Kære Bjarke Larsen,
Jeg er dybt uenig i dine synspunkter, og mener ikke du kommer med et eneste argument der er funderet i virkeligheden.
Din tese er, kogt ned og ind til benet, nogenlunde sådan her:
De frie bogpriser underminerer vækstlaget i dansk litteratur, fordi en særlig gruppe forfattere - dem der ikke skriver bestsellere, men er for gode til at selvudgive, åbenbart forhindres i at skrive. Her bliver jeg jo nød til at spørge, hvorfor de er for gode til at selvudgive? Hvad forhindrer dem i det?
Der er jo ingen der forhindrer selvudgivere i at købe sig til god redaktionel assistance.
Du skriver at bestsellere er udtryk for lemminge-agtige bevægelser? Kunne det ikke bare være udtryk for en god bog?
En genindførelse af faste priser vil med sikkerhed bare betyde at de danske læsere får dyrere bøger. Er det godt?
Dit indlæg er gennemsyret af en overbevisning om at bøger skal trykkes på papir, og at de af en eller anden grund er en ophøjet vare og udtryk for en særlig kultur. Her er jeg også fuldstændig uenig. Der er forskel på bøger og kartofler, ja - men der er godt nok også forskel på bøger Ligesom der er forskel på kartofler. Men både kartofler og bøger er vigtige. Nogle vil endda påstå, at kartofler i bund og grund er vigtigere end bøger.
Det der sker i øjeblikket er ikke fordi de faste priser er forsvundet. Det er digitalisering og den generelle død for detailhandlen der også slår igennem på bogmarkedet. I stedet for at prøve at spole tiden tilbage, må vi se fremad.
Med venlig hilsen,
Jan K

Efter min nedenstående kommentar har jeg af en læser fået oplyst at du, Bjarke Larsen, har endnu flere økonomiske interesser i at bevare boghandler og forlag. Du driver nemlig også forlaget Pressto som udover bøger også udgiver branchemagasinet KONTORpapir, som man må gætte på har ganske mange boghandler blandt abonnenterne.
Jeg synes du må forklare dig - eller stikke piben ind.

mvh Karsten Pers
medstifter af forfatternetværket NewPub

Kære Bjarke,
jeg føler mig kaldet til at nævne for læserne, at du er redaktør og ejer af branchemagasinet Bogmarkedet, som lever af sine abonnenter: Boghandlere og forlag. Uden dem har du ingen forretning.
Det er trist at følge din hånlige og nedladende omtale af selvudgivere overalt hvor du kan komme til det. "Det er så godt som alt sammen ubrugeligt bras" siger du. Ja da, og sådan er det med menneskers lyst til at udtrykke sig. De fleste musikere spiller da også røvballe og bras - til stor glæde for mange mennesker. Mange musikere spiller for et måltid og et kindkys. Der er 1000 røvballeorkestre og kopibands for hvert originalt orkester. Og der er da heller ingen der himler op over de tusinder af smågallerier med yndige farvelader af ren dekorativ værdi.
Skønheden er at flere og flere kan få lov at spille, male, skrive og udgive. Kunsten og den høje ånd deler værktøj og grundlæggende sprog med almindelighederne, men kvaliteten skal findes i indholdet/udsagnet ikke i om det har fået lov at eksistere. Og forlagene udgiver da i øvrigt også masser af bras - noget af det med god succes...

Fra hoften nogle selvugivere der ikke laver bras:
Gretelise Holm er indstillet til Weekendavisens litteraturpris for sine selvudgivne erindringer.
Mathilde Walter Clark selvudgav Mæcen Søges på iBooks i går.
Inger Wolf - for de hårdhudede - får gode anmeldelser har jeg set.
Josephine Ottesen er på vej med selvudgivelser.
Jeg udgiver selv fagbøger med betydelig succes og anerkendelse.

Og med hensyn til den selektering, så er vi jo bare nu i en overgangsfase, hvor de som havde monopol på selekteringen bliver udfordret og vil få konkurrence fra andre tilgange.
Da jeg medstiftede Danmarks første webfirma Mondo i 1995 og turede rundt i medier og virksomheder og talte om det store nye fænomen webbet, var der mange der blot drømte om - og argumenterede for - at det der internet snart skulle gå over! Men udviklingen går ikke over. Man kunne ikke spole bogtrykkeriet tilbage og man kan hverken spole internettet eller selvudgivelse tilbage.
Markedet/læserne vil finde nye effektive selekteringsformer, for at finde den litteratur de ønsker. Enorme mængder af e-bøger vil blive gratis ja, og nogle læsere vil klare sig med den slags, andre vil få seriøst behov for at finde de storslåede bøger og det skal nok lykkes. Og de vil betale for den kvalitet de ønsker.
Vi er i en overgangstid, og det er truende for nogle, forvirrende for andre, men en kreativ fest og gylden chance for dem der har mod og kræfter til at se virkeligheden i øjnene.

Og som du ved er der et hastigt voksende forfatternetværk - NewPub - der deler viden og erfaringer om alt det her. Så det kan komme til at gå endnu hurtigere.

mvh
Karsten Pers

Ganske megen kommunikation har ændret sig ganske dramatisk de senere år; men gribbe med gamle forældede monopoler fornægter isg ikke.

Nu har man så ny gribbe på nettet. Nogle er helt tydeligt børn af de gamle.

Der der reguleringshalløj er noget værre svineri. Den måde at opelske leveveje, kan jeg aldrig gå ind for.

Med alt det bras, der udgives, så kommer jeg kun til at savne lidt.

Så du mener altså, at dansk litteratur kun har en chance, hvis bøgerne bliver trykt gennem traditionelle forlag der skummer fløden og kun giver nogle få procent til forfatteren. Og hvis bøgerne bliver solgt gennem boghandler kæder, som har høje omkostninger til at holde liv i deres fysiske butikker og tager en god avance for at være udstillingshylde for bestsellere uden at kunne tilbyde det samme brede sortiment som online boghandlere.

Det er sørme heller ikke meget du har til overs for de spirende e-bogsforlag som prøver at sparke liv i en branche, som ikke magter at se realiteterne i øjnene.

Vær sød at kom ind i kampen og drop venligst at tage kulturen som gidsel. Forlagene kommer til at lide samme skæbne som pladeselskaberne - her har internettet skabt bedre vilkår for kunstnerne i kraft af at det dyre mellemled kan skæres væk, og der bliver plads til at andet end mainstream kan tjene penge.

Jeg er helt ligeglad. Jeg fil en bog i julegave, desværre fik jeg ikke regningen, så jeg kan få pengene i stedet. For mange år siden, smed jeg næsten alle bøgerne i reolen ud, specielt leksikonnet havde mistet sin værdi. Hvad skal jeg med bøger. Der er masser af underholdning og kultur på TV og Google har afløst Leksikonnet.

At nogen gider spilde deres tid på at regulere eller interessere sig for bogmarkedet forstår jeg ikke. Men jeg er ej heller konservativ. Men hold venligst op med at spilde mine skattekroner med mere politisk arbejde på den forældede kultur.

Smilets By har Christians Sogn som model for et sogn i Jydens Land med et kirketorv som fisketorv med alt godt fra havet. Sogneskolen er idræts- og gymnastikcenter med en fysioterapeut som viceskoleleder, forældreforening vælger skoleleder og lærerråd skolebibliotekar i et åremål som praktiklærere for unge lærere. Sognehuset har en avisstue og et foreningsbibliotek for lokale hobbyforeninger, der gerne har en gavebutik i en genbrugsbutik, for her til lands dyrker man sin hobby og bedsteforældre har en kolonihave med skolehaver for børnebørn i baghaver hos parcelhusmænd. Præst og degn er rejseførere med biblioteksbussen for hobbyforeninger, der besøger Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge, Vendsyssel og Normandiet.

I Smilets By er Rådhustårnet en Jakobsstige, hvorfra Ole Rømer måler lysets hastighed. Dalgas så Det lykkelige Samsø, der har fiskeri- og søfartsskoler, landbrugs-, gartneri- og kolonihaveskoler samt skovhøjskoler. Hvad udad tabes vinder byen indad på forældreskoler som legecentre om sommeren og skøjtebaner om vinteren, spørg Peter Sabroe. En skolegård er ingen kasernegård, men et legecenter med en friluftsscene med cirkus og en gårdvagt som tryllekunstner; sognebetjenten er pedel med en cykeltræningsbane på skolens parkeringsplads. Postmand Per er vicevært, besøgsven og landbetjent med et avisdepot med spejdere som avisbude, der tjener til cykler, kompas, soveposer, sommerlejre, trommer og horn.

I forældreskolen lærer børn at tegne, undervisning er tegning, børn, der kan tegne, kan tegne en formskrift, elever, der skriver ord, læser.