Berlingske mener

Den fleksible folkeskole

Skemafri undervisning, heldagsskole, ferier der placeres hen over hele skoleåret og undervisning i de ellers traditionelle, fastlagte skoleferier. Man kan ikke klage over, at der ikke er grøde i folkeskolen eller undervisningsdebatten i det hele taget.

Spørgsmålet er, om det er grøde, der vil føre til den nødvendige øgede faglighed og flere unge, der hurtigere og på et mere kvalificeret niveau når gennem uddannelsessystemet. Man kan glæde sig over, at der efter flere års hård kritik og undertiden fastlåst debat om især folkeskolen, men også gymnasier og videregående uddannelser, åbnes for eksperimenter og nytænkning, som flere artikler i Berlingske har vist. Men den åbenlyse risiko er naturligvis, at forvirringen om uddannelsernes mål og midler blot øges, og at eksperimenterne ender som ren signalgivning om, at der skam sker noget derude i undervisningslokalerne.

Nogle folkeskoler er begyndt helt at droppe de fastlagte skemaer. Det kan der i nogle tilfælde være mening i, og flere skoler, såvel private som offentlige, har allerede gennem flere år eksperimenteret med at sammenlægge timer og skabe længere undervisningsforløb i form af moduler. Fordelen er, at lærere og elever kan arbejde mere intenst med et stof uden at skulle afbrydes af de regelbundne 45 minutters lektioner. Faren er, at skolen mister den faste struktur i undervisningen. Taberne vil i så fald være dem, der i forvejen er tabere i uddannelsessystemet: De børn og unge, som kommer fra ikke-læsevante og ikke-boglige hjem. En fastlagt hverdag kan, hvor gammeldags det end lyder, være det grundlag, der hjælper usikre børn gennem skolen. Men som med så mange andre forhold i livet er der ikke en facitliste. Det kan være en glimrende idé at bruge to-tre uger på at koncentrere sig om matematik eller dansk i en klasse. I al fald lyder det mere fornuftigt end de mere eller mindre mystiske projektuger, som danske elever er blevet tvunget igennem i årevis. Men, hvis for eksempel matematikken smides i et enkelt modul uden senere opfølgning, er der risiko for, at al den gode undervisning fortaber sig glemslens tåger. Én skemalagt historietime om ugen er ingen garanti for, at eleverne nogensinde lærer, endsige kommer til at holde af, historie som fag. Men den garanti får man heller ikke ved at klumpe et helt skoleårs historieundervisning sammen på et par uger.

Kernen er nemlig en helt anden. Det handler ikke om skemalægning kontra intet skema. Som for alt andet i skolen handler det om lederskabet på den enkelte skole, skolens værdier, lærernes engagement og den demografiske sammensætning af eleverne. Fleksibilitet kan være fint nogle steder, mens det andre steder er nødvendigt med en regelret skoledag. Den enkelte skole må inden for de overordnede rammer, politikerne har lagt, have en vis frihed til at tilrettelægge undervisningen efter lokale forhold. Det gælder også for ferier, hvor der kan være fornuft i at sprede ferieuger, så forældre og børn får et større spillerum. Hvis vi stiller krav om et fleksibelt arbejdsmarked, må vi også være parat til, inden for rimelighedens grænser, at acceptere en fleksibel skole. Til gengæld må vi så kræve, at eksperimenterne overvåges og evalueres – af hensyn til eleverne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.