Fareed Zakaria's tese er fuldt ud bevist af de religøse, muslimske fascister i Egedalsvænge.
Først intet juletræ, derefter burka til alle.
Holger Danske, hvor er du, når vi har brug for dig?

Islam er fascisme med diskrimination på religion, køn og seksualitet.
Så fat det dog!

Forvirringen opstår fordi to forskellige idealer blandes sammen.

Det er fuldstændigt korrekt at det er en del af den danske politiske arv at magthaverne ikke skal handle ud fra særinteresser (etniske, økonomiske osv.) men ud fra hensynet til helheden.

Michael Böss begår imidlertid en fejl, når han sammenkæder dette princip med demokratiet. Behovet for at magthaverne sætter sig ud over snævre særinteresser, og kærer sig om almenvellet, påpeges allerede af Cicero. Altså længe inden nogen havde hørt om demokrati i den moderne form.

Allerede i middelalderen skulle den danske konge underskrive en håndfæstning, som basalt set indebar at han accepterede at regere landet ud fra det princip om hensynet til almenvellet, frem for snævre særinteresser.

Af en eller anden grund er der opstået en forestilling om at kun demokratiet repræsenterer interesse for almenvellet, mens diktatorisk magt er lig med arbitrær magtudøvelse. Det er imidlertid meget misvisende eftersom ideen om almenvellet altså er langt ældre end demokratiet.

Så, nej, bestyrelsens beslutning er ikke noget overgreb mod demokratiet. Hvis der har fundet et overgreb sted (og det ser det ud til) så det imod et ældre, og mere fundamentalt princip. Hele sagen illustrerer netop at demokrati ikke er nogen sikring mod sådanne overgreb. Det er en risiko som ikke er afhængig af det politiske system men af hvor civiliserede magthaverne er.

Demokrati er grundlæggende blot en beslutningsmetode.
Flertallet bestemmer.
Hvis man piller ved det princip, risikerer man, at folkestyrets metode bliver uforståelig for folket – forståelsen går tabt i en flom af subjektive ord.

Flertallet bestemmer – men?

Eksempelvis serverer man nu halal-mad i danske institutioner af hensyn til det muslimske mindretal.
Mange danskere er ligeglade og nogle muslimer insisterer af kulturelle/religiøse årsager.

Men måske er nogle muslimer mere fleksible og vil helst være for at blive dikteret af de muslimer, der insisterer på gamle kulturelle og religiøse normer?
Men de tør ikke konfrontere fanatikerne?
Nogle danskere er måske også helst fri?

Hvad skete der egentlig?

Mon afstemningen var hemmelig, eller blev det besluttet af offentligt ansatte, der blev kuppet af militante muslimer – offentligt ansatte, der for alt i verden ville undgå et racismeprædikat?

Hvor stort skal et mindretal være, før man skal tage hensyn?
Hvor meget hensyn skal man tage?

Folkestyrets metode bliver ikke alene uforståelig for folket – funktionaliteten går også tabt.