Kultur-karrusellen: Frygt i tavshed
Der er sket noget med Danmark. Nok er vi et relativt fredeligt land, men den grove vold er blevet mere tydelig de senere år. Vold, der ikke altid, men...
Af Mads Holger, Forfatter og vært på Radio24syv
23. december 2012, 22:30
7 Kommentarer
Kommentarer
Vrøvl at de fattige kræver samme rigdom som de rige.
Man kræver det forstås, hvor meget en trækprocent på 60 af 500 kroner giver 200 at snole for, mens man helt i bunden ag 100 kr pr time får 60 kroner at snolde for.
Desuden kræver man, den samlede indkomst er, så man får mand hver dag, bolig, læge og lighed for loven.
Det er jo netop denne flapøre logik Ruds bemærkning er som at være blin på begge knæ er.
Det man kræver er, man ik´ke kommer til tilstanden i en række lande, hvor lønnen er så lav, at det er umuligt at overleve med mindre man f arbejder 10-14 timer dagligt med ussel bolig, ussel løn og knapt noget til børnene.
Dernæst kræver man arbejde eller kompensation for ike at have et.
Så skam Jer, når i slet ikke ser på Jeres egen overflod.
Det er horrible indtægter, som er tyveri, man er efter ig fx lige muligheder.
TAK....
Mads Holger, meget gode betragtninger.
Et spadestik dybere
En mulig årsag til, lidelse og nød får meget opmærksomhed, kan være, det er fremmedartet uden at true flertallets selvværd. Tanken om, det fattige og simple har en højere moral er ikke specielt socialdemokratisk men kendes mere fra bl.a. kristendommens og buddhismens munke og nonner.
Det kan bemærkes, at lidelse og nød ikke er idealer, der bruges som inspiration for eget liv. Det er snarere noget, flertallet kan føle sig hævet over og forlade efter behov. Faktisk er det mere et ideal at bo i de dyre områder i København, hvor en lille ejerlejlighed koster nogenlunde det samme som en pæn villa i en provinsby. Det tages for givet, at selv studerende har råd til både det, cafébesøg og dyr elektronik.
Succes og materiel rigdom minder modsat om flertallets begrænsninger. Det er ikke så rart at blive konfronteret med egne begrænsninger som mindet om sin egen overlegenhed. De seneste år er en national dimension tilføjet, som fx. antydes af, at sangere, der stammer fra Danmark men har forladt landet, ikke normeres til danske musikpriser. To eksempler er Tina Dickow og Oh Land (Nanna Øland Fabricius).
Personligt anerkender jeg mine egne begrænsninger, som har ført til, jeg nu er førtidspensionist, og deler dit ønske om en kulturændring. Selvom jeg ikke har samme muligheder som mange andre, kan jeg muligvis finde inspiration hos andre.
Der er jo en grund til dem der kan flytter
Der er ingen grund til, at blive i Danmark.
Hvis man har evnerne bliver disse belønnet i udlandet - ikke i Danmark.
Der er jo en grund til de bedste studerende på CBS ikke gør deres uddannelse færdig i Danmark - de kan nemlig flytte før de bliver bundet.
Tegn Antorini, tegn.
Flyt Dalgas til Nakskov, Lolland er skabt til gartnerier og skovhøjskoler og rejs en statue af en bladtegner sammen med TinTin ved Marselisborglejren med udsigt over Aarhusbugten.
Spejdere tegner et blad på venstre side i en dagbog eller et herbarium og tegner en tekst med formskrift på højre side, li´som en lærer bruger en tavle; de tegner et blad gennem bagepapir, som de farvelægger og klipper ud. Spejdere bruger en tegneblyant 8B, den kan tegne fine streger og kraft i stregen, hvis du trykker hårdt.
Hykleri.
”det fattige eller simple har et moralsk højere ståsted, som hverken de flittige eller dygtige nogensinde kan gøre sig forhåbninger om at tilkæmpe sig”?
Jovist, den rige kan jo stemples som en egoist uden medfølelse, der frådser, medens sultens slavehær lider nød omkring ham.
Den rige er modsætningen til fattig-kulturens idealer, som er medfølelse og uselviskhed.
Men perspektivet skal afgrænses til nationalstaten, hvis en dansker skal opfattes som fattig.
Der er ingen af Danmarks beboere, der er en del af sultens slavehær.
Når en fremmed lukkes ind i Slaraffenland, tildeles han straks en overførselsindkomst, så han globalt set bliver rig.
I globalt perspektiv er alle Danmarks beboere rige egoister uden medfølelse, der frådser, medens sultens slavehær lider nød omkring dem.
Danske socialister kræver i overensstemmelse hermed kun national lighed.
De begærer samme rigdom som landets rigeste.
Global lighed vil derimod medføre, at de selv skal til lommerne.
Derfor – Danmark kan ikke være socialkontor for hele verden.
Den opfattelse er der bred enighed om.
Dansk fattig-kultur er således i bund og grund selvmodsigende og falsk.
De danske socialister er bare rige egoister, der ser med glubsk misundelse på dem, der er endnu rigere.
Verdens fattige rager dem en papand.
Hykleri.
Måske er focus på de fattige og deres enkelthed
netop fordi, det er her landets problemer ligger, hvis vi altså er et helt land.
Men der også en anden side langt ud over den socialistiske fremhævelse af, at de fattige også er noget.
Man har den religiøse enkelthed i protestantismen. Hvwerken Åkjær eller Blicher var socialdemokrater og vist heller ikke krøjer og den skole.
Og hvor er den ellers, denne eneklthed. Jo, den er et kendetegn for tøj, møbler, danisk design i øvrigt og giver masser af jobs og en forskønnelse af verden.
Der er netop grund til at være stolte over, Vi i fællesskab har sat edn højere laveste standard end så mange andre.
Det er på den baggrund klart, at borgerlige som hob betragtet har skabt andre ting; men ofte er det da også erhverv, hvor det enkle er godt - Sommetider er det så, at kan skidtet sælges, så er det også godt.
Man er bestemt ikke nedgjort, bare fordi man har succes. Rent vrøvl. Det kommer fx an på om succes ligger tæt på tyveri og gråsdighed uden grænser.
Skal man respektere, at landet har verdens dyreste mel pga monopol. Skal man respektere, at det lige er regnet ud, at de danske kaffeimportører hvert år de sidste 3 år har scoret 700 millioner.
Så ofte er der tale om oplyste reflektioner på folks rigdom.
Det mærkelige er jo også at Jantes love også hersker i andre dele af verden. Man er simplethen mere plain.
Var påstanden om,at det ikke er legitimt at stå på egne ben sand. Næh, det er den ikke. Men har man fx 8 års højkonjuktur, hvor man endda importerer arbejdskraft til det overflødige byggeri og sparer på at udddanne egne borgere og ikke betaler skat og endda får tilskud til isolering m.v., fordi man er årh så fatige som håndværkere, hvor der endda klages over høje selskabsskatterog topskat, såmaler møllen i sådanne tilfælde ad helvede til.
Kan vi andre klare os med langt lavere lønninger, så er disse borgerdyr jo ekstremt dårlige økonomer.
Det logiske i hele dennne fuppenge periode ville være, at når alle håndværkere var i fuld beskæftigelse og mere til, så satte man lønningerne ned til gavn for borgerne. Næh, det gjorde man så heller ikke...
Samme sag ved grænsehandlen. De danske gribbe er med rette dem, der tager, hvad de kan slippe til til verdens hæjste priser. Først derefter lægges moms og andet ovenpå.
Klart denne form for kultur bør have det svært.Man skaber ikke noget, man skaber sig rent ud sagt.