burka og hijab er religiøst-politiske symboler. Jo mere islam, des mindre frihed både for ikke-muslimer, liberale muslimer og frafaldne muslimer. Hvilken kamp mener Mchangama er den vigtigste?
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten