Indspark

Den fortabte generation?

Anne Sophia Hermansen: Jeg har hørt på det i 20 år. Mindst. At jeg tilhører Nå-generationen, Generation Fucked Up, No Future. En generation, der af samtidshistorikerne portrætteres som en flok selvfede samtalekøkkennarcissister med hovedet helt oppe i måsen på vores egen friværdi.

Anne Sophia Hermansen
Anne Sophia Hermansen

De siger, at vi, der voksede op i rusen efter murens fald, er politisk formet af den afideologisering, der lå i tiden, og at vi kun har ironi til overs for venstrefløjens ideologiske kollaps og tilværelsen som sådan.

Og i sidste weekend stod vi så igen for skud. Der aflirede en række ungdomspolitikere ovenstående generationskliché, lidt gratis måske. De påstod, at vi omkring de 40 er fraværende, når det kommer til det politiske arbejde og melder hus forbi, mens de selv kæmper for deres holdninger. ”Det er nemlig Hermansens generation, som er markant underrepræsenteret, når man kigger på både kandidater og folkevalgte,” skrev Schwalbe, Möger (den endnu yngre) og Dahlin, formænd/kvinder for henholdsvis DSU, SFU og VU.

Underrepræsenteret? Lad os kigge lidt på alderssammensætningen i Folketinget. Ved valget i 2011 var 80 medlemmer mellem 36 og 50 år. Ikke ligefrem en ”markant” underrepræsentation, slet ikke i forhold til befolkningssammensætningen. Omvendt var 41 medlemmer under 35 år, og det er til gengæld en markant overrepræsentation. 

Måske er det på tide at få gjort lidt op med forestillingen om det manglende engagement fra min generation? Ikke mindst fordi landet som bekendt er ledet af en statsminister, finansminister og økonomi- og indenrigsminister, der alle tilhører nå-generationen. Som repræsentant for det, der helt misforstået blev døbt generation Fucked Up, vil jeg fortsat mene, at det er fucked up at tro, at man er klar til at lede landet som 27 eller 29-årig. En selvovervurdering, der - uanset evner - ligner en brist. Den store overrepræsentation af purunge folketingsmedlemmer vidner om, at det er der alt for mange, som desværre føler sig i stand til.

Forestil jer en virksomhed, der i ramme alvor gav tøjlerne til en medarbejder med lidt pædagogmedhjælpererfaring eller bare et par år på arbejdsmarkedet efter universitet. Aktiekursen ville falde hurtigere end Felix Baumgartner og bestyrelsen være til grin.

Man kan klandre min generation for meget, men ikke for ikke at søge indflydelse. Det som de tre ungdomsformænd derimod kunne have haft en pointe i er, at det ideologiske bidrag fra dem i min generation, der har påtaget sig den politiske ledelse af landet, er til at overse. Faktisk kan det se ud som om de ledende kræfter i såvel Venstre som De Radikale og Socialdemokraterne er så pragmatiske i deres konspirationer om at få magten, at partierne mere ligner karrieremaskiner end åndsfællesskaber. Ingen ved f.eks., hvad Helle Thorning mener om noget som helst, og Lars Løkke er ikke mere en reformator end Fogh, og De Radikale er fantastiske til at ophæve bureaukratiets interesser til politik. 

Så meget desto mere trist er det, at der hverken synes at være vildskab, potent oprør eller vilje til at undersøge verden forfra i de pågældende ungdomspartier. Dahlin, Möger og Schwalbe leger voksne ledere, ikke oprørere og udstiller fantasiløsheden i en levebrødspolitikers anatomi. Man kan derfor spørge sig selv, om de gamle partier længere er i stand til at sende kompetente mennesker frem til svære opgaver på tunge poster.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.