Pletskud af situationen. Ærgerligt at socialistorganisationen slipper så godt fra at forblænde medlemmerne mens de stjæler deres penge for kontingenter der går til at fore ledelsens lommer i stedet for at yde en ordentlig rådgivning.
Hvor mange 1000 medlemmer har den røde fagbevægelse gjort arbejdsløse de sidste 10 år?
Hvor mange milliarder har de røde stjålet fra medlemmerne ved at forblænde dem med et falsk fjendebillede?
Hvor mange har de røde givet mindreværdskomplekser gennem unødigt komplicerede regelsæt og nedgørelse?
Giv danskerne frit valg - så markedskræfter og fri konkurrence kan rette op på fagbevægelsens ta-selv-bord blandt både medlemmer og virksomheder. Det er det eneste rigtige.

Enhver sund borgerlig vil, som konsekvens heraf, selvfølgelig gerne ønske den såkaldte danske model derhen hvor pebret gror, langt væk! Modellen er en syg marxistisk konstruktion, der fuldstændig er ude af trit med den tid vi lever i, skriver den borgerlige Søren Hviid Pedersen. Det er ren bragesnak!

Virkeligheden er at Søren Hviid Pedersen og de borgerlige, ønsker den danske model banket tilbage til Stavnsbåndet.

Amin på Vejlegården, foreningen Krifa og de blå ønsker Stavnsbåndet genindført.
Læs her om hvordan ”arbejdsmarkedet” fungerede på Vejlegårdene i 1768:

http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0001-PDF/ho_nrk_0001_74957.pdf

Konflikten på Vejlegården handler slet ikke om frihed for de ansatte. Forpagter Amin Skov Badrbeigi gav de ansatte valget: meld dig ind i Krifa og arbejd til en lavere løn og forringede arbejdsvilkår, eller du bliver fyret. Af skræk og rædsel og trusler om arbejdsløshed, valgte de fleste ansatte medlemskabet af Krifaforeningen. Hvem er i øvrigt direktør og ejer af Vejlegården?

Og husk så lige, når en arbejds"giver" opnår lavere lønomkostninger stiger hans indkomst. På den måde bliver den rige rigere og den fattige fattigere. Det er det sympatisørerne og Vejlegårdens ejere og forretningsforbindelser skaber konflikt for, og det Venstre, LA, DF og Støjberg støtter op om, men det 3F på lovlig vis vil forhindre.

Månedslønnen for kokke og tjenere - ansat på en 3F-aftale på Hotel Nyborg Strand- er for en 37 timers arbejdsuge ca. 6.500/md kroner højere, end den er ved et mellemsskab af den gule forening Krifa. Blandt andet fordi timelønnen hos de kristelige er godt 30 kroner mindre. Hvis din arbejdsgiver giver dig ”det frie valg” mellem den kristne forening eller arbejdsløshed, og du beslutter dig for at følge herremanden og herrens vilje, må du være forberedt på at du vil få en ugentlig arbejdstid på 45 timer fremover og store forringelser i øvrige arbejdsforhold.

I værste fald risikerer du, at du må gå fra hus og hjem. Den lavere løn du opnår på en Krifa-overenskomst på 6.500 kr. svarer for de fleste til det de har i boligudgift pr. måned. Er du så uheldig, at du i dag er underlagt Krifa og foreningens kristne netværk diktater, så skynd dig at gøre dig fri og bliv medlem af en rigtig fagforening. Er ægtefællen også ansat med en Krifa - kontrakt er der tale om en lønnedgang på omkring 12.000 pr. måned og hermed kan situationen blive en alvorlig økonomisk katastrofe for hele husstanden. Så ud af Krifa. Det kan ikke gå hurtigt nok!

Det har aldrig været fagbevægelsens spidskompetance at forny sig!

Jeg tror det er på tide vi gør brug af strejkevåbnet, eftersom vi ser hvordan vore lønmodtager rettigheder både bliver bekriget, men også beskåret og det er uanset HVEM, som snart sidder i regering! Vi skal til at genskabe respekten for fagbevægelsen og gøre denne stærk igen og dette kan tilsyneladende KUN ske via strejke våbnet! Som det er nu udstilles fagbevægelsen som svag og splittet!

"Lønmodtagere og arbejdsgivere har [...] en fælles interesse i at skabe velstand og arbejde indenfor den nation, hvor de nu engang er sat til at virke i eller har sit udspring fra". Så er spørgsmålet bare, hvordan velstanden skal fordeles. Skal den fordeles ligeligt, eller skal vi - som i USA - give en stadig større del af velstanden til de rigeste 1 %, alt imens de fattigste må passe indtil flere dårligt betalte jobs for at få det hele til at løbe rundt?

Det er åbenbart et uvæsentlig spørgsmål i Søren Hviids storvommede og tanketomme saga om nationalstaten.

Jeg havde ellers forstået, at Søren Hviid var en arg kritiker af Liberal Alliance og deres uhæmmede liberalisme. Nu viser det sig så, at han ønsker liberalistiske principper på arbejdsmarkedet. Hvor har den mand trukket sin ph.d?