Mediemøllen

Den almene interesse

Niels Krause-Kjær: Den konservative partileder Lars Barfoed skal skilles. Det har han med ryggen op mod muren bekræftet, og omstændighederne har ikke mindst tabloid-pressen svælget i.

Alt udover det simple faktum, at han skal skilles, er ikke bare en åbenlys krænkelse af privatlivets fred. Det er også en journalistisk sump at bevæge sig ud i, da de færreste ved – og da slet ikke har krav på at vide – hvad der er sket mellem to private mennesker. Selv om offentlige personer ikke har krav på samme beskyttelse som almindelige borgere, kan den aktuelle sag alligevel give anledning til at dvæle lidt ved pressens egen beskrivelse af ’adfærd i strid med god presseskik’. Her står bl.a.: »Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse«.

Står der altså i pressens egne retningslinjer, som også tabloidpressen erklærer at ville følge. Det kræver ikke juridisk uddannelse at gennemskue, at det er ordene ’klar almen interesse’, der er gummiet i sætningen. De tabloide medier plus en række lige så ustyrlige internet-udgivelser har da også med sans for den gode presseskik kastet sig ud i en ikke særlig heroisk argumentation for netop den ’klare almene interesse’. Jo, forstår man, det er De Konservatives familiepolitik, der retfærdiggør krænkelsen af privatlivet. Partilederen laver nemlig ikke ’walk the talk’ – han siger ét som politiker (hylder ægteskabet) og det modsatte som privatmenneske (bliver skilt). Derfor er det politisk relevant og af klar almen interesse. For at det argument skal give mening, skal andre partier nærmest være tilhængere af brudte familier eller også skal skilsmisse-adfærden være helt marginal blandt konservative vælgere. Begge dele er lige absurd og understreger hulheden i argumentet.

Skriverierne om omstændighederne ved Lars Barfoeds skilsmisse er derfor en lodret krænkelse af privatlivets fred. Og det ironiske er, at denne klumme næsten er det samme ved overhovedet at omtale det. Det er det evige dilemma med den slags historier.

Andre gange er medierne – de tabloide inklusive – påfaldende forsigtige med at nærme sig politikeres privatsfære. Det måske mest illustrative eksempel var kæresterierne mellem Poul Nyrup og Lone Dybkjær, imens den ene var ved at positionere sig som oppositionens leder, og den anden sad i en folketingsgruppe, som støttede den daværende borgerlige regering. Her svigtede medierne kollektivt ved at respektere parrets ønske om privatliv. Nyrup og Dybkjærs forhold var ubetinget af klar almen interesse, men i misforstået hensyn ventede man, til parret selv stod frem.Og dermed illustrerer Barfoed-historien endnu en gang hykleriet hos store dele af medierne, når magtfulde menneskers privatliv skal behandles. Når det er uden anden almen interesse end den menneskelige nyfigenhed, så har en række medier det med at trampe næsten i takt. Men når det virkelig gælder – når der står noget på spil, så lister de samme medier plus en stribe af de mere seriøse i takt – så har alle det ofte med at være påfaldende stille.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.