Borgerlige ord

Den danske tillidsmodel

»Hvis ikke vi får genoprettet den politiske samtale, kan det på sigt skade tillidskulturen.«

Jesper Beinov Chef for Lederkollegiet, Opinions- og Navneredaktør
Jesper Beinov Chef for Lederkollegiet, Opinions- og Navneredaktør

Endnu en gang er Danmark kåret som verdens mindst korrupte land. Det er min påstand, at den ordentlighed, der hersker i forvaltningen og i den offentlige sektor, fremmer sammenhængskraften herhjemme, og netop sådan en tillidskultur kan være med til at få os helskindet igennem den aktuelle flygtninge- og migrantkrise.

Det er Transparency Internationals store, årlige undersøgelse, som kigger på korruption i det offentlige, der netop er udkommet. På linje med de øvrige nordiske lande, Holland og New Zealand er vi de bedste. Når vi ser bort fra anklagerne om bestikkelse i Atea-sagen med offentligt ansatte, er den slags sager sjældne i Danmark. En høj grad af gennemsigtighed, af saglighed og faglighed i forvaltningen hænger uden tvivl sammen med den danske selvforståelse:

Vi har ikke kun demokratiets formelle spilleregler. Vi har også udviklet en særlig kernekultur. Det danske samfund er således kendetegnet ved en kort afstand mellem borgere og politikere. Der er ikke langt til beslutningerne, og som foreningsland er vi gode til at organisere os i frivillige fællesskaber.

Historikeren Michael Böss har i sine værker været inde på, at danskere føler et tilhørsforhold til landet, en loyalitet og et medborgerskab. Andre forskere har i bogen »Gensyn med de danske værdier« peget på, at noget af det, som er anderledes i Danmark i forhold til andre lande, er, at vi håndfast sætter lighedstegn mellem de danske værdier og vores demokrati og homogene samfund. Der er således en tæt sammenknytning mellem stat-nation-folk-demokrati historisk set. Koblingen folk og demokrati kom med højskole- og arbejderbevægelse. Koblingen nation og stat, da grænsen blev lagt fast, og der på nær det lille tyske mindretal blev fuld overensstemmelse mellem det danske sprog og den danske geografi. Endelig blev demokratiet senest en dansk værdi med Besættelsen, hvor vi lærte at anse antidemokrater for udanske.

For mig at se er det værd at huske på, at vi faktisk har noget særligt i form af vores sammenhængskraft. At vi er en ukorrupt kultur er en del af dette særlige. Staten ses som en del af vores »fælles ejendom«, og derfor er det som at snyde sig selv, hvis man er korrupt. Vi har tillige tradition for siden enevælden at straffe korruption. Til gengæld er det værd at besinde sig på, at når man ser på danmarkshistorien i europæisk lys, har vi fået et så finmasket net af normer, at vi kræver temmelig meget af de nye danskere, der kommer til vores land. Her kan vi gøre mere for at undervise og inkludere, så det bliver nemmere at koble sig til det danske fællesskab.

I denne tid med flygtninge- og migrantkrise handler det nok så meget om at holde sammen på landet fremfor, at vi bliver splittet til atomer i rasende debatter. Lignende slagsmål ses overalt på kontinentet. Hvis ikke vi får genoprettet den politiske samtale, kan det på sigt skade tillidskulturen.

En velfungerende tillidskultur kræver tillige, at vi har en tro på, at myndighederne ikke er vores fjende, at en autoritet i uniform ikke er farlig, og at der er saglighed i forvaltningen. Netop at vi nærer tillid til hinanden afhænger i høj grad af, at vi er et ukorrupt land.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.